Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2480984_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 8
Vil ministeren redegøre for hvor mange dels udenlandske og dels kinesiske ph.d.-
studerende på danske universiteter, der modtager stipendiat fra hjemlandet, samt
hvilken konsekvens antallet af udenlandske studerende har for lønpresset på dan-
ske ph.d.-studerende og for risikoen for industrispionage mod Danmark og dansk
forskning?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke oplysninger om omfanget eller fi-
nansieringen af udenlandske, herunder kinesiske, ph.d.-studerende, der modtager
stipendiater fra deres hjemland, på danske universiteter.
Udenlandske ph.d.-studerende med stipendiat fra hjemlandet, der kun er indskre-
vet på et dansk universitet men ikke ansat, kan ikke siges at have nogen konse-
kvens for den løn, ph.d.-studerende, der er ansat og indskrevet på danske univer-
siteter, er berettiget til, da sidstnævnte
uanset nationalitet
er omfattet af Over-
enskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og Akademi-
kerne (AC-overenskomsten).
Det er en del af universiteternes faglige selvstyre at ansætte og indskrive de per-
soner, de vurderer bedst egnet til at løfte en konkret opgave såsom et ph.d.-pro-
jekt. Jeg forventer, at universiteterne kun ansætter personer, som de kan stå inde
for på kvalificeret vis, og som vurderes at kunne gennemføre en ph.d.-uddannelse.
I den forbindelse er det min forventning, at universiteterne har de nødvendige kva-
litetssikringsprocedurer, der gør, at et samarbejde mellem det danske universitet
og den udenlandske part sker på et ordentligt og oplyst grundlag. Det er også uni-
versiteternes eget ansvar at iagttage relevante sikkerhedsmæssige hensyn både
forud for og i løbet af ansættelsen eller indskrivningen for at undgå udenlandsk
indblanding, herunder spionage. Dette gælder også ved indskrivning af ph.d.-stu-
derende med stipendier fra udlandet, herunder Kina.
17. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
269939
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor mange dels udenlandske og dels kinesiske ph.d.-studerende på danske universiteter, der modtager stipendiat fra hjemlandet, samt hvilken konsekvens antallet af udenlandske studerende har for lønpresset på danske ph.d.-studerende og for risikoen for industrispionage mod Danmark og dansk forskning, til uddannelses- og forskningsministeren
2480984_0002.png
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2