Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. maj 2022 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 160
Vil ministeriet opgøre resultaterne af læringsbarometerundersøgelserne for den
seneste dataindsamling for spørgsmålene, der vedrører praksis, praktik, relevans,
underviserinteraktion og feedback? Svaret bedes opgjort både samlet, for hver ud-
dannelsestype, for hver af de fem fagområder på universiteterne og for hver af de
fire store velfærdsuddannelser.
Svar
I besvarelsen af spørgsmålet er der foretaget en vurdering af, hvilke spørgsmål,
der vedrører praksis, praktik, relevans, underviserinteraktion og feedback. De
spørgsmål, der vises resultater fra, fremgår af tabel 1 i bilag.
I det følgende gennemgås resultaterne for 2021 tematisk.
Praksis og praktik
Spørgsmål vedrørende praksis og praktik indgår under særskilt under temaet
”praksisbasering” i Læringsbarometer. Spørgsmålene om praksisbasering af ud-
dannelserne blev udfærdiget som led i udviklingen af Læringsbarometeret i 2018. I
2021 blev der saneret i spørgerammen til Danmarks Studieundersøgelse. Det be-
tyder bl.a., at spørgsmålene om praksisbasering i 2021 var et tilvalg for institutio-
nerne, og ikke alle institutioner har udsendt spørgsmålene om praksisbasering til
deres studerende. Derfor indgår i 2021 kun 14 institutioner i svargrundlaget for
spørgsmålene om praksisbasering.
I tabel 1 fremgår resultaterne af fire identificerede spørgsmål om praksis og prak-
tik, både samlet og opdelt på hhv. uddannelsestyper, hovedområder og uddannel-
ser til sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog og socialrådgiver. Der er svaret på
en skala fra 1-5,
hvor 1 angiver ”Meget uenig” og 5 angiver ”Meget enig”.
7. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
317640
Side 1/6