Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 676
Doknr.
486852
Dato
08-02-2022
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 1. februar 2022.
Spørgsmål nr. 35:
”Vil
ministeren kommentere fælles henvendelsen af 29/1-22 fra Skarø og Drejø om
længere overfartstider, jf. ULØ alm. del - bilag 40?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at den kommunale færgerute til Skarø og Drejø begge er omfattet af
Indenrigs- og Boligministeriets tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for
godstransport og passagerbefordring, jf. § 21 a, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, i lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Samtidig er Svendborg Kommune omfattet af tilskud til kommuner med mindre øer,
jf. § 20, stk. 1 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Hensigten med de nævnte tilskud er at understøtte erhvervsudviklingen, bosætningen
og turismen på øerne og imødekomme nogle af de særlige udgifter i kommunen, der er
forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder
særligt færgedriften.
Den konkrete tilrettelæggelse af færgebetjeningen af de små øer er imidlertid et kom-
munalt anliggende. Det er dermed den enkelte kommune, som træffer beslutning om
fartplaner, sejlruter, takster mv. for den pågældende færgerute.
Efter min opfattelse er en lokal dialog generelt den mest hensigtsmæssige løsning i for-
hold til at kunne tilpasse færgedriften efter de lokale forhold, ligesom det er i overens-
stemmelse med, at ansvaret for færgedriften ligger i kommunerne.
I den forbindelse har jeg noteret, at ø-repræsentanterne også har fremsendt deres
synspunkter til de folkevalgte politikere i Svendborg Kommune.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek