Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2587975_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 170
Ministeren bedes kommentere Socialpædagogernes udspil "Meritpædagoguddan-
nelsen" om at hæve den faglige kvalitet i de socialpædagogiske tilbud ved at tilby-
de ufaglærte socialpædagogisk personale en socialpædagogisk merituddannelse.
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2021/10/udspil-merituddan-vores-erfarne-
kolleger/
Svar
Jeg ser positivt på øget brug af meritpædagoguddannelsen på blandt andet det
socialpædagogiske område. Meritpædagoguddannelsen kan være en del af løs-
ningen på de rekrutteringsproblemer, der findes på det pædagogiske område ge-
nerelt.
Meritpædagoguddannelsen er en hurtigere og mere fleksibel vej til opkvalificering
for medarbejdere, der allerede har erfaring fra den pædagogiske praksis. Med
aftalen om minimumsnormeringer (S, RV, SF, EL, ALT) blev det aftalt at nedsætte
adgangskravet til meritpædagoguddannelsen fra fem til to års relevant erhvervser-
faring for at gøre det nemmere og mere fleksibelt at opkvalificere medarbejdere til
pædagoger.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har desuden igangsat forsøg med en sær-
lig tilrettelæggelse af meritpædagoguddannelsen målrettet personer, der allerede
har en videregående uddannelse
den såkaldte sporskiftemodel
–,
hvor blandt
andet ledige akademikere får mulighed for at uddanne sig hurtigere til pædagoger.
Foreløbigt tilbydes sporskiftemodellen med en specialisering i dagtilbuds- eller
fritidspædagogik, men den kan på sigt udvides til også at omfatte specialisering i
special- og socialpædagogik.
Regeringen har desuden foreslået en ansøgningspulje til økonomisk støtte til op-
kvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde i det netop of-
fentliggjorte
udspil ’Et liv med ligeværdige muligheder’, der forhandles på nuvæ-
rende tidspunkt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
322566
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1