Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2517356_0001.png
Transportministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4404
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 23. december
2021 stillet mig følgende spørgsmål (UFU alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 66:
Vil ministeren kommentere artiklen »Så er den gal igen: Ny skan-
dale rammer skandalebyggeri«, bragt på DR den 15. oktober 2022,
og i forlængelse heraf uddybe hvad det er for nogle fejl, der er fun-
det på 10.000 brandlukninger, samt vurdere hvor lang tid det tager
at rette op på fejlene (https://www.dr.dk/nyheder/penge/saa-er-
den-gal-igen-ny-skandale-rammer-skandalebyggeri)?
Svar:
Som det også fremgår af artiklen, har byggeriet af Niels Bohr Byg-
ningen været et langt og vanskeligt forløb, hvor mange ting er gået
galt. Jeg har tidligere redegjort for forløbet blandt andet i mine
samrådstaler af 23. februar og 18. november sidste år og i mine for-
trolige orienteringer til Finansudvalget den 16. april, 7. juni, 26.
august og 4. oktober sidste år.
Sagen er desuden samlet behandlet i min orientering til Finansud-
valget den 8. november.
Det er udbedringen af ca. 10.000 fejlbehæftede brandlukninger,
der har skabt de seneste forsinkelser og nu er det sidste reelle ude-
stående for ibrugtagningen af bygningen. Dette er der redegjort
nærmere for i mit svar på FIU alm. del spm. 80, der er vedlagt min
besvarelse.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht