Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF) og
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 82
Vil ministeren redegøre for, hvilke værn og retningslinjer der findes mod uden-
landsk indflydelse på dansk forskning, herunder i lyset af PET’s vurdering af spio-
nagetruslen mod Danmark, og hvilke initiativer vil ministeren pålægge universite-
terne at tage, og hvordan agter ministeren at følge op på disse initiativer?
Svar
Der er behov for en ny, skærpet tilgang til internationalt forskningssamarbejde
med en større opmærksomhed på sikkerhedsmæssige, økonomiske og etiske ri-
sici.
Danmark har i dag regulering, som strafpålægger spionage, krænkelse af intellek-
tuelle ejendomsrettigheder, påvirkningsvirksomhed m.m. Denne regulering gælder
også på forskningsområdet. Der findes også regler for eksportkontrol, som både
gælder produkter og viden, ligesom den nye investeringsscreeningslov finder an-
vendelse på forskningsområdet. Derudover findes der en række principper for
forskningsintegritet, ansvarlig forskningspraksis, institutionel autonomi og akade-
misk frihed, som danske forskningsinstitutioner følger og skal værne om
–
også
når de samarbejder internationalt.
Jeg vil dog slå fast, at udfordringerne,
som fremhæves i PET’s vurdering af spio-
nagetruslen mod Danmark, ikke løses med regulering alene. Mange af dilemma-
erne handler om at skulle navigere i en gråzone, hvor der ikke nødvendigvis er
tale om ulovligheder. Dette stiller i høj grad krav om, at der opbygges både en op-
mærksomhedskultur og sikkerhedsprocedurer på de danske forskningsinstitutio-
ner, som kan imødegå de potentielle etiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske
risici, som internationalt forskningssamarbejde indebærer.
PET og Uddannelses- og Forskningsministeriet udgav i maj 2021 en række anbe-
falinger til forskningsinstitutionerne med henblik på at forebygge og håndtere
udenlandsk indblanding og spionage. Uddannelses- og Forskningsministeriet ned-
satte i 2020 et Udvalg om retningslinjer for internatonalt forsknings- og innovati-
17. februar 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
291196
Side 1/2