Transportministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4404
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 23. december
2021 stillet mig følgende spørgsmål (UFU alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 64:
Vil ministeren redegøre for udbedringen af fejl i Niels Bohr Byg-
ningen på den spanske entreprenørs Inabensas område, navnlig
VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
mig følgende:
”Inabensas kontrakt indeholdt hhv. VVS, ventilation, CTS, køl, gas,
sprinkler og kloak.
Ved gennemgang af det udførte arbejde blev der konstateret store
fejl og mangler på alle Inabensas arbejder tilbage i foråret 2017.
Derfor blev der gennemført omfattende syn- og skønsforretninger
på stort set alle Inabensas leverancer.
Næsten alle Inabensas arbejder er omgjort. dog er enkelte større
ventilationsanlæg bibeholdt, men opdateret med nye ventilatorer.
De mangler der udestår bliver afhjulpet i den takt entreprenørerne
håndterer dem. Endelig er der mangler, der bevidst venter til sidst,
eksempelvis udbedring af skrammer og ridser, pletmaling samt di-
verse fugearbejder, hvilket først sker når brandlukningerne er en-
delig færdiggjort i bygningsafsnittet.
De få udestående afhjælpninger indgår i den samlede tidsplan og
forventes afsluttet inden overdragelsen til Københavns Universitet.
Materialet fra syn- og skønsforretningerne indgår som grundlag i
den verserende voldgiftssag mod Inabensa.”