UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om teknologipagtens målsætning, til uddannelses- og forskningesministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

20. juni 2022

I brev af 14. juni 2022 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 202

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om tek-

nologipagtens målsætning om, at 20 pct. flere danskere skal fuldføre en ikke-di-

mensioneret videregående STEM-uddannelse i 2028, jf. UFU alm. del

–

samråds-

spm. J.

Svar

Som svar på spørgsmål 202 fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet den

14. juni 2022.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Side 1/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om teknologipagtens målsætning, til uddannelses- og forskningesministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål J

"Hvordan forventer ministeren

–

i lyset af den politiske aftale om flere og bedre ud-

dannelsesmuligheder i hele Danmark af 25. juni 2021 og tillægsaftale af 22. marts

2022

–

at regeringen kan leve op til teknologipagtens målsætning om, at 20 pct.

flere danskere skal fuldføre en ikke-dimensioneret videregående STEM-uddan-

nelse i 2028?"

Svar på samrådsspørgsmål J

Tak for spørgsmålet og for anledningen til at drøfte to for regeringen vigtige dags-

ordener. Dels at flere skal uddannes inden for STEM-området

–

altså de her mate-

matiske-, naturvidenskabelige-, tekniske-, ingeniørfaglige-, it-uddannelser. Og dels

den vigtige dagsorden for os, at der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele

landet.

Vi skal uddanne til samfundet og virksomhedernes behov. Her spiller uddannel-

serne på STEM-området en helt afgørende rolle i forhold til at udvikle vores sam-

fund og løse nogle af de vigtigste udfordringer, vi som samfund står overfor. Ar-

bejdskraft der jo typisk også er efterspurgt i væsentlige private virksomheder og

giver god værdi til dem.

Samtidig skal der være gode uddannelsesmuligheder i hele landet. Med aftalen

om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” får vi uddannelserne

tættere på flere unge

–

og ikke mindst tættere på flere af virksomhederne.

I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger udbredes, stiger efter-

spørgslen på ingeniører, it-specialister og andre med STEM-kompetencer.

Og hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det, at vi uddanner stu-

derende til fremtidens arbejdsstyrke, som besidder de rette kompetencer til at

kunne løfte den grønne omstilling i praksis. En mere og mere produktiv industri

har også brug for denne type af arbejdskraft.

Det er derfor min ambition, at flere i de kommende år skal tage en STEM-uddan-

nelse. Netop derfor har regeringen sammen med Folketingets partier taget en

række tiltag for at øge optaget på de uddannelser.

Blandt andet har regeringen og aftalepartierne bag bevillingsreformen i 2019 afsat

102 mio. kr. til at udvide kapaciteten på de ikke-dimensionerede STEM-uddannel-

ser i perioden 2019-2022.

Og som en del

af ”Aftale om flere uddannelsespladser på de videregående uddan-

nelser i lyset af COVID-19”

er der oprettet flere studiepladser på bl.a. STEM-områ-

det i 2020 og 2021. Der blev ved den lejlighed tildelt i alt 200 mio. kr., som kom

oven i de faste bevillinger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/6

Det er tiltag, som virker, ser det ud til. Vi har i hvert fald de senere år set, at udvik-

lingen er gået den rette vej. Væksten i optaget på STEM-uddannelserne er steget

mærkbart. Siden 2017 er optaget på de ikke-dimensionerede STEM-uddannelser

steget med 10 pct.

Men der er fortsat brug for at gøre mere for at øge interessen for og søgningen til

STEM-området. Blandt andet derfor præsenterede regeringen for nylig en ny digi-

taliseringsstrategi med investeringer for i alt 1,8 mia. kr., der skal øge befolknin-

gens digitale kompetencer i bredden. Det er jo bl.a. det, der er sket siden spørgs-

målet blev stilet, som Katrine Robsøe også var inde på i sin motivation

–

at den

her digitaliseringsstrategi er udkommet.

En væsentlig del af strategien handler om at sikre, at vores børn og unge får de

nødvendige digitale kompetencer og forståelse for digitale teknologier. Derfor af-

sætter regeringen midler til teknologi i folkeskolen, så de bliver rustet til en fremtid,

hvor de digitale teknologier fylder stadigt mere. Og der afsættes midler til et løft af

lærerne.

Herigennem tror vi på, at vi lægger fundamentet for, at flere unge i fremtiden vil

søge en STEM-uddannelse. At flere bliver interesserede, motiverede og kender til

hele det her spændende felt. Og tallene viser det tydeligt: Der er stadig mange le-

dige uddannelsespladser inden for STEM-området. Mere end 5.000 ledige plad-

ser. Så det er ansøgere, der mangler.

Teknologipagten og målsætningen om, at 20 pct. flere danskere skal fuldføre en

ikke-dimensioneret videregående STEM-uddannelse i 2028, blev formuleret af den

daværende VLAK-regeringen i 2018 og finansieret for en 4-årig periode.

I år udløber den finansiering, og derfor ophører Teknologipagtens konkrete 20

pct.-målsætning

–

formuleret af den tidligere regering

–

også.

Det betyder ikke, at ambitionerne om, at flere skal tage en STEM-uddannelse, de

er blevet mindre. Regeringen kommer fortsat til at arbejde for, at der uddannes

flere til samfundets behov. Og jo altså bl.a. inden for STEM-området.

Men vi ønsker at gøre det på en anden måde, at organisere tingene på en ny

måde og samle kræfterne fremadrettet. Vi har derfor i regi af Digitaliseringsstrate-

gien besluttet at oprette et Digitaliseringsråd, som vil træde i stedet for Teknologi-

pagtRådet.

Digitaliseringsrådet skal dække digitalisering i en bredere kontekst

–

herunder fo-

kusere på at sikre de tekniske og digitale kompetencer gennem uddannelse.

Regeringen og aftalekredsen bag aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmulig-

heder i hele Danmark” har også

fokus på, at der skal uddannes flere dimittender

inden for de efterspurgte STEM-uddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/6

Med den politiske aftale får flere unge mulighed for at læse en STEM-uddannelse i

hele landet. Det er en overvejelse og et hensyn, som vi har været omkring adskil-

lige gange i de politiske forhandlinger, og som blev fremført fra mange forskellige

partiers side.

Men tag for eksempel maskinmesteruddannelserne. En uddannelse med efter-

spurgte kompetencer blandt erhvervslivet og som de seneste år har oplevet en sti-

gende tilgang af studerende.

For nyligt har jeg kunne godkende, at man som noget nyt også snart kan blive ud-

dannet til maskinmester i Thisted og Sønderborg.

Det er uddannelser, som nu bliver til virkelighed med et økonomisk rygstød fra

netop den politiske aftale. Og som kan gøre en afgørende forskel i det lokale er-

hvervsliv i de områder

–

jo ikke mindst i forhold til den grønne omstilling.

Eller tag for eksempel DTU’s planer om udflytning af uddannelser til Risø, Kalund-

borg og Hirtshals, som med aftalen får et ekstra økonomisk rygstød til den etable-

ring med 30 mio. kr. Altså oveni de bevillinger som gives per studerende og som

jo altså bliver gjort ekstraordinært store til uddannelser uden for de største byer i

kraft af den aftale.

Det er planer, som jeg er rigtig glad for, at DTU vil arbejde videre med at føre ud i

livet. Fordi de vil i den grad bidrage med at uddanne efterspurgte ingeniører til

flere dele af Danmark og gavne erhvervslivet der, hvor de er, og udviklingen i hele

det område, hvor de er, simpelthen.

Regeringen ønsker ingeniører, maskinmestre, it-specialister og flere med rele-

vante STEM-kompetencer i hele Danmark

–

ikke kun i de største byer.

Ved at oprette nye studiepladser uden for de store byer giver vi vores unge men-

nesker flere valgmuligheder. Fremover kan de vælge en uddannelse flere steder i

landet. Det er godt for de unge, for lokalområderne og for de virksomheder, der

mangler arbejdskraft.

