Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 73
I ministerens besvarelse af § 20-spørgsmål S 1667 (2019-20) fremgår det, at man
er opmærksom på at nedbringe sagsbehandlingstiderne for bevilling af handicap-
tillæg. Ministeren bedes redegøre for, hvad der siden da er gjort for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne og oplyse præcist, hvor meget kortere sagsbehandlingsti-
den i gennemsnit er blevet i disse sager.
Svar:
Det er vigtigt med et kontinuerligt fokus på sagsbehandlingstiden på ansøgninger
om SU-handicaptillæg, så man kan få en relativt hurtig afklaring af sin økonomi i
forbindelse med studiestart. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har da også
taget flere tiltag til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Styrelsen oplyser følgende
om status:
”Ansøgninger
om SU-handicaptillæg, som allerede på ansøgningstidspunktet er
vedlagt fyldestgørende lægelig dokumentation, udgør ca. 1/3 af indkomne ansøg-
ninger. Disse ansøgninger har derfor en kortere sagsbehandlingstid, som siden
besvarelsen af § 20-spørgsmål S 1667 (2019-20) er blevet nedbragt. Aktuelt er
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 3 måneder for de videregående ud-
dannelser og ca. 1 måned for erhvervsuddannelser (EUD).
For ca. 2/3 af indkomne ansøgninger om SU-handicaptillæg er det imidlertid nød-
vendigt at indhente yderligere lægelig dokumentation enten i form af journaler,
lægeattest eller speciallægeerklæringer. Det skyldes behovet for på et fuldt oplyst
og korrekt grundlag at kunne foretage en skønsmæssig vurdering i hvert enkelt
tilfælde. I nogle tilfælde er den yderligere modtagne dokumentation samtidig ikke
fyldestgørende, hvorfor styrelsen derfor er nødt til på ny at indhente dokumentati-
on andetsteds i sundhedssektoren. Det betyder, at denne type sager alt andet lige
har en længere sagsbehandlingstid, inden det er muligt for styrelsen at færdigbe-
handle dem, idet der opstår en
”liggetid”, mens styrelsen afventer modtagelsen af
den nødvendige dokumentation. Det gør sig f.eks. gældende inden for dele af
psykiatrien
–
og i et vist omfang også den enkelte ansøger.
3. februar 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
288698
Side 1/2