Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2545964_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1251
Doknr.
495665
Dato
21-03-2022
Svar på spørgsmål fra Erling Bonnesen (V) stillet den 3. marts 2022.
Spørgsmål nr. 38:
”I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 32 (ULØ alm. del), hvor ministeren
tilkendegiver, at regeringen er parat til at drøfte mulighederne i glamping, vil ministe-
ren da redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre at initiativrige ild-
sjæle kan etablere og realisere de fysiske anlæg af glampingtelte med henblik på at re-
alisere de lokale potentialer?”
Svar:
Regeringen ønsker, at der er gode og afbalancerede rammer for turismeaktiviteter.
Som jeg også tidligere har tilkendegivet, mener jeg, at det er positivt, at der rundt om i
landet etableres nye tilbud for turisme, og at der er interesse for naturnære overnat-
ningsformer som fx glamping. Det er også positivt, at mange af disse nye overnat-
ningsformer allerede findes rundt om i landet fx på campingpladser, i forbindelse med
herregårdsophold, i oplevelsesnaturparker, i tilknytning til agro- og fødevareturisme
m.m.
Der pågår aktuelt forhandlinger i planlovsforligskredsen om evt. ændringer af planlo-
ven som opfølgning på Evaluering af planloven m.v. fra marts 2021. Glamping er ikke
løftet af interessenter på området som led i evalueringen, hvorfor det heller ikke be-
handles i evalueringen.
Eventuelle ændringer af planloven kræver enighed i forligskredsen bag planloven, og
da forhandlingerne endnu ikke er tilendebragt, er der ikke klarhed over, hvilke evt.
ændringer af planloven der vil blive gennemført.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek