Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. november 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (FG) og
Astrid Carøe (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 37
Kan ministeren oplyse hvilket beslutningsgrundlag - fagligt, organisatorisk og
økonomisk - der skal ligge til grund for, hvor den private læreruddannelses skal
placeres? Og om hvem der skal træffe denne beslutning?
Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 35.
Som jeg forstår resultatet af Folketingets behandling af B 111 om privat lærerud-
dannelse, har et flertal i Folketinget besluttet, at UFU både skal stå for det faglige,
organisatoriske, økonomiske beslutningsgrundlag og træffe beslutning vedrørende
en privat, statsfinansieret læreruddannelse, herunder om uddannelse, institution
og placering.
Til baggrund kan jeg oplyse, at det nuværende regelgrundlag giver uddannelses-
og forskningsministeren generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte
uddannelser fra de eksisterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet
af institutions- og uddannelseslovgivningen.
Ved etablering af nye uddannelser skal de eksisterende videregående institutioner
søge om prækvalifikation før udbud af nye videregående uddannelser. Prækvalifi-
kation er overordnet set en vurdering af, om der er behov for uddannelsesudbud-
det, og om det er hensigtsmæssigt i forhold til allerede eksisterende uddannelses-
udbud. I øvrigt skal uddannelsesudbuddet leve op til gældende lovgivning.
Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser
(RUVU) foretager en særskilt vurdering af, om en uddannelse bidrager til at
dække et kompetencebehov i det danske samfund. Det betyder, at uddannelsesin-
stitutionerne i ansøgningen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er et be-
hov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang opfyl-
des af de eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal blandt andet forholde sig
til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes at have for andre udbud
13. december 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
279509
Side 1/2