UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, ministeren vil kommentere på, at der er afsat over 25 milliarder kroner til forsknings- og udviklingsaktiviteter for 2022 på det offentlige budget, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

24. november 2021

I brev af 27. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl

(DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 13

Vil ministeren kommentere på, at der er afsat over 25 milliarder kroner til forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter for 2022 på det offentlige budget, hvilket svarer

nogenlunde til det samme store årlige beløb siden 2019, som samlet beløber sig til

næsten 100 milliarder kroner i perioden 2019 til 2022 til offentligt finansierede

forsknings- og udviklingsaktiviteter, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre

for, hvad samfundet har fået ud af de svimlende store forskningsinvesteringer?

Svar

Danmark er et af de lande, der investerer mest i offentlig forskning, og dansk

forskning klarer sig rigtig godt i internationale sammenligninger.

Skiftende regeringer har siden midten af 00’erne og med brede flertal bag sig

haft

som målsætning at anvende mindst én procent af BNP på offentlig forskning. Må-

let har været opfyldt siden 2010. Det betyder, at der i 2022 vil blive afsat omkring

25 milliarder kroner på finansloven.

Der er netop indgået en politisk aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i

2022 om udmøntning af 2,9 mia. kr. med alle partier i Folketinget, herunder også

Dansk Folkeparti.

Investeringerne i dansk forskning er både på kort og lang sigt en investering i vo-

res fremtid og i et forskningsbaseret grundlag for væsentlige funktioner i vores

samfund, som f.eks. sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, og for vores

erhvervsliv, herunder den grønne omstilling og digitaliseringen.

Investeringerne i forskning er bl.a. grundlaget for, at Danmarks generelle innovati-

onsevne vurderes at ligge ganske højt. EU-Kommissionen placerer således Dan-

mark som "innovationsleder" sammen med lande som Sverige, Finland og Holland

i det såkaldte European Innovation Scoreboard.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

271062

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, ministeren vil kommentere på, at der er afsat over 25 milliarder kroner til forsknings- og udviklingsaktiviteter for 2022 på det offentlige budget, til uddannelses- og forskningsministeren

Der er bred enighed i forskningslitteraturen om, at offentlige forskningsinvesterin-

ger generelt bidrager positivt til samfundet. Offentlig forskning omfatter mange

forskellige typer af forskningsprojekter, og både forskningsprojekter og resultater-

nes gennemslag på samfundet kan tage mange år, hvilket gør det vanskeligt at

opgøre størrelsen af en samlet effekt af de offentlige forskningsinvesteringer.

Der er stor variation i, hvad forskningslitteraturen finder af afkast af offentlige

forskningsinvesteringer, idet effekten fra offentlige forskningsinvesteringer vil af-

hænge af bl.a. det konkrete design, hovedområde og størrelsen af investeringen.

Et studie af 15.000 universiteter fordelt på 1.500 regioner i 78 lande viser eksem-

pelvis, at en 10 pct. stigning i universiteter per capita giver en stigning i fremtidig

BNP-vækst på 0,4 pct. per capita

Ud over rent økonomiske afkast kan offentlig forskning også give andre vigtige

afkast. Det gælder bl.a. i forhold til at løse samfundsudfordringer i relation til f.eks.

klima og miljø, sundhed, social sammenhængskraft mv. Der er utallige veje, hvor-

igennem offentlig forskning spredes til privat forskning, understøtter innovation og

vækst i erhvervslivet og giver øvrige samfundsbidrag. Forskningsbaseret uddan-

nelse, publikationer, samarbejde med virksomheder og offentlige aktører, mobilitet

af forskere, patenter m.v. er blandt de vigtigste spredningsveje.

Nogle helt konkrete data om dansk forskningsproduktion viser at den er omfatten-

de og har en høj kvalitet. I perioden 2015-2019 publicerede danske forskere såle-

des mere end 22.000 publikationer pr. mio. indbygger. Det er i toppen blandt

OECD-landene

–

kun overgået af Schweiz og Island.

Samtidig var cirka en femtedel af alle danske videnskabelige publikationer blandt

de 10 procent mest citerede publikationer i verden i perioden fra 2015 til 2019. Det

indikerer, at en stor del af den danske forskning har en høj videnskabelig gen-

nemslagskraft.

Hvad angår andelen af videnskabelige publikationer, der er publiceret i samarbej-

de med erhvervslivet, ligger Danmark med 11,2 pct. helt i top blandt OECD-

landene i perioden 2015-2019.

Investeringerne i forskning bidrager bl.a. også til uddannelse af ph.d.er og dermed

til uddannelse af fremtidens forskere og højtuddannede medarbejdere til både den

private og offentlige sektor. Antallet af fuldførte ph.d.er var 2.101 i 2019 og 1.865 i

2020.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Valero og Van Reenen

(2019): ”The

economic impact of universities: Evidence from

across the globe”, Economics of Education Review, vol. 68, Februar 2019

Side 2/2