Transportministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4404
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 23. december
2021 stillet mig følgende spørgsmål (UFU alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 60:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor laboratorierne på Copenhagen
Plant Science ikke er taget i brug fire år efter bygningens indvielse?
Svar:
Forsinkelsen på laboratorierne er utilfredsstillende.
Jeg har forelagt spørgsmålet om årsagen til forsinkelsen for
Byg-
ningsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Det skal indledningsvist oplyses, at Bygningsstyrelsen siden 2010
har opført og renoveret laboratorier for omkring 12,6 mia. kr. på
160 projekter i alt, hvoraf 18 af dem er nybyggerier. Gennemførel-
sen af de mange projekter har givet solid erfaring med gennemfø-
relse af avancerede laboratoriebyggerier.
Byggeriet af Copenhagen Plant Science Centre startede i 2013, og
er udført i fagentreprise i en dialogbaseret aftale mellem Bygnings-
styrelsen og Københavns Universitet. Byggeriet blev afleveret til
universitetet i 2017, og i forbindelse med overdragelsen af lejemå-
let reducerede Bygningsstyrelsen huslejen til 50 pct. i erkendelse af
reduceret funktionalitet af udvalgte laboratorier, vækst- og klima-
kamre samt ventilation. Københavns Universitet opkræves fortsat
reduceret husleje for lejemålet.
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at det først og fremmest er
manglende kontrol og fagtilsyn fra totalrådgivers side, der var årsa-
gen til, at fejlene ikke blev opdaget og håndteret undervejs. Det er
totalrådgiverens ansvar og rolle at projektere, føre tilsyn og kon-
trollere entreprenørenes udførelse af projektet jf. den indgåede af-
tale med Bygningsstyrelsen. Særligt på installationsfagene har det
efterfølgende vist sig, at det udførte arbejde har været mangelfuldt,