Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 16
Vil ministeren kommentere afsnittet ”Executive Summary” i ”Societal Impact of the
Novo Nordisk Foundation
– Annual Impact Report 2020” fra Novo Nordisk Fonden
og i forlængelse heraf redegøre for, om de offentlige fonde ligesom Novo Nordisk
Fonden har en årlig systematisk afrapportering fra deres bevillingsmodtagere for
at følge den enkelte bevillings samfundsbidrag og for at sikre, at pengene ikke
misbruges til andre formål end bevillingsformålet? Der henvises til
https://novonordiskfonden.dk/wp-
content/uploads/NNF_Grants_2021_FINAL_28_juni_2021_enkeltsider.pdf
Svar
Novo Nordisk Fonden spiller med sine stigende uddelinger en væsentlig rolle i
forhold til finansieringen af offentlig forskning. Det er på den baggrund meget posi-
tivt, at Novo Nordisk Fonden sætter fokus på det samfundsmæssige aftryk af fon-
dens bevillinger med årlige afrapporteringer.
De offentlige forskningsfinansierende fonde (Danmarks Grundforskningsfond,
Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond) stiller allerede i dag
krav om systematiske økonomiske og faglige afrapporteringer fra deres bevil-
lingsmodtagere for at følge de støttede aktiviteter og sikre, at midlerne anvendes
til bevillingsformålet. Den økonomiske rapportering vedrører den regnskabsmæs-
sige del, mens der i de faglige rapporteringer skal redegøres for f.eks. gennemfø-
relse af faglige aktiviteter i projektet, opnåede resultater mv.
24. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
271062
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1