Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. november 2021 har udvalget efter ønske fra Henrik Dahl (LA) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 30
Vil ministeren oplyse om antallet af forskere, der har modtaget bevilling gennem
Inge Lehmann-programmet, og som samtidig har modtaget bevilling fra Sapere
Aude, og vil ministeren videre oplyse kønsprofilen på disse forskere?
Svar
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har i 2020 og 2021 udmøntet forskningsmid-
ler under Inge Lehmann-programmet efter bevilling i de politiske aftaler om forde-
ling af forskningsreserven for 2020 og 2021. I 2020 modtog fonden 20 mio. kr. og
kunne efter reduktion for administrationsbidrag på 1,5 pct. udmønte 19,7 mio. kr. I
2021 modtog fonden en betydeligt større bevilling til programmet på 110 mio. kr.
og kunne efter reduktion for administrationsbidrag udmønte 108,35 mio. kr.
Det gjaldt for udmøntningen både i 2020 og 2021, at programmet var åbent for alle
fagområder og for både mænd og kvinder, men at DFF gennem dispensation efter
ligestillingsloven § 3 som udgangspunkt ville vælge kvindelige ansøgere over
mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere
–
dog således, at der
blev foretaget en objektiv vurdering, hvor der blev taget hensyn til alle særlige kri-
terier vedrørende ansøgerne, uanset køn.
Fordelingen på køn blandt ansøgere og bevillingsmodtagere under Inge Lehmann-
prorammet (IL) og overlap med Sapere Aude-bevillinger (SA) fremgår af tabel 1.
15. december 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
276608
Side 1/3