Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2557220_0001.png
Evaluering af SDC’s
uddannelsesportefølje
Marts 2021
Astrid Marie Gad Knudsen, Lars Pedersen, Trine Buhl Monty
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
1
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
Indholdsfortegnelse
Indledning
Anvendte forkortelser
Kapitel 1
Optag og rekrutteringsgrundlag
Det historiske optag
Kvalificerede ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Adgangsgivende bacheloruddannelser
Vurdering
5
6
7
7
11
12
14
Kapitel 2
Rekruttering til SDC-uddannelserne
Om rekrutteringsarbejdet
Organisering
Udfordringer ved rekrutteringsarbejdet
Vurdering
16
16
16
19
20
Kapitel 3
Kommunikation og markedsføring
Fysisk og digital markedsføring
Markedsføring af uddannelserne på universiteterne
Sammenhængskraft og arbejdsdeling
Vurdering
24
24
27
28
29
Kapitel 4
Attraktive uddannelser
Bachelorstuderende på adgangsgivende uddannelser
SDC-studerende – under uddannelsen
SDC-dimittender – efter uddannelsen
Aftagerperspektivet og samfundets behov
Vurdering
32
32
33
34
38
39
Kapitel 5
Uddannelsessamarbejdet
Den eksisterende uddannelsesmodel
Semesterophold
Andre modeller
Vurdering
40
40
43
44
45
Kapitel 6
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
Økonomiske rammebetingelser
Incitamenter for deltagelse
Vurdering
48
48
51
52
/
2
Indholdsfortegnelse
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
Konklusion og anbefalinger
Rekruttering – videnbaseret og målrettet
Markedsføring – samstemt og udbredt
Attraktivitet – viden bragt i spil
Uddannelsessamarbejdet – fleksible udbud
Rammebetingelser og incitamenter – sikring af deltagelse og engagement
54
54
55
55
56
56
Uddannelsesnøgletal
Chemical and Biochemical Engineering
International Food Quality and Health
Innovation Management
Life Science Engineering and Informatics
Nanoscience and Technology
Neuroscience and Neuroimaging
Public Management and Social Development
Water and Environment
58
58
61
63
69
72
75
80
86
Metode
Organisering
Datakilder
Desk research
Interviews
Dimittendundersøgelse
Den nationale undersøgelse UddannelsesZOOM
UFM’s datavarehus
90
90
90
90
91
91
91
91
Gennemførte interviews
92
Indholdsfortegnelse
/
3
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0004.png
/
4
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
Indledning
Den danske SDC-bestyrelse vedtog i 2019 en ny
strategi for perioden 2020-2025 med en overord-
net målsætning om at øge gennemslagskraften,
intensivere samarbejdet med erhvervslivet og styrke
engagementet og ejerskabet blandt partnerne i den
danske side af samarbejdet. Denne evalueringsrapport
er udarbejdet på foranledning af bestyrelsen og som
en del af realiseringen af strategiens målsætning om
at sikre et bæredygtigt optag og skabe bedre balance
mellem antallet af danske og kinesiske studerende på
de enkelte kandidatuddannelser.
Den opgave, vi blev stillet, var at afdække og analyse-
re forhold af betydning for rekrutteringen af danske
studerende til SDC’s kandidatuddannelser, at belyse at-
traktiviteten, at behandle rammevilkår og incitamenter
og at komme med anbefalinger til, hvordan optaget af
danske studerende kan styrkes. Resultatet af arbejdet
fremlægges her.
Rapporten er inddelt i seks kapitler, der sætter fokus på
forhold af betydning for at realisere målsætningen om
at styrke rekrutteringen og sikre, at kandidatuddannel-
serne er attraktive for de studerende og imødekommer
samfundets behov. Rapporten belyser også rammevil-
kår og incitamenter for uddannelsessamarbejdet, som
vurderes at have betydning for parternes deltagelse og
engagement. De seks kapitler afsluttes med en vurde-
ring af det enkelte analysefelt.
