Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2539852_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1141
Doknr.
493712
Dato
08-03-2022
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 25. februar 2022.
Spørgsmål nr. 37:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Læsø, Samsø, Fanø, Langeland og Ærø
Kommuner samt Sammenslutningen af Danske Småøer om færgetilskud, jf. MOF alm.
del - bilag 44?”
Svar:
Det glæder mig, at der hos de nævnte kommuner og Sammenslutningen af Danske
Småøer er så stor opbakning til de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster
for godstransport og passagertransport.
Ordningerne blev netop indført for at styrke bosætning, turisme og erhvervsudvikling
på øerne, og derfor håber jeg selvfølgelig, at de andre kommuner omfattet af ordnin-
gerne vil give udtryk for samme positive erfaringer i deres tilbagemeldinger.
Mit ministerium har således bedt i alt 21 kommuner
både ø-kommuner og kommu-
ner med småøer– om at beskrive erfaringer med tilskudsordningerne samt udvikling i
aktivitet og omsætning på området. Oplysningerne vil indgå i den samlede evaluering
af de to tilskudsordninger.
Jeg forventer, at evalueringen vil være gennemført inden sommerferien 2022.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek