Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2499628_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. november 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (FG) og
Astrid Carøe (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 39
Er ministeren vidende om, om der er noget fortilfælde, hvor Folketinget eller en
regering på forhånd har givet en statsgodkendelse til en privat videregående
uddannelse, inden uddannelsen overhovedet er kommet i gang, har en lovramme
at arbejde indenfor eller har været igennem en faglig vurderingsproces?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke kendskab til fortilfælde, hvor Fol-
ketinget eller en regering på forhånd har givet en statsgodkendelse til en privat,
statsfinansieret videregående uddannelse, inden uddannelsen er kommet i gang,
har en lovramme at arbejde indenfor eller har været igennem en faglig vurderings-
proces.
Ministeriet har heller ikke kendskab til, at der på det videregående uddannelses-
område tidligere er etableret nye private uddannelsesinstitutioner ved lov.
Der har gennem tiden været private uddannelser udbudt af private institutioner,
som har fået tilskud til uddannelsesdriften. Dette har bygget på traditionen om
frie skoler/seminarer, som har henhørt under Undervisningsministeriets område.
Således har bl.a. Den frie Lærerskole i Ollerup, Det Nødvendige Seminarium i
Tvind og Kaospiloterne i Aarhus modtaget statsstøtte.
Da loven om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium
blev vedtaget i 1980, var der imidlertid ikke tale om, at Folketinget dermed etable-
rede to nye private institutioner. Den Frie Lærerskole blev oprettet i 1949 af folk fra
de frie skoleforeninger og Det Nødvendige Seminarium i 1972 i tilknytning til
Tvind.
Tilsvarende blev Kaospiloterne grundlagt i 1991, mens det først var efter en evalu-
ering i 1997-1998 bestilt af Undervisningsministeriet, at der var tilvejebragt et
grundlag for politisk stillingtagen til, om uddannelsen skulle have tilskud ud over
en forudgående treårig forsøgsperiode.
13. december 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
279509
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om der er noget fortilfælde, hvor Folketinget eller en regering på forhånd har givet en statsgodkendelse til en privat videregående uddannelse, til uddannelses- og forskningsministeren
2499628_0002.png
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2