I det første kapitel beskrives rekrutteringsgrundlaget
for de otte SDC-uddannelser, og her ser vi på mønstre
i det historiske optag for perioden 2012-2020, baseret
på en analyse af SDC-sekretariatets egne opgørelser
og statistik om ansøgere og optagne. Analysen viser,
hvilke universiteter og adgangsgivende uddannelser,
de optagne kommer fra, og sammenholdes dernæst
med en fremstilling af det adgangsgivende uddannel-
sesgrundlag for de enkelte uddannelser for at estimere
uddannelsernes rekrutteringspotentiale.
I kapitel 2 beskriver vi de aktuelle udfordringer med at
rekruttere danske studerende til de eksisterende kan-
didatuddannelser, som de opleves af de involverede
parter i dag. Kapitlet indeholder også en fremstilling af
udfordringer, behov og potentialer for rekrutteringsar-
bejdet.
Kapitel 3 indeholder en analyse af den nuværende
markedsføringspraksis med vægt på den digitale
markedsføring af uddannelserne, som den kommer til
udtryk på hjemmesider og via sociale medier. Kapitlet
gennemgår både SDC-sekretariatets og universiteter-
nes deltagelse i arbejdet.
I kapitel 4 undersøges det, om SDC-uddannelserne an-
ses som attraktive tilbud af og for danske studerende.
Det gøres ud fra bachelorstuderendes perspektiv samt
ud fra SDC-studerendes, dimittenders og aftageres
perspektiver.
I kapitel 5 belyses de udfordringer, der er ved den eksi-
sterende model for de udbudte kandidatuddannelser,
og hvordan disse potentielt kan håndteres fremadret-
tet. Herudover behandles mulighederne for at forkorte
varigheden af opholdet i Kina, muligheden for udbud af
semesterophold og mulighederne for udbud af andre
uddannelsesaktiviteter i SDC-regi.
I kapitel 6 behandles de økonomiske rammebetin-
gelser for SDC-samarbejdet. Forholdet mellem bidrag
og kompensationer samt incitamenter for deltagelse
analyseres for på den baggrund at udpege udfordrin-
ger og forbedringsforslag, som kan styrke og udbrede
engagementet og deltagelsen i samarbejdet.
Afslutningsvis samles der i konklusionen op på eva-
lueringens resultater om rekruttering, markedsføring,
attraktivitet, uddannelsessamarbejdet og vilkår for del-
tagelse. På den baggrund præsenteres inden for disse
områder en række anbefalinger, der sigter mod en styr-
ket rekruttering, kandidatuddannelsernes attraktivitet
samt optimale rammebetingelser, vilkår og incitamenter
for deltagelse.
Evalueringens metode bygger på en kombination af
kvantitative og kvalitative datakilder. Der inddrages per-
spektiver fra forskellige nøgleaktører, herunder SDC’s
bestyrelse, SDC’s sekretariat, aktører på universiteterne
samt studerende og dimittender. Vi har lagt vægt på,
at evalueringens datagrundlag skal give mulighed for
både at tegne et bredt billede af de forskellige aktørers
erfaringer og udfolde disse erfaringer mere konkret.
Som bilag er der vedlagt metodebeskrivelse og liste
over interviewede personer i forbindelse med evalu-
eringsarbejdet. Der er også vedlagt uddannelsesnøg-
letal for hver SDC-uddannelse med ansøgnings- og
optagestatistik samt kassogrammer, der viser de
enkelte uddannelsers opbygning samt oversigter over
bacheloruddannelser, som vi har vurderet vil være ad-
gangsgivende for optag på de enkelte uddannelser.
Marts 2021
Astrid Marie Gad Knudsen
Lars Pedersen
Trine Buhl Monty
Indledning
/
5
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
Anvendte forkortelser
HEP:
PC:
UCAS:
CAS:
SDC:
Head of Educational Programme
Principal Coordinator
NEURO:
University of Chinese Academy of Sciences
Chinese Academy of Sciences
Sino-Danish Center for Education and
Research
Kandidatuddannelsen i Chemical and
Biochemical Engineering
Kandidatuddannelsen i International Food
Quality and Health
Kandidatuddannelsen i Innovation
Management
Kandidatuddannelsen i Life Science
Engineering and Informatics
PM:
Kandidatuddannelsen i Neuroscience and
Neuroimaging
Kandidatuddannelsen i Public Management
and Social Development
Kandidatuddannelsen i Water and
Environment
NANO:
Kandidatuddannelsen i Nanoscience and
Technology
WE:
CBE:
FOOD:
NAT-TEK-
SUND:
Her brugt som fællesbetegnelse for
de naturvidenskabelige, tekniske og
sundhedsvidenskabelige SDC-uddannelser,
dvs. CBE, FOOD, LEI, NANO, NEURO og WE
SAMF:
Her brugt som fællesbetegnelse for de
samfundsvidenskabelige SDC-uddannelser,
dvs. IM og PM
IM:
LEI:
/
6
Anvendte forkortelser
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0007.png
Kapitel 1
Optag og rekrutteringsgrundlag
Nøgleudfordringen for SDC-uddannelserne er det lave og varierende optag fra dansk side af
universitetssamarbejdet. I det følgende analyseres det historiske optag med det formål at afklare
mønstre, der kan medvirke til forklaring på det varierende optag. Mønstrene behandles ud fra institutions-
og bacheloruddannelsesbaggrund. Hertil kortlægges potentialet for optag fra flere fagligt relevante
bacheloruddannelser på uddannelsesinstitutionerne.
Analysen er baseret på optagestatistik, data fra UFM´s datavarehus, diverse studieordninger og ug.dk.
Nøgletal for SDC-uddannelserne fremgår af bilag.
Det historiske optag
Der er i perioden 2012-2020 optaget 445 studerende på
de otte SDC-uddannelser gennem det danske optage-
system. Hovedparten har ansøgt og er blevet optaget på
baggrund af en adgangsgivende bacheloruddannelse
fra et af de danske universiteter, men der er også optaget
studerende med en adgangsgivende uddannelse fra ud-
landet. Nedenstående tabel viser fordelingen af optagne
studerende, der er optaget gennem det danske optagesy-
stem. Tabellen inkluderer ikke studerende, der er optaget
gennem det kinesiske optagesystem.
Der er stor variation i antallet af optagne på de enkelte
SDC-uddannelser, hvis man ser på det samlede optag
over tid. Der er optaget flest over tid på IM og PM,
hvor der har været et nogenlunde stabilt optag, mens
der er optaget færrest på LEI, CBE og NANO. Der har
også været udsving i antallet af optagne på de enkelte
SDC-uddannelser fra år til år.
Optageåret 2020 gør sig særligt bemærket, hvor det
store fald i optaget med stor sandsynlighed skyldes
Covid-19. I gennemsnit er der optaget godt fem pr. år
i perioden 2013-2019 på hver af TEK-NAT-SUND -ud-
dannelserne, mens der i gennemsnit er optaget godt
13 på hver af de to SAMF-uddannelser. Året 2012, hvor
ikke alle SDC-uddannelser var begyndt, er taget ud
denne konkrete opgørelse. Det samme er 2020, hvor
Covid-19 prægede optaget, og hvor FOOD var en helt
ny uddannelse.
Der er optaget i alt 19 semesterstuderende på de otte
SDC-uddannelser, siden det blev muligt at komme på
semesterophold fra 2015. Der ses en stærk koncentra-
tion i 2017, hvor størstedelen fordeler sig på NANO og
CBE. Herefter er der kun optaget et fåtal semesterstu-
derende.
Optag og fordeling på institutioner
Antallet af institutioner, som de optagne studerende
kommer fra, varierer fra uddannelse til uddannelse.
På IM og PM har man optaget studerende med en
adgangsgivende bacheloruddannelse fra 10 danske in-
stitutioner samt fra udenlandske universiteter, her og i
Tabel 1
Optag på de otte SDC-uddannelser 2012-2020
Rækkenavne
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
Hovedtotal
2012
2013
1
2014
1
2015
5
2016
6
2017
2
2018
2
2019
6
2020
2
Hovedtotal
23
2
121
23
34
76
121
45
16
13
3
4
12
2
4
8
18
4
49
15
3
6
6
15
4
54
16
1
2
8
15
7
55
12
5
9
8
12
7
55
14
2
3
9
13
4
47
11
4
5
10
14
4
54
12
3
1
8
10
8
13
11
48
11
11
4
47
36
445
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020. Det skal bemærkes, at begrebet ’optag’ bruges om de ansøgere, der påbe-
gynder en SDC-uddannelse, og hvor SDC-sekretariatet anvender begrebet ”enrolled”. Semesterstuderende er inkluderede i opgørelsen. I denne og følgende
tabeller og figurer er optagne på og ansøgere til OMICS kategoriseret under LEI.
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0008.png
Tabel 2
Optag af semesterstuderende på de otte SDC-uddannelser 2015-2020
2015
CBE
IM
PM
NEURO
NANO
LEI
WE
FOOD
2
2016
2
2017
1
1
2018
2019
2
2020
I alt
6
1
1
0
5
3
1
1
1
7
3
1
0
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020
det følgende benævnt som
foreign institutions.
Foreign
institutions er opgjort under ét. De optagne på CBE, LEI
og NANO kommer med en adgangsgivende uddannel-
se fra tre-fire institutioner i Danmark. På FOOD kommer
de to optagne studerende med en adgangsgivende
uddannelse fra UC Syd.
Optaget fra professionshøjskoler og erhvervsakade-
mier er – med undtagelse af FOOD – lille og er kon-
centreret på PM og IM, hvor andelen er henholdsvis 4%
og 8%. På de øvrige fem SDC-uddannelser er der ikke
optaget studerende med en adgangsgivende bachelor-
uddannelse fra professionshøjskoler eller erhvervsaka-
demier.
Der er i perioden optaget studerende med en adgangs-
givende bacheloruddannelse fra foreign institutions på
alle uddannelser med undtagelse af FOOD. Antallet af
Tabel 3
Optag på de otte SDC-uddannelser fordelt over institutioner
Institution
AU
CBS
CBS
DMJX
DTU
Foreign Institution
IBA
KU
KP
RUC
SDU
UC Syd
UCN
Absalon
Zealand
AAU
I alt
% andel fra forankringsins.
CBE
FOOD
IM
10
26
2
LEI
1
NANO NEURO
6
24
PM
15
28
1
2
WE
9
I alt
65
54
3
2
20
1
10
2
1
3
2
3
7
7
21
2
7
32
51
2
4
24
15
22
1
13
79
1
4
1
2
5
21
12
1
7
10
5
2
6
17
52
2
5
1
1
1
23
87
2
39
121
32
1
23
52
1
34
71
15
76
32
15
121
23
6
45
29
1
1
78
445
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020, korrigeret marts 2021. Forankringsuniversitet er markeret med grå. LEI
(OMICS) er markeret med grå for SDU. Fra 2018 overgik forankringen af LEI (OMICS) fra SDU til DTU.
/
8
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0009.png
Tabel 4
Optag på de otte SDC-uddannelser fra foreign institutions
2012
CBE
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
FOOD
1
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1
2020
I alt
1
% andel af det
samlede optag
4%
8%
9%
8%
9%
17%
15%
0%
1
2
1
3
2
2
1
10
2
3
1
1
2
1
3
2
1
1
4
2
2
1
4
1
3
7
21
7
3
1
3
1
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020.
optagne fra foreign institutions varierer fra uddannelse
til uddannelse. Der er optaget flest på WE og PM,
hvor antallet ligger på omkring 15-17% studerende af
det samlede optag. På de andre SDC-uddannelser
er optaget herfra typisk på 8-9%. Siden 2017 er der
dog tegn på en stigende tendens til flere foreign
institutions-studerende, da andelen i 2017-2020 udgør
15-18 % af det samlede optag i perioden.
Optag fra forankringsuniversitet
Optagestatistikken viser, at de optagne i høj grad kom-
mer fra det universitet, hvor uddannelsen er forankret.
På CBE og NANO kommer henholdsvis 87% og 71% af
de optagne fra forankringsuniversitetet. På IM, NEURO
og WE er andelen af optagne fra forankringsuniversite-
tet omkring 30%.
SDC-uddannelser med en lille procentandel optagne
fra forankringsinstitutionen, optager fra et stort antal
andre institutioner. På PM udgør andelen af optagne
fra forankringsinstitutionen CBS således 23%, hvor de
øvrige studerende kommer fra ni forskellige danske
institutioner. På NEURO udgør andelen fra forankrings-
institutionen AU 32%, hvor de øvrige optagne kommer
fra seks forskellige institutioner. På CBE udgør andel
optagne fra forankringsinstitutionen DTU 87%, hvor de
øvrige optagne kommer fra tre forskellige institutioner.
