Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 2. maj 2022 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 158
Vil ministeren oplyse, hvad der er kommet ud af regeringens initiativ om sammen-
hængen mellem de videregående uddannelser og den grønne omstilling fra strate-
gien ”Fremtidens grønne løsninger” fra 2020?
Svar
Med ”Fremtidens grønne løsninger” har regeringen lanceret
Danmarks første stra-
tegi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation. Strategien skal
sætte en klar retning for den danske indsats og lede til udviklingen af nye teknolo-
gier og løsninger, der kan gavne og beskytte klimaet, miljøet og naturen.
Af strategien fremgår det, at ”det er vigtigt for regeringen, at fødekæden af dimit-
tender fra de videregående uddannelser til forskere og medarbejdere i virksomhe-
der og i den offentlige sektor spiller optimalt sammen med den grønne omstilling.
Derfor vil regeringen sætte fokus på, hvordan sammenhængen mellem vores vide-
regående uddannelser og den grønne omstilling kan understøttes og styrkes.”
Regeringen har i forlængelse af regeringens ambitiøse klimamålsætninger et stort
fokus på, at vi uddanner til samfundets behov, herunder til den grønne omstilling.
I de strategiske rammekontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner for
2022-2025 er der derfor lagt tydelig vægt på bæredygtighed som en integrereret
del af uddannelserne.
For at belyse omfanget af bæredygtighed og grøn omstilling i de videregående ud-
dannelser har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen endvidere lavet en større
kortlægning af hvilke uddannelser, der indeholder et grønt læringsudbytte. Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen har defineret grønt læringsudbytte som viden, fær-
dighed og kompetencer, der kan bidrage væsentligt til at komme i mål med rege-
ringens 2030-målsætning. Definitionen tager udgangspunkt i udspillet
”Fremtidens
grønne løsninger”, der har identificeret syv områder, hvor
det er helt centralt for
den grønne omstilling, at der udvikles nye løsninger.
7. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
317640
Side 1/2