Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2021 - 6960
Doknr.
458966
Dato
16-11-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 21. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad
er ministerens holdning til at ændre planloven med den virkning, at der på små
øer under Sammenslutningen af Småøer bliver mulighed for at etablere flere
helårsboliger i tiloversblevne driftsboliger, både i kystnærhedszonen og inden for
strandbeskyttelseslinjen?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at der er gode muligheder for at leve et godt liv overalt i
Danmark
–
uanset om man bor i en større by, et landdistrikt eller på en af de danske
småøer. Der er stor variation i befolkningsudviklingen fra ø til ø for de øer, der ikke er
landfaste. Nogle øer oplever i disse år befolkningstilvækst, andre en tilbagegang. Det
er positivt, at man lokalt arbejder for at sikre attraktive bosætningsmuligheder, der
kan tiltrække nye beboere og understøtte udviklingen af lokale erhvervs- og turisme-
tiltag.
Bolig- og Planstyrelsen har oplyst følgende fsva. planloven:
”Kystnærhedszonen er en ca. tre km bred planlægningszone fra kysten og ind i landet,
hvor planloven fastsætter bestemmelser for den kommunale planlægning og
landzoneadministration. Kystnærhedszonen skal ifølge loven som udgangspunkt søges
friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.
Planloven gør det muligt uden landzonetilladelse at etablere en bolig i overflødiggjorte
landbrugsbygninger i landzone, også inden for kystnærhedszonen. Kommunerne kan
endvidere efter en konkret vurdering meddele landzonetilladelse til at etablere flere
boligenheder i eksisterende bygninger i landzone. I kystnærhedszonen kan der dog
kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold
til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.
Det
fremgår af ”Vejledning om landzoneadministration”, at mange danske småøer ofte
er helt omfattet af kystnærhedszonen og dermed også underlagt den restriktive
administrationspraksis knyttet til denne zone. Samtidig medfører den svære
økonomiske og sociale situation på mange af øerne, at der er behov for en særlig
indsats for at fremme vækst og udvikling samt understøtte de eksisterende
lokalsamfund. Kommunalbestyrelsen bør derfor være imødekommende med at
meddele landzonetilladelser på de små øer, særligt til erhverv og helårsbeboelse, når
det ansøgte ikke strider mod planlægningen. Det gælder fx i forhold til at give
tilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone, som
er egnede hertil. Ud over landzonetilladelser kan kommunerne lokalplanlægge med
henblik på opførelse af et begrænset antal boliger i fx i landsbyer i landzone.