Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 11. januar 2022 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 74
Vil ministeren kommentere henvendelse fra Danske Maritime om nedskæringer på
uddannelsesområdet, jf. UFU alm. del - bilag 36?
Svar
De maritime uddannelsesinstitutioner varetager en vigtig opgave med at sikre de
rette kompetencer til Det Blå Danmark og til sektorer inden for industrien. De
maritime uddannelsesinstitutioner er også bredt repræsenteret i Danmark og et
godt eksempel på, at der sagtens kan være uddannelser af høj kvalitet og
relevans uden for de største byer.
Der har været en enighed i aftalekredsen bag den politiske aftale om
Flere og
bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
om, at der skal tages hensyn til for
eksempel erhvervslivets behov for arbejdskraft. Derfor fremgår det også af aftalen,
at der skal være et solidt udbud af uddannelser med særlig høj efterspørgsel
og beskæftigelse.
De videregående uddannelsesinstitutioner i de største byer er blevet bedt om at
komme med indspil til, hvordan de kan udflytte eller nedskalere optaget med 5 til
10 pct. frem mod 2030. Vi drøfter nu i aftalekredsen, hvor meget de enkelte
sektorer skal nedskalere eller udflytte, samt hvorvidt der skal tages særlige
hensyn.
I aftalekredsen var der stor enighed om, at vi har behov for flere dimittender med
tekniske og maritime kompetencer. Som følge heraf blev der sat etableringsmidler
af til hhv. en maskinmesteruddannelse i Sønderborg og Thisted samt en maritim
uddannelse i Frederikshavn. Jeg har allerede godkendt den maritime
ingeniøruddannelse i skibsteknik og maritime konstruktioner i Frederikshavn, og
jeg er glad for at kunne konstatere, at jeg primo februar 2022 også har modtaget
ansøgninger til begge maskinmesteruddannelserne.
Det er mit håb, at vi kan lykkes med at få endnu flere unge til at vælge tekniske
uddannelser som f.eks. maskinmesteruddannelsen både i og uden for de største
byer.
8. februar 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
289295
Side 1/2