Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2553173_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1292
Doknr.
496591
Dato
01-04-2022
Svar på spørgsmål fra Erling Bonnesen (V) stillet den 7. marts 2022.
Spørgsmål nr. 40:
”Vil ministeren med baggrund i eksemplet fra Sommerlyst på Ærø, jf. ULØ alm. del
-
bilag 47, redegøre for, hvilke lovgivningsmæssige initiativer der er nødvendige til reali-
sering og igangsættelse af de ønskede turist- og erhvervsinitiativer i eksisterende byg-
ninger, herunder hotel- og overnatning, restaurantdrift og naturligt tilhørende mo-
derne turist- og erhvervsaktiviteter og svare på, om ministeren vil fremsætte lov-
forslag, der muliggør realisering af turist- og erhvervsaktiviteter som i eksemplet med
Sommerlyst på Ærø? Alternativt bedes ministeren teknisk udarbejde og oversende
lovforslag hertil til fremsættelse.”
Svar:
Etablering af et hotel med tilhørende overnatning i et kystnært område kan kræve til-
ladelse efter en række forskellige love. Det gælder bl.a. bygge- og planlovgivningen og
naturbeskyttelsesloven. Efter det oplyste er der foreløbigt ansøgt om dispensation fra
henholdsvis strandbeskyttelseslinje og fredskovspligt.
Jeg har forelagt Miljøministeriet spørgsmålet. Kystdirektoratet, der administrerer
strandbeskyttelseslinjen, oplyser:
”Strandbeskyttelseslinjen
har til formål at sikre friholdelse af kysterne for byggeri og
anlæg og andre ændringer af tilstanden. Der kan kun i ganske særlige tilfælde, og hvor
der ikke skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med loven, dispen-
seres fra strandbeskyttelseslinjen til ombygning og ændring af anvendelsen af et frit-
liggende énfamiliehus med div. udhuse til turismevirksomhed med hotel, restaurati-
onsdrift m.v. En videre adgang hertil forudsætter ændring af naturbeskyttelsesloven”.
Som opfølgning på aftale om ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommu-
ner, borgere og virksomheder i hele landet” mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er der i 2021 offentliggjort en omfattende
”Evaluering af planloven mv.”
Som opfølgning på evalueringen drøfter jeg med forligskredsen bag planloven behovet
for evt. ændringer af planloven mv., herunder mulighederne for at udvikle turismeer-
hvervet i kystnære områder.
Det er regeringens hensigt at fremsætte lovforslag om de ændringer af planloven mv.,
der indgås aftale om.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek