Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 31. marts har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) og Henrik
Dahl (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 123
Ministeren bedes oplyse, hvor mange ikke-dimensionerede STEM-uddannelses-
pladser der henholdsvis udflyttes, oprettes eller nedlukkes med aftalen og tillægs-
aftalen om udflytning af uddannelser?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke mulighed for at udarbejde en op-
gørelse over den samlede tilpasning opgjort for ikke-dimensionerede STEM-ud-
dannelsespladser, da tilpasningen er fastlagt på et mere overordnet niveau med
Tillæg til politisk aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
Tillægsaftalen er indgået på baggrund af indspil fra uddannelsesinstitutionerne,
hvoraf dele af indspillene i flere tilfælde er angivet på hovedområdeniveau, hvor-
ved den konkrete tilpasning skal fastsættes i den kommende tid af uddannelsesin-
stitutionerne.
Aftalekredsen vil løbende følge institutionernes opfølgning på aftalen og drøfte de
forhold, der måtte opstå frem mod 2030.
Regeringen ønsker flere dimittender med STEM-kompetencer. Det fremgår også
af aftalen fra juni 2021, som et bredt flertal står bag, af de hensyn institutionerne
blev bedt om at tage ved tilrettelæggelsen af deres planer, var udbuddet af IT- og
STEM-uddannelser.
29. april 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
311787
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1