Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
12. januar 2022
2022-142
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 5. januar 2022 stil-
let mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 29:
Er ministeren enig i, at den udskiftningsmodne gamle Bågø-færge
bør udskiftes inden for en kortere årrække, idet der henvises til ar-
tiklen ”Ingen penge til Bågøfærgen”, den 29. december 2021, Lo-
kalavisen Assens?
Svar:
Det er kommunen, der driver færgeruten, og det er derfor deres be-
slutning, om de vil udskifte den eksisterende færge.
Ikke desto mindre er der i forbindelse med den politiske aftale af
19. april 2021 om udmøntning af midler fra grøn transportpulje II
til omstilling af indenrigsfærger og aftale af 25. juni 2021 om ud-
møntning af pulje til grøn transport afsat i alt 285 mio. kr. til grøn
omstilling af indenrigsfærger.
Endvidere fremgår det af den politiske aftale af 19. april 2021, at
aftalepartierne er enige om, at der iværksættes en analyse af mulig-
hederne for at omstille samtlige danske indenrigsfærger til nul-
emissions drift inden 2030 og de økonomiske konsekvenser heraf.
Analysen iværksættes i forlængelse af udmøntningen af puljen til
grøn omstilling af indenrigsfærger og udarbejdes på baggrund af
erfaringerne fra puljen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht