Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2540354_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 92
Mener ministeren, som anført på ministeriets hjemmeside, at det dansk-kinesiske
forskningssamarbejde er stærkt, når især Kina efter PET’s overbevisning
”gennem
spionage forsøger at få fat i dansk viden og teknologi”?
https://ufm.dk/forskningog-innovation/internationalt-samarbejde/globale-samarbej-
der/det-danskeuniversitetscenter-i-beijing
Svar
Både Danmark og Kina har forskningsmiljøer i verdensklasse. Kinas andel af de
top-10 mest citerede artikler er større end EU-gennemsnittet, Kinas eliteuniversite-
ter placeres stadig højere på de internationale ranglister, og Kina investerer mas-
sivt i forskning. Kina er en ledende aktør inden for en række teknologier, og kinesi-
ske forskningsmiljøer er på visse områder på vej til at være de vestlige overlegne.
Det kinesiske forskningssystem er generelt integreret i det globale med udgangs-
punkt i fælles normer og standarder for videnskabelig praksis.
Derfor er Kina på en række områder en vigtig samarbejdspartner, ikke kun for
Danmark, men for alle lande, der vil ligge i førerfeltet på forskningsområdet.
Samarbejdet om det danske universitetscenter i Beijing, Sino-Danish Center for
Education and Research (SDC) har i løbet af de sidste 10 år medvirket til at etab-
lere stærke forskningssamarbejder mellem danske og kinesiske institutioner, ind-
skrevet næsten 1.500 kandidatstuderende og over 400 ph.d.-stipendiater, samt fa-
ciliteret værdiskabende samarbejder med en lang række danske virksomheder i
Kina.
Men det er et grundlæggende dilemma, at dansk-kinesisk forskningssamarbejde
på den ene side kan gavne dansk forskning og konkurrenceevne samtidig med, at
det,
som angivet i PET’s
vurdering af spionagetruslen mod Danmark, på den an-
den side kan udsætte dansk forskning for en række risici og bidrage til at styrke ki-
nesisk forskningskapacitet på følsomme teknologiområder.
9. marts 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
298533
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren mener, at det dansk-kinesiske forskningssamarbejde er stærkt, når især Kina efter PET’s overbevisning gennem spionage forsøger at få fat i dansk viden og teknologi, til uddannelses- og forskningsministeren
2540354_0002.png
Forsknings- og innovationssamarbejdet med Kina er derfor særdeles komplekst
og kan ikke reduceres til et spørgsmål om for eller imod. Det kompliceres yderli-
gere af, at forskning og innovation ikke kan ses isoleret, men må ses i sammen-
hæng med tilgangen i andre sektorer.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2