Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2517310_0001.png
Transportministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4404
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 23. december
2021 stillet mig følgende spørgsmål (UFU alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren redegøre for, hvilke udeståender der er i Niels Bohr
Bygningen i henhold til ’… anvendelse af og kontrol med principper
for god laboratorie-praksis (GLP)…’ , jf. bekendtgørelse nr. 1389 af
25. november 2015 om anvendelse af og kontrol med principper for
god laboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og blandinger og
GLP-inspektion samt gebyrer herfor, og vil ministeren vurdere,
hvornår ministeriet eller dets styrelser har foretaget de nødvendige
test og afprøvninger, for at tage laboratorierne i brug?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
følgende:
”Det fremgår af bekendtgørelsen § 2. stk. 1: ”Ved god laboratorie-
praksis (GLP) forstås de procedurer og forhold, hvorunder labora-
torieforsøg planlægges, udføres, overvåges, registreres, rapporteres
og arkiveres i henhold til GLP-principperne.”
Principperne for god laboratoriepraksis relaterer sig derfor hoved-
sageligt til krav og procedurer, der gælder i forbindelse med udfø-
relsen af laboratorieforsøg og ikke til laboratoriernes indretning.
Under del II afsnit 3 af OECDs principper for god laboratorieprak-
sis, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen, fremgår dog en
mindre række minimumskrav til laboratoriernes faciliteter. Det er
Vejdirektoratets vurdering, at principperne relateret til laboratorie-
faciliteterne vil være fuldt indfriede i Niels Bohr Bygningen, når
Københavns Universitet overtager bygningen.
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke udeståender der er i Niels Bohr Bygningen i henhold til ’… anvendelse af og kontrol med principper for god laboratoriepraksis (GLP)…’ , jf. bekendtgørelse nr. 1389 af 25. november 2015 om anvendelse af og kontrol med principper for god laboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og blandinger og GLP-inspektion samt gebyrer herfor, til transportministeren
2517310_0002.png
Side 2/2
Skulle der mod forventning forekomme ændringer i de eksterne
forskrifter for laboratorier, som på lige fod med den omtalte be-
kendtgørelse er trådt i kraft efter at Niels Bohr Bygningen blev pro-
jekteret og udbudt tilbage i 2014, har Københavns Universitet
imidlertid haft mulighed for at få foretaget eventuelle ændringer af
laboratoriernes indretning.
Københavns Universitet har ikke udtrykt ønske om ændringer i
projektet som følge af implementeringen af principperne for god
laboratoriepraksis. For så vidt gælder den overordnede fremtidige
overholdelse af principperne for god laboratoriepraksis henvises til
Københavns Universitet, der i fremtiden skal bedrive forskningen i
bygningens laboratorier.
Det understreges, at de første laboratorier for længst er færdigbyg-
get, og at bygherren og Københavns Universitet er enige om at be-
nytte disse som reference for de resterende laboratorier. Alle labo-
ratorier vil fungere iht. de indgåede aftaler og uden væsentlige
mangler inden overdragelsen af bygningen til Københavns Univer-
sitet.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht