Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2558849_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1709
Doknr.
502697
Dato
11-04-2022
Svar på spørgsmål fra ikkemedlem Alex Vanopslagh (LA) stillet den 21. marts 2022.
Spørgsmål nr. 117:
”Vil
ministeren forklare, hvad ræsonnementet er bag DTU Wind Energys salg af test-
ydelser, som ikke har et metodeudviklingsorienteret perspektiv?”
Svar:
Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (testcenterloven) fast-
sætter de planlægningsmæssige rammer for testcentrene og fastlægger anvendelsen af
testcentrene, herunder, at det er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er an-
svarlig
for drift af testcentrene.
Testcenterloven er en udmøntning af
Aftale om etable-
ring af yderligere testpladser til prototypevindmøller ved Østerild og Høvsøre
ind-
gået af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti den 15. marts 2017.
Testcenter Høvsøre i Lemvig Kommune blev etableret i 2002 på initiativ fra Forsk-
ningscenter Risø - i dag DTU Vindenergi - som det første af de to nationale testcentre
for store vindmøller. Testcenteret blev etableret med Forskningscenter Risø som
driftsansvarlig på baggrund af en vurdering fra Forskningscenter Risø og vindmøllein-
dustrien af, at de eksisterende faciliteter ved Forskningscenter Risø ikke længere
kunne dække de behov og krav, der blev stillet til målinger ved høje vindhastigheder.
Da Testcenter Østerild i Thisted Kommune blev indviet i 2012, var det ligeledes med
DTU som ansvarlig for drift af centeret.
Af testcenterlovens bemærkninger
fremgår om DTU’s opgaver,
at der er tale om sær-
lige opgaver, der falder uden for universitetets almindelige aktiviteter efter universi-
tetsloven. Det fremgår videre, at der er tale om en sædvanlig fremgangsmåde i forhold
til regulering af de tilfælde, hvor universiteterne løser andre opgaver end undervisning
og forskning, som f.eks. de retsmedicinske institutter, museer, samlinger og forsk-
ningsbiblioteker, jf. f.eks. universitetslovens § 33, stk. 1.
Jeg kan herudover henvise til mit svar på spørgsmål 115.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - UFU alm. del
svar på spm. 115