Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2021 - 6960
Doknr.
458966
Dato
16-11-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 21. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad
er ministerens holdning til at ændre planloven med den virkning, at der på små
øer under Sammenslutningen af Småøer bliver mulighed for at etablere flere
helårsboliger i tiloversblevne driftsboliger, både i kystnærhedszonen og inden for
strandbeskyttelseslinjen?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at der er gode muligheder for at leve et godt liv overalt i
Danmark
–
uanset om man bor i en større by, et landdistrikt eller på en af de danske
småøer. Der er stor variation i befolkningsudviklingen fra ø til ø for de øer, der ikke er
landfaste. Nogle øer oplever i disse år befolkningstilvækst, andre en tilbagegang. Det
er positivt, at man lokalt arbejder for at sikre attraktive bosætningsmuligheder, der
kan tiltrække nye beboere og understøtte udviklingen af lokale erhvervs- og turisme-
tiltag.
Bolig- og Planstyrelsen har oplyst følgende fsva. planloven:
”Kystnærhedszonen er en ca. tre km bred planlægningszone fra kysten og ind i landet,
hvor planloven fastsætter bestemmelser for den kommunale planlægning og
landzoneadministration. Kystnærhedszonen skal ifølge loven som udgangspunkt søges
friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.
Planloven gør det muligt uden landzonetilladelse at etablere en bolig i overflødiggjorte
landbrugsbygninger i landzone, også inden for kystnærhedszonen. Kommunerne kan
endvidere efter en konkret vurdering meddele landzonetilladelse til at etablere flere
boligenheder i eksisterende bygninger i landzone. I kystnærhedszonen kan der dog
kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold
til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.
Det
fremgår af ”Vejledning om landzoneadministration”, at mange danske småøer ofte
er helt omfattet af kystnærhedszonen og dermed også underlagt den restriktive
administrationspraksis knyttet til denne zone. Samtidig medfører den svære
økonomiske og sociale situation på mange af øerne, at der er behov for en særlig
indsats for at fremme vækst og udvikling samt understøtte de eksisterende
lokalsamfund. Kommunalbestyrelsen bør derfor være imødekommende med at
meddele landzonetilladelser på de små øer, særligt til erhverv og helårsbeboelse, når
det ansøgte ikke strider mod planlægningen. Det gælder fx i forhold til at give
tilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone, som
er egnede hertil. Ud over landzonetilladelser kan kommunerne lokalplanlægge med
henblik på opførelse af et begrænset antal boliger i fx i landsbyer i landzone.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ændring af planloven så der på små øer under Sammenslutningen af Småøer bliver mulighed for at etablere flere helårsboliger i tiloversblevne driftsboliger, både i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen, til indenrigs- og boligministeren
Det bemærkes, at det efter planloven er muligt for kommunalbestyrelsen at give
tilladelse til at udleje sommerhuse til helårsbeboelse på de små øer samt Læsø. Efter
almenboligloven er det desuden muligt for kommunalbestyrelsen at give
engangstilskud til etablering af almene boliger på de små øer og ø-kommunerne.”
Miljøministeriet har oplyst følgende fsva. naturbeskyttelsesloven:
”Strandbeskyttelseszonen er reguleret af naturbeskyttelsesloven og omfatter generelt
stranden og kysten op til 300 meter fra kysten og ind i landet. Her gælder et generelt
forbud mod ændringer af tilstanden. Beskyttelsen har til formål at friholde
kystlandskaberne for byggeri og andre ændringer af tilstanden og anvendelsen.
Derudover varetages naturbeskyttelseshensyn for dyr og planter samt hensynet til
offentlighedens frie og lige adgang til kysten og strandene. Beskyttelsen kan som
hovedregel kun fraviges i særlige tilfælde. Der kan dog dispenseres til en række
foranstaltninger til understøtning af friluftsliv og turisme m.v., selv om der ikke er tale
om særlige tilfælde. Endvidere kan der i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen
(100-300 meter) tages særligt hensyn til mindre øers erhvervsmæssige udvikling, og
dermed kan der være lempeligere adgang til at opnå dispensation end i resten af
landet.”
Det bemærkes endvidere, at det
fremgår af ”Evaluering af planloven mv. 2021”, der er
offentliggjort den 29. marts 2021, at
”de
særlige småø-regler har til formål at lempe
praksis for henholdsvis strandbeskyttelse og kystnærhedszone og dermed understøtte
udviklingsmuligheder på de små øer. Gældende regler administreres dog fortsat
restriktivt af hensyn til natur- og landsskabsinteresser. Ibrugtagning af
overflødiggjorte bygninger til beboelse, erhverv eller produktion vurderes således i
praksis fortsat ofte at medføre øget pres på naturen og færdsel i strandbeskyttede
arealer. Derfor gives der sjældent dispensation til at ændre anvendelsen af overflødige
bygninger. Bolig- og Planstyrelsen og Miljøministeriet vurderer, at muligheden for
bl.a. at ibrugtage overflødiggjorte bygninger samt små yderligere tiltag, som fx
opførelse af en lille grøntsagsbod ved siden af eksisterende café, på den enkelte ø på
den ene side vil kunne understøtte den efterspurgte udvikling, som de særlige småø-
regler har til hensigt at imødekomme. På den anden side står hensynet til
påvirkningen af kystlandskabet og naturpåvirkningen, og det vurderes, at yderligere
lempelser af reglerne for kyst- og naturbeskyttelse på mindre øer ikke vil kunne
gennemføres uden konsekvens for kystlandskabet på den enkelte ø og må forventes at
kunne føre til øget behov for kystbeskyttelse.”
På baggrund af evalueringen af planloven pågår der aktuelt forhandlinger om evt.
ændringer af planloven, hvor eventuelle ønsker fra forligspartierne til ændring af
regler, der har betydning for øerne, kan indgå i drøftelserne.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek