Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2527225_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 13. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 76:
Ministeren bedes kommentere henvendelse angående kandidatreglen, jf. UFU
alm. Del
bilag 63.
Svar:
I 2020 vedtog et bredt flertal i Folketinget at afskaffe begrænsningen af dobbelt-
uddannelse (Uddannelsesloftet) og genindføre de førgældende regler, herunder
kandidatreglen. Regeringen mener, at dette var den rette beslutning. Uddannel-
sesloftet bidrog til et unødvendigt stort pres for at skulle vælge den rigtige uddan-
nelse første gang. Noget af det pres er nu løftet.
Regeringen mener, at det var rigtigt at genindføre kandidatreglen, da den sikrer, at
personer, der har fået én kandidatuddannelse, ikke tager en plads fra en, der ikke
har en uddannelse endnu.
Kandidatreglen forhindrer dog ikke kandidatuddannede i at blive optaget på en ny
videregående uddannelse. Kandidatuddannede kan stadig komme i betragtning til
optagelse på en af de mange videregående uddannelser, der har ledige pladser. I
2021 var der f.eks. ledige pladser på næsten halvdelen af udbuddene af videregå-
ende uddannelse med optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding. Der var
bl.a. ni udbud af uddannelsen til sygeplejerske forskellige steder i landet, som
havde ledige pladser. Det er altså ikke korrekt, når borgeren peger på, at kandi-
datuddannede ikke har mulighed for at skifte spor og f.eks. uddanne sig til syge-
plejerske.
Regeringen ønsker helt generelt, at flere vælger at uddanne sig inden for profes-
sionerne på velfærdsområdet. Det gælder også uddannelsen som sygeplejerske.
Derfor mener jeg, det er godt, at kandidatreglen giver mulighed for, at kandidatud-
dannede kan optages på uddannelser, hvor der mangler ansøgere i forhold til
samfundets behov.
Med venlig hilsen
10. februar 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
289452
Jesper Petersen
Side 1/1