Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. maj 2022 har udvalget stillet børne- og undervisningsministeren og
uddannelses- og forskningsministeren følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 175
Ministrene bedes kommentere henvendelse fra det ukrainske parlament om støtte
til dannelse af et ukrainsk undervisningscenter i Østrig og til, at fordrevne ukrain-
ske børn og unge kan indpasses i det danske undervisnings- og uddannelsessy-
stem, herunder modtage undervisning på ukrainsk og i ukrainsk historie, jf. UFU
alm del
–
bilag 123 (internt) og BUU alm del
–
bilag 173 med henblik på en fælles
besvarelse af henvendelsen fra Uddannelses- og Forskningsudvalget og Børne-
og Undervisningsudvalget.
Svar
Krigen i Ukraine har udviklet sig til en humanitær krise, hvor millioner af menne-
sker er blevet fordrevet fra deres hjem. Folketinget har derfor den 16. marts 2022
vedtaget en lov, der giver midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine (herefter særloven).
Det er afgørende at skabe mulighed for, at børn og unge på flugt fra krigen i Ukra-
ine kan fortsætte deres uddannelse, uanset hvor de befinder sig, og uanset om de
snart kan vende tilbage til Ukraine, eller deres ophold i Danmark måtte blive af
længere varighed. Derfor har Folketinget den 28. april 2022 med en udvidelse af
særloven givet adgang til, at undervisning af fordrevne børn og unge kan foregå
på engelsk eller ukrainsk samt som fjernundervisning, og den 19. maj 2022 vedta-
get lovgivning, som giver kommunerne øget fleksibilitet i modtagelsen af fordrevne
børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsområdet.
Danmark har ikke modtaget en officiel henvendelse fra hverken Østrig eller Ukrai-
ne vedrørende etablering af ukrainske uddannelsescentre, hvorfor vi ikke kan
kommentere nærmere på henvendelsen fra det ukrainske parlament om støtte til
etablering af et sådant i Østrig.
Adgangen til uddannelse for fordrevne børn og unge fra Ukraine i danske grund-
skoler, ungdoms- og voksenuddannelser samt videregående uddannelser er be-
skrevet nærmere nedenfor.
7. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
322907
Side 1/3