UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til de kliniske institutlederes opråb i Altinget den 23. august 2021, hvor de forudser, at store forskningsprojekter stopper, fondsmillioner må betales tilbage osv., fordi fortolkningen af GDPR og ønsket om datasikkerhed er blevet et monster, der uden sammenligning udgør det største problem for dansk forskning, til justitsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2021

Databeskyttelseskontoret

Camilla Andersen

2021-0032/24-0001

2252108

Besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Uddannelses-

og Forskningsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets

Uddannelses- og Forskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 10.

december 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bertel Haarder (V).

Nick Hækkerup

André Dybdal Pape

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til de kliniske institutlederes opråb i Altinget den 23. august 2021, hvor de forudser, at store forskningsprojekter stopper, fondsmillioner må betales tilbage osv., fordi fortolkningen af GDPR og ønsket om datasikkerhed er blevet et monster, der uden sammenligning udgør det største problem for dansk forskning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Uddannelses- og Forsk-

ningsudvalg:

”Hvad er ministerens kommentar til de kliniske institutlederes

opråb i Altinget den 23. august 2021, hvor de forudser, at ”store

forskningsprojekter stopper, fondsmillioner må betales tilbage

osv.”, fordi fortolkningen af GDPR og ønsket om datasikkerhed

er blevet et monster, der ”uden sammenligning udgør det største

problem for dansk forskning”, herunder også lifescience-sats-

ningen og registerforskningen? Der henvises til Altinget

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/ledere-af-kliniske-in-

stitutter-gdpr-bureaukra-ti-truer-danmarks-status-som-forsk-

ningsnation”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:

”Forskningsområdet er reguleret af flere forskellige regelsæt,

herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven.

Når man foretager forskning, hvori der behandles personoplys-

ninger, skal man – som ved behandling af personoplysninger på

andre områder – sikre sig det fornødne behandlingsgrundlag. I

den forbindelse kan nævnes databeskyttelseslovens § 10, stk. 1,

som har følgende ordlyd:

”§ 10. Oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis

dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller

videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfunds-

mæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig

af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.”

Bestemmelsen giver således en meget vid adgang til at be-

handle, herunder indsamle, personoplysninger, hvis behandlin-

gen sker med henblik på forskning.

Reglerne i databeskyttelseslovens § 10 om behandling af oplys-

ninger til statistiske eller videnskabelige formål har i det væsent-

lige samme indhold som de tidligere gældende regler i person-

dataloven. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om

dataansvar, dataminimering mv., som er omtalt i den omhand-

lede artikel.

Side 2/4

Datatilsynet er opmærksom på de nævnte problemstillinger i ar-

tiklen og arbejder derfor på at udfærdige vejledningsmateriale

målrettet forskningsområdet, jf. nærmere herom nedenfor.

Det er dog samtidig tilsynets opfattelse, at den omstændighed,

at området tillige er reguleret af en række regler i anden lovgiv-

ning, udgør en væsentlig medvirkende årsag til de bekymringer,

der er opstået i forskningsverdenen. Datatilsynet kan i den for-

bindelse pege på, at der i de almindelige bemærkninger til for-

slaget til databeskyttelsesloven (lovforslag L 68 2017/18, pkt.

2.3.6.3.) er anført følgende:

”Forskningsmæssig og statistisk behandling af oplysnin-

ger, herunder personoplysninger – dvs. personoplysnin-

ger i gængs forstand såvel som personoplysninger inde-

holdt i eller afledt af biologisk materiale (f.eks. blod) –

er reguleret i lovgivning på flere forskellige ressortom-

råder. Sådan behandling vil fremadrettet være reguleret

bl.a. i lov om Danmarks Statistik, lov om videnskabs-

etisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsknings-

projekter, sundhedsloven og altså databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

Det vurderes hensigtsmæssigt at foretage et eftersyn af

den samlede lovgivning på området. Der vil derfor blive

taget initiativ til nedsættelse af en tværministeriel ar-

bejdsgruppe, som kan se på lovgivningen på området

med inddragelse af bl.a. Datatilsynet. Det er målsætnin-

gen, at lovgivningen skal være sammenhængende, og at

den skal sikre en høj beskyttelse af personoplysningerne

samtidig med, at den understøtter behovet for at være let

at forstå og anvende for såvel borgere som udøvere af

forskning og statistik.”

Datatilsynet og Sundhedsministeriet har indledt et samarbejde

om udfærdigelse af vejledninger på forskningsområdet. Arbej-

det forventes at udmønte sig i en række vejledende tekster om

emner, som efter Datatilsynet og Sundhedsministeriets erfaring

kan give anledning til tvivl i forbindelse med forskningsprojek-

ter mv. inden for sundhedsområdet. Det er således hensigten, at

teksterne skal hjælpe til at skabe mere klarhed om reglerne på

en række områder, herunder samspillet mellem databeskyttel-

sesreglerne og mere specifikke regler på sundhedsområdet.

Datatilsynet har endvidere i forbindelse med tilsynets vejled-

ningsarbejde taget kontakt til Uddannelses- og Forskningssty-

relsen og har i den forbindelse bl.a. modtaget bidrag og input fra

universiteterne.

Side 3/4

I det videre arbejde med vejledning på forskningsområdet vil

der blive inddraget yderligere interessenter med henblik på at få

nærmere belyst, i hvilke sammenhænge der konkret kan opstå

tvivl om reglernes anvendelse.”

Behandling af data er en grundlæggende forudsætning for bl.a. forskning.

Databeskyttelsesreglerne må – uanset deres legitime formål om at beskytte

det enkelte menneskes ret til privatliv – ikke blive hindrende for, at der kan

udføres forskning, som vi alle har gavn af.

Blandt andet derfor har Justitsministeriet – ud over Datatilsynets vejled-

ningsarbejde på området – igangsat et tværministerielt arbejde vedrørende

forskning og statistik med inddragelse af bl.a. Sundhedsministeriet, Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet samt Data-

tilsynet. I arbejdet skal der i lyset af de seneste års erfaringer med databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ses på udfordringer på

tværs af lovgivningen på området.

Der henvises i øvrigt til Sundhedsministeriets besvarelser af 9. september

2021 af spørgsmål nr. 1554 og 1557 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds-

udvalg.

Side 4/4