Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2632153_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. oktober 2022
Besvarelse af spørgsmål 235 alm. del stillet af udvalget den 27. septem-
ber 2022 efter ønske fra Torsten Schack (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det tidligere er lykkes at gennemføre sanerin-
ger af erhvervsstøtten og i bekræftende fald redegøre for disse.
Svar:
Der har ikke tidligere været udarbejdet en samlet oversigt over gennemførte
saneringer af erhvervsstøtten. I de sidste 20 år har der været gennemført
sanering af erhvervsstøtten ved flere lejligheder. Af større saneringer kan
nedenstående fremhæves.
På finanslovforslag 2003 blev foreslået afvikling af erhvervsstøtteordnin-
ger for i alt ca. 600 mio. kr., som fraset en enkelt ordning vedrørende land-
brugets konsulentordning på 20 mio. kr., blev gennemført med finansloven
for 2003.
På finansloven for 2004 blev regeringens indbudgetterede budgetforbed-
ringer vedrørende reduktion af erhvervstilskud indført med et par mindre
justeringer. Af Finansministeriets Budgetoversigt 3 fra december 2003
fremgår det, at
”Regeringens kritiske gennemgang af erhvervstilskud
fra 2002 og 2003 videreføres derfor i 2004. Med de besluttede reduktioner
af erhvervstilskud på samlet godt 700 mio. kr. er der således skabt mulig-
hed for omprioritering fra erhvervstilskud til generelle forbedringer af
rammevilkår, herunder forskning”.
Med finansloven for 2009 blev der aftalt en reduktion af statens erhvervs-
støtteordninger mv. på 450 mio. kr. årligt fra 2009. For en nærmere rede-
gørelse af indholdet af saneringen henvises til bilag 3 i
Aftaler om Finans-
loven for 2009
af november 2008.
Med finansloven for 2013 blev der aftalt en sanering af erhvervsstøtten på
ca. 1 mia. kr. efter tilbageløb mv. For en nærmere redegørelse af indholdet
af saneringen henvises til svar på
FIU 2
(alm. del - §)
af 27. september 2012
og
Aftale mellem daværende regering (S, RV og SF) og EL om finansloven
for 2013 af 11. november 2012.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 235: MFU spm. om det tidligere er lykkes at gennemføre saneringer af erhvervsstøtten, til erhvervsministeren
2/2
Derudover fremgår det af finansloven for 2016, at
”Aftaleparterne er enige
om at målrette erhvervsstøtten ved at fokusere midler på Erhvervs og
Vækstministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets område samt afskaffe
fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde og visse for-
eninger. Det indebærer et provenu på 215 mio. kr. i 2016 og årene frem.”.
I forhold til stramninger vedr. beskatning af fonde blev det efter dialog med
sektoren vurderet, at stramninger i form af en afskaffelse af konsoliderings-
fradraget og overførselsreglen ville medføre et merprovenu, der var væ-
sentligt større end det forudsatte merprovenu. På den baggrund blev det
besluttet politisk at begrænse stramningerne. Det betød konkret, at overfør-
selsreglen blev fastholdt, og at konsolideringsfradraget blev nedsat fra 25
pct. til 4 pct. i stedet for en fuld afskaffelse som oprindeligt aftalt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup