Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. november 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 20
Vil ministeren kommentere på, at en række private forskningsfinansierende fonde,
herunder Novo Nordisk Fonden, årligt offentliggør en detaljeret liste over alle ko-
mitémedlemmer i samtlige af deres i alt 28 komitéer, jf. Novo Nordisk Fondens
årlige ”Grant Report 2020”, side 60-78,
samt honorarerne for alle komitémedlem-
mer, jf. Novo Nordisk Fondens årsrapport 2020, side 20, og vil ministeren i for-
længelse heraf sikre, at de offentlige fonde, herunder Grundforskningsfonden,
Innovationsfonden og Den Frie Forskningsfond, fremover udviser samme transpa-
rens?
Svar
Jeg mener grundlæggende, at det er hensigtsmæssigt, at både private og offentli-
ge forskningsfinansierende fonde udviser videst muligt transparens inden for de-
res respektive lovgivning og deres i øvrigt gældende juridiske rammer.
Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond har oplyst, at medlemmerne af
deres bestyrelse, faglige forskningsråd og ad hoc-udvalg fremgår af deres hjem-
meside. Innovationsfonden har oplyst, at for de programmer, hvor der anvendes
paneludvalg, offentliggøres medlemmerne på fondens hjemmeside. Grundforsk-
ningsfonden anvender ikke bedømmelsesudvalg.
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke planer om at fastsætte nærmere regler an-
gående fondenes offentliggørelse af udvalgsmedlemmer og deres honorering.
Jeg indhenter dog gerne oplysninger til Folketinget, når dette måtte ønskes, såle-
des som det f.eks. er sket i forbindelse med svaret på UFU alm. del 18.
30. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
272160
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1