Optag og fordeling på bacheloruddannelser
Ses der på fordelingen af optag afhængig af, hvilken
bacheloruddannelse de optagne kommer fra, er det
relevant at sondre mellem et
smalt optag
og et
bredt
optag.
Det smalle optag defineres som et optag, hvor
de optagne kommer fra få adgangsgivende bache-
loruddannelser. Det brede optag defineres som et
optag, hvor de optagne tilsvarende kommer fra mange
adgangsgivende bacheloruddannelser.
Optagne på LEI, NANO, FOOD og CBE fordeler sig på
10 eller færre forskellige danske bacheloruddannelser
Figur 1
Procentandel af optag fra forankringsuniversitet
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
20
40
60
80
100
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020, korrigeret marts 2021. Forankringsuniversitet er markeret med grå.
LEI (OMICS) er markeret med grå for SDU. Fra 2018 overgik forankringen af LEI (OMICS) fra SDU til DTU.
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
9
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0010.png
Figur 1
Optag fra antal forskellige bacheloruddannelser
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020. Optag fra antal forskellige bacheloruddannelser er
opgjort per uddannelsesudbud.
Tabel 5
Optag på IM fra AU fordelt på bacheloruddannelser
2012
AU
?
Economics and
Business Adminis-
tration, bach.
HA (int.) erhvervs-
økonomi med tysk,
bach.
HA almen erhvervs-
økonomi, bach.
2
2013
2
2014
3
2015
1
2016
1
1
2017
2018
1
2019
2020
Hovedtotal
10
1
2
2
1
2
2
2
1
1
5
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020. Optag på IM fra AU fordelt på bacheloruddannelser.
og har altså det vi kalder smalle optag. Det er samtidig
SDC-uddannelser med få optagne.
NEURO, IM og PM har optagne fra mere end 30
forskellige danske bacheloruddannelser og kan altså
siges at have brede optag. Det er samtidig SDC-uddan-
nelser med relativt mange optagne. WE optager fra 16
forskellige danske bacheloruddannelser og placerer sig
dermed i en mellemposition.
Det er forsøgt at identificere, hvorvidt det i optagestati-
stikkerne fremgår, at der kontinuerligt optages studeren-
de til bestemte SDC-uddannelser fra konkrete bachelor-
uddannelser. Det står klart, at der er meget få eksempler
på koncentrationer af studerende fra de samme ad-
gangsgivende uddannelser i optagehistorikken over tid.
Undtagelserne er bacheloruddannelsen HA Almen på
AAU og bacheloruddannelsen i nanoscience på KU, som
i syv ud af ni år har leveret optagne til henholdsvis IM og
NANO. 13 af 89 bacheloruddannelser har delvist kontinu-
erligt – i fire år eller mere af de ni år – leveret optag til en
bestemt SDC-uddannelse. Nogle bacheloruddannelser
leverer optagne til flere SDC-uddannelser, ligesom nogle
bacheloruddannelser tilhører det samme miljø af be-
slægtede uddannelser. Der er imidlertid fortsat meget få
koncentrationer, hvis optaget analyseres på denne måde.
Et eksempel på koncentration i optaget på forankringsin-
stitutionen og ikke koncentration på øvrige institutioner
er IM. Der er et højt optag og kontinuerligt over tid fra
bacheloruddannelsen HA Almen på AAU. Samtidig er der
over de ni år fra 2012 til 2020 et bredt og drypvist optag
af enkeltdimittender fra 30 andre uddannelser.
Denne manglende kontinuitet i optaget fra mange
adgangsgivende bacheloruddannelser peger i retning
af, at det med få undtagelser er svært at påvise, at der
ligger en målrettet, succesfuld rekrutteringsindsats bag
gruppen af optagne. Dette behandles i kapitel 2.
