Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 15
Vil ministeren kommentere på, at flere private fonde er begyndt at udsende årlige
rapporter om de samfundsmæssige effekter af deres støtte til offentlig forskning,
herunder Novo Nordisk Fonden, der de seneste fem år har udsendt rapporter om
fondens samfundsmæssige aftryk med fokus på, hvad fondens voksende støtte til
offentlig forskning betyder for Danmark, og vil ministeren i forlængelse heraf tage
initiativ til, at de offentlige fonde og universiteterne bliver langt mere transparente i
forhold til, hvad deres forskning betyder for samfundet, og at disse ligeledes årligt
udsender en kvantitativ redegørelse for, hvad samfundet får ud af de mange pen-
ge, de offentlige fonde og universiteterne årligt råder over? Der henvises til
https://novonordiskfonden.dk/wp-
content/uploads/NNF_Grants_2021_FINAL_28_juni_2021_enkeltsider.pdf
Svar
Gennem de senere år har de private fonde øget deres bevillinger til offentlig udført
forskning betragteligt. Finansieringen fra de private fonde bidrager til at løfte
forskningsomfanget og skaber bedre vilkår for, at dansk forskning kan udfolde sit
potentiale på en måde, som ikke ville være mulig med offentlig finansiering alene.
Ikke mindst Novo Nordisk Fonden er en vigtig spiller, når det gælder støtte til of-
fentlig forskning i Danmark. Det er på den baggrund positivt, at de private fonde,
herunder Novo Nordisk Fonden, er begyndt at udsende årlige rapporter om de
samfundsmæssige effekter af deres støtte til offentlig forskning.
At synliggøre forskningens resultater for offentligheden og at pege på de måder,
som forskningen påvirker samfundet på, er også en vigtig opgave for de offentlige
forskningsfinansierende fonde. I sin strategi for 2021-23 sætter Danmarks Frie
Forskningsfond f.eks. fokus på, hvordan fonden skal arbejde målrettet og strate-
gisk med at indsamle og formidle resultater fra de projekter, som modtager støtte
fra fonden. Fonden vil bruge den systematiserede monitorering af DFF-
bevillingernes impact i en målrettet kommunikationsindsats, der skal sætte fokus
på forskningens resultater og samfundsmæssige betydning.
24. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
271062
Side 1/2