Tænk bare på, hvad lokale STEM-uddannelser i Esbjerg, Sønderborg, Horsens el-

ler Kalundborg betyder for virksomhederne i området.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de lokale uddannelser inden for biotek og teknologi på

Campus Kalundborg er helt afgørende for lokale virksomheder som Novo Nordisk

og Novozymes der.

Og sandheden er, at hvis vi ikke tager politisk ansvar for balancen i vores uddan-

nelseslandsskab

–

som jeg synes, vi gør med den her aftale

–

så vil konsekven-

sen de kommende år være, at flere lokale uddannelsessteder rundt omkring i lan-

det risikerer at lukke. Simpelthen fordi deres rekrutteringsgrundlag forsvinder.

Der er sket en markant centralisering af de studerende i de største byer gennem

de sidste årtier. En udvikling som vil tage yderligere fart som følge af faldende

ungdomsårgange. Frem mod 2040 vil ungdomsårgangene falde med 12 pct. og jo

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/6

i nogle landsdele særligt meget. De steder skal der også fortsat være gode uddan-

nelsesmuligheder, står det til os.

Og med aftale om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” under-

støtter vi, at lokale uddannelsessteder også fremover kan rekruttere studerende til

deres uddannelser.

Konsekvensen af aftalen vil frem mod 2030 overordnet være lidt færre pladser på

videregående uddannelser i de største byer.

Aftalepartierne har eksplicit lagt på vægt på, at der i uddannelsesinstitutionernes

planer for tilpasning af pladserne i de største byer, skulle tages hensyn til er-

hvervslivets behov. Der skal fortsat være et bredt udbud af uddannelser med sær-

lig høj efterspørgsel og beskæftigelse

–

f.eks. IT-uddannelser og tekniske uddan-

nelser.

Det var også en af årsagerne til, at aftalekredsen valgte at undtage IT-Universite-

tet fra at udflytte eller nedskalere deres optag i København frem mod 2030

–

og jo

altså ud fra basisåret i 2019.

Uddannelsesinstitutionerne har i overvejende grad lyttet til aftalekredsens ønske

om at sikre et fortsat udbud af efterspurgte uddannelser i de store byer.

Eksempelvis har Aalborg Universitet valgt at fokusere uddannelsesporteføljen i

København netop mod uddannelser inden for STEM-området, som de skaber rum

til at optage flere på ved at nedskalere på andre uddannelsesområder.

De uddannelser, der fremover vil være lidt færre pladser på i byerne, er altså sær-

ligt de uddannelser, som har en lavere beskæftigelse.

Der er med andre ord ikke nogen modstrid mellem flere STEM-uddannede og flere

og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Og aftalepartierne anerkender, at

der en efterspørgsel på de kompetencer i hele landet. Og vil gerne understøtte til-

gængeligheden af de kompetencer og den arbejdskraft overalt i vores land.

Et eksempel mere. Med afsæt i samme begrundelse er der også med aftalen sat

ekstra penge af til nye IT- og STEM-uddannelser i Trekantsområdet, hvor Syd-

dansk Universitet arbejder med muligheden for at oprette nye uddannelser der. Og

uddannelsesinstitutionerne kan fortsat efter denne aftale øge deres optag på

STEM-uddannelserne.

Med aftalen bliver der stillet krav til, hvor stort det samlede optag kan være på ho-

vedcampusser i de største byer

–

så centraliseringen i de store byer ikke fortsæt-

ter, og vi får holdt hånden under de lokale uddannelser.

Det er min opfattelse, at det er et rimeligt krav at stille. Også fordi der er behov for

dimittender med STEM-kompetencer i hele landet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/6

Så samlet set og afrundende mener jeg, at vi med den aftale, jeg refererede til

her, tager ansvar for at understøtte, at der bliver uddannet flere med efterspurgte

STEM-kompetencer til hele landet.

Og jeg skal så igen understrege den væsentlige pointe, at der faktisk i dag er bety-

delig med ledig kapacitet, ledige pladser. Men vi har behov for

–

og det kan vi for-

håbentlig alle sammen også sende politiske signaler om

–

en øget interesse og

gerne flere, der søger om at tage uddannelser som disse. De giver stor værdi.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/6