Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2579405_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. april 2022 har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 140
Ministeren bedes redegøre for, om muligheden for erkendtlighed i ulønnede forløb
ved siden af SU har en effekt på arbejdsudbuddet.
Svar
Siden 1. juli 2017 har det været muligt for studerende på videregående uddannel-
ser at modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik og ulønnede projektoriente-
rede forløb ved siden af SU som en påskønnelse under opholdet. Det er frivilligt
for praktikstedet/den offentlige eller private virksomhed, om den vil give en er-
kendtlighed. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og er skattepligtigt.
Under ulønnet praktik og ulønnede projektorienterede forløb må den studerende
ikke indgå som arbejdskraft under opholdet.
En forhøjelse af det maksimale beløb for erkendtlighed vurderes umiddelbart at
kunne have afledte negative effekter på de studerendes arbejdsudbud under stu-
diet.
For det første
vil en højere erkendtlighed betyde, at de studerende vil kunne
opnå samme disponible indkomst for en lavere arbejdsindsats
hvilket indebærer
en lavere økonomisk tilskyndelse til at arbejde ved siden af studiet.
For det andet
kan en højere erkendtlighed trække i retning af, at de studerende vil yde en ekstra
indsats under praktikforløbet frem for studiejob, hvor det alene er sidstnævnte, der
betragtes som arbejdsudbud.
For det tredje
kan en højere erkendtlighed isoleret
set gøre det mere attraktivt at vælge et praktikforløb og projektorienterede forløb
frem for studiejob
hvor det alene er sidstnævnte, der giver arbejdsudbud.
Der kan være andre effekter af praktikforløb og projektorienterede forløb, herunder
betydningen af tilknytning til arbejdspladsen, opbygning af netværk mv., som kan
have betydning for beskæftigelsen. Sådanne eventuelle beskæftigelseseffekter er
imidlertid vanskelige at vurdere.
Det har ikke været muligt at opgøre de nærmere arbejdsudbudsvirkninger af en
given forhøjelse af grænsebeløbet for erkendtlighed, idet der ikke foreligger et
datagrundlag for omfanget af udbetaling af erkendtlighed.
20. maj 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
316450
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1