Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2608547_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. juli 2022 har udvalget efter ønske fra Gitte Willumsen (KF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 212
Vurderer ministeren, at der i regeringens udspil til ny læreruddannelse er taget
højde for at ruste de kommende lærere til at håndtere den store andel af børn med
ordblindhed?
Svar
Regeringens udspil vil generelt styrke læreruddannelsen i kraft af en betydelig
økonomisk prioritering, højere kvalitet, flere timer og bedre praktik.
Ordblindhed og elevers læsevanskeligheder er vigtige udfordringer, som kom-
mende lærere skal have viden om og kunne bidrag til at opspore og håndtere. Vi
skal finde en god måde at beskrive disse områder på i den nye læreruddannelse
uden at ende med at gentage den detailstyring, som vi gerne vil undgå.
Forligskredsen skal sætte den overordnede retning for læreruddannelsens ind-
hold. Dette kan fremover for eksempel ske ved at udstikke overordnede retnings-
linjer for de nye fagbeskrivelser. De overordnede retningslinjer for fagbeskrivel-
serne kan anvendes til at understrege vigtige og varige tværgående indsatser som
f.eks. læsning i alle fag.
Når vi i forhandlingerne efter sommerferien skal i gang med at drøfte de overord-
nede retningslinjer for fagbeskrivelserne, forestiller jeg mig, at vi kan komme til at
drøfte flere forskellige emner, herunder for eksempel ordblindhed og læsevanske-
ligheder.
Hverken i udviklingsgruppens anbefalinger eller i regeringens oplæg er der udfor-
met detaljerede beskrivelser af målene for de enkelte fag i en ny læreruddannelse.
Den konkrete udformning af målbeskrivelserne for de enkelte fag vil først ske i en
senere proces med inddragelse af en bred kreds af faglige eksperter. Her vil der
blive taget udgangspunkt i de overordnede retningslinjer for fagbeskrivelserne.
29. juli 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
331344
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm., om der i regeringens udspil til ny læreruddannelse er taget højde for at ruste de kommende lærere til at håndtere den store andel af børn med ordblindhed, til uddannelses- og forskningsministeren
2608547_0002.png
Ud fra en umiddelbar betragtning vil ordblindhed og læsevanskeligheder være re-
levante temaer både i grundfagligheden og i undervisningsfaget dansk.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2