Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af d. 3. juni har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 193
Forventer ministeren, at institutionerne i perioden frem til 2030 vil udbyde
væsentligt flere uddannelsespladser i de fire store byer end det loft, som
fastlægges med rammekontrakttillæggene, og at disse pladser så nedlægges igen
i 2030?
Svar
Det er min forventning, at de videregående uddannelsesinstitutioner vil implemen-
tere 2030-målsætningen frem mod 2030, dvs. udflytte og nedskalere uddannel-
sespladser svarende til de måltal, der er i sektorplanerne og til den indfasnings-
profil, som vil fremgå af tillæggene til de strategiske rammekontrakter, jf. svar på
UFU alm. del spm. 192.
Herudover er det min forhåbning, at institutionerne vil benytte sig af de forbedrede
økonomiske vilkår, som aftalekredsen har sikret med den politiske aftale om
Flere
og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
og oprette eller udflytte flere ud-
dannelsesmuligheder uden for de største byer til gavn for hele Danmark.
24. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
324825
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1