ULØ, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om konkrete eksempler på årsager til, at der gives afslag på ansøgninger om dispensation fra reglerne om henholdsvis strandbeskyttelse og kystnærhedszone, til miljøministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-3550

Den 15. december 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 (ULØ alm. del) stillet 2. december 2021 af formand

Karina Lorentzen Dehnhardt, (SF) på udvalgets vegne.

Spørgsmål nr. 18

”Vil ministeren oversende konkrete eksempler på årsager til, at der gives afslag på ansøgninger om

dispensation fra reglerne om henholdsvis strandbeskyttelse og kystnærhedszone?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som i relation til strandbeskyttelseslinjen har givet

nedenstående eksempler på begrundelser for meddelte afslag vedr. strandbeskyttelseslinjen.

Eksempel 1

I en konkret sag er der meddelt afslag på ansøgning om etablering af nyt skel, der vil medføre, at der

skabes en ny selvstændig ejendom med direkte adgang til kysten.

Begrundelse for afslaget

Efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, er der inden for strandbeskyttelseslinjen forbud mod at

foretage udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 65, stk. 1,

kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen.

Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, der er omfattet af

strandbeskyttelse. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer,

etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Praksis vedrørende udstykning, matrikulering og arealoverførsel er restriktiv. Begrundelsen er bl.a., at

selve det forhold, at der fremkommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for

strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og

skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel.

Hvis en udstykning medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten, er udsigten

til faktiske ændringer nærliggende og dispensationspraksis derfor særlig restriktiv. Der gives normalt

også afslag til udstykning, selvom grunden allerede er bebygget, som f.eks. i de tilfælde, hvor et

eksisterende fritidshus ved stranden ud for en landbrugsejendom ønskes udstykket.

Eksempel 2

I en konkret sag er der meddelt afslag på ansøgning om dispensation til et skur på en ejendom. Efter

naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 3. kan der i lovligt etablerede haver, uden forudgående dispensation

fra strandbeskyttelseslinjen placeres bl.a. et mindre skur på op til 10 m² i tilknytning til boligen og

højst 15 m fra denne, medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om konkrete eksempler på årsager til, at der gives afslag på ansøgninger om dispensation fra reglerne om henholdsvis strandbeskyttelse og kystnærhedszone, til miljøministeren

I den konkret sag er der allerede to skure på ejendommen. Derfor falder det ansøgte skur ikke inden

for denne undtagelse, og kræver derfor dispensation efter § 15, stk. 1. Der skal foreligge særlige

omstændigheder for at meddele dispensation efter § 15, stk. 1, hvilket der ikke var i den konkrete sag.

Eksempel 3

I en konkret sag er der meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til

indretning af ferielejligheder og mindre ydre bygningsmæssige ændringer i overflødiggjort

driftsbygning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Begrundelsen var, at ændret anvendelse af lovligt eksisterende bebyggelse kan være omfattet af

forbuddet, når det medfører en merbelastning af kystområdet. Ændret anvendelse af udhuse og

driftsbygninger til bolig er efter administrativ praksis en sådan anvendelsesændring, der forudsætter

dispensation. Ud over de ydre bygningsmæssige ændringer forudsætter således også selve den

ændrede anvendelse af bygningen fra driftsbygning til ferielejligheder/værelser dispensation, da selve

det forhold, at der indrettes lejligheder i driftsbygningen på en ejendom, hvor der ikke i forvejen er

overnatningsfaciliteter ud over boligen, må antages at medføre en øget belastning af kystområdet.

Kystdirektoratet finder, at der i forhold til indretning af ferielejligheder i driftsbygningen ikke er tale

om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Det er Kystdirektoratets opfattelse, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, der knytter det

ansøgte projekt til en kystnær placering, og som dermed kan begrunde en placering inden for

strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder ikke, at det forhold, at der allerede er turister og

andre besøgende på ejendommen i forbindelse med en blomsterhave etableret før haven blev omfattet

af strandbeskyttelseslinjen, og at der er mulighed for at udnytte tiloversblevne landbrugsbygninger,

kan føre til en fravigelse af den restriktive praksis. Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at en

dispensation vil medføre en betydelig præcedenseffekt imod formålet med bestemmelsen, hvorefter

andre i lignende situationer vil få en berettiget forventning om at kunne få dispensation til indretning

af tilsvarende aktiviteter. Efter en samlet vurdering og på ovenstående grundlag meddeles hermed

afslag på ansøgningen.

Eksempel 4

I en konkret sag er der meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til

opførelse af fritidshus på en ubebygget og meget kystnær grund.

Efter praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden

for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med en

ny med omtrent samme placering, størrelse og udformning.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at opførelse af et hus på en hidtil ubebygget grund og på en kystnær

placering vil påvirke den visuelle oplevelse af kystlandskabet i negativ retning, og at en dispensation vil

kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne

få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden for

strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Kystdirektoratet finder desuden ikke at der foreligger et særligt tilfælde, der mod praksis kan medføre

en dispensation til ny bebyggelse på ubebygget grund.

For så vidt angår kystnærhedszonen i medfør af planloven har Bolig- og Planstyrelsen oplyst, at:

”Planlovens regler om kystnærhedszonen – uden for udviklingsområder - har til formål at sikre de

åbne kyster som en væsentlig natur- og landskabsmæssig værdi. Derfor skal zonen søges friholdt for

bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser om landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i

kystnærhedszonen. Det følger af planloven og af klagenævnspraksis, at en afgørelse om, hvorvidt der

kan gives landzonetilladelse i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret og samlet vurdering af en række

hensyn i den konkrete sag, herunder de særlige regler for kystnærhedszonen. Derfor kan ansøgninger

om landzonetilladelse til opførelse af f.eks. en helårsbolig, et fritidshus, solceller, vindmøller eller

antennemaster falde forskelligt ud afhængigt af de hensyn, der skal varetages på den konkrete

lokalitet. Det samme byggeri eller anlæg kan således gives landzonetilladelse på én lokalitet i

kystnærhedszonen, men ikke på en anden lokalitet i kystnærhedszonen. Bolig- og Planstyrelsen har

ikke konkrete eksempler på afslag, der alene kan begrundes i hensynet til kystnærhedszonen.

Kommunernes afgørelser kan påklages til Planklagenævnet.”

Lea Wermelin

Merete Løvschall