Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2615115_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. august 2022 har udvalget efter ønske fra Gitte Willumsen (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 216
Vil ministeren oplyse, hvor mange ansøgere som skal til optagelsesprøve, hvis
man indfører karakterloftet på 10, og hvis optaget i kvote 2 samtidig øges til mini-
mum 25 pct. på alle uddannelser med afsæt i de nuværende søgemønstre og se-
neste tilgængelige data?
Svar
Regeringen foreslår, at der indføres en ny national optagelsesprøve som ad-
gangskrav i kvote 2. På uddannelsesudbud, der omfattes af den maksimale græn-
sekvotient, sker udvælgelsen i kvote 1
ikke
ud fra den nationale optagelsesprøve.
I 2021 blev ca. 50.000 ansøgere behandlet i kvote 2, hvoraf ca. 10.000 ansøgere
allerede deltog i lignende optagelsesprøver på Syddansk Universitet og Køben-
havns Universitet. Alle ansøgerne i kvote 2 skulle have været igennem en fælles
national optagelsesprøve, hvis regeringens forslag var gennemført.
I dag har flere institutioner hver deres optagelsesprøve i kvote 2, der tester ansø-
gernes generelle studieegnethed. En ansøger, der f.eks. søger medicin i kvote 2
på Københavns Universitet og Syddansk Universitet, vil derfor skulle deltage i to
optagelsesprøver. Med regeringens forslag vil ansøgeren kun skulle til en samlet
optagelsesprøve, uanset hvor mange udbud af f.eks. medicin, ansøgeren søger i
kvote 2. Hvis ansøgeren klarer sig godt i prøven, skal ansøgeren deltage i en indi-
viduel fagspecifik vurdering.
Regeringen foreslår en fælles national optagelsesprøve i kvote 2 for at skabe en
ny og mere ensartet vej ind på en videregående uddannelse for ansøgere med
forskellige baggrunde, der ønsker at søge og blive vurderet på baggrund af andet
end karakterer.
29. august 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
334733
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1