På SDC-uddannelserne med et lavt optag, CBE, LEI og
NANO, er optaget kontinuerligt på enkelt-bachelorud-
dannelser fra egen institution, men ikke kontinuerligt
fra andre institutioner. Her udgør optaget fra den ba-
cheloruddannelse, hvorfra flest optagne kommer, fra en
tredjedel til godt halvdelen af de optagne. Dette peger
for disse SDC-uddannelser i retning af en målrettet,
succesfuld rekrutteringsindsats koncentreret om få
/
10
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0011.png
Figur 3
Oversigt over andelen af de optagede fra den bacheloruddannelse, som flest kommer fra
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
10
20
30
40
50
60
Kilde: Andel optag fra uddannelsen med flest optagne. SDC-sekretariatets opgørelse over optagne fordelt på SDC-uddannelser og
adgangsgivende bacheloruddannelser.
bachelordannelser på forankringsuniversitetet. Men
samtidig altså med få optagne fra andre institutioner og
bacheloruddannelser.
Kvalificerede ansøgere, der ikke
påbegynder uddannelsen
Vi har efterspurgt en opgørelse over antal ansøgere til
SDC-uddannelserne for perioden 2012-2020, men der
foreligger ikke et samlet overblik. Forklaringen er, at an-
søgnings- og optageprocessen for SDC-uddannelserne
foregår i to trin og involverer både forankringsuniversi-
tetet og dernæst SDC-sekretariatet. Processen foregår
på den måde, at ansøgninger indsendes til de univer-
siteter, der udbyder de otte SDC-uddannelser. Herefter
forestår medarbejdere på forankringsuniversitetet den
administrative screening af de indkomne ansøgninger
og sender dem til faglig vurdering hos den uddannel-
sesansvarlige HEP. Ansøgninger, der vurderes admini-
strativt og fagligt kvalificerede, sendes herefter videre til
SDC-sekretariatet, som forestår den videre behandling
og sender tilbud om optag til ansøgere. Det er kun
ansøgninger, der er vurderet kvalificerede til optag, der
modtages af SDC-sekretariatets medarbejdere, og som
der føres opgørelser over fra sekretariatets side.
Opgørelsen viser, at der samlet set i perioden 2012-
2020 er 399 ansøgere, der er blevet tilbudt optag, men
som ikke er påbegyndt en uddannelse under SDC,
altså næsten lige så mange som de i alt 445 optagne.
Ansøgere, der har fået tilbudt optag, men som ikke har
påbegyndt en uddannelse, har først og fremmest søgt
ind på IM og PM samt WE og NEURO. Her har der i
perioden 2012-2020 samlet set været mellem 79-94
ansøgere per SDC-uddannelse, der er blevet tilbudt
optag. Mere end halvdelen er fra foreign institutions.
Bestanddelen er procentvis størst på WE, hvor ande-
len er på 81%. På de øvrige uddannelser er andelen af
Tabel 6
Ansøgere på de otte SDC-uddannelser 2012-2020, der ikke er påbegyndt uddannelse
Rækkenavne
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
Hovedtotal
2012
2013
1
2014
1
2015
1
2016
2
2017
1
2018
3
2019
1
2020
2
Hovedtotal
10
2
94
10
25
94
79
85
399
2
10
7
3
11
9
3
15
9
13
1
18
3
2
9
5
9
48
1
7
5
3
17
4
12
4
32
4
8
3
9
35
2
11
12
8
45
6
11
12
18
61
3
9
9
14
51
3
19
11
7
52
4
16
10
13
58
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2010. Antal ansøgere som ikke påbegynder uddannelse fordelt på uddannelse og år.
Ansøgere, som ikke påbegynder uddannelse, dækker over personer registret i SDC-sekretariatet som No show, Offer declined, cancelled (after acceptance).
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
11
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0012.png
Figur 4
Procentandel fra foreign institutions af ikke påbegyndte
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
20
40
60
80
100
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2010. % andel fra foreign institutions af ikke påbegyndte.
ansøgere fra foreign institutions dog også markant. Her
ligger andelen på mellem 44% og 76%.
Der er lavet flere spørgeskemaundersøgelser målrettet
ansøgere, som tilbydes optag, men som ikke påbegyn-
der en uddannelse. Her er der bliver spurgt til, hvorfor
de studerende takker nej til et uddannelsesudbud
under SDC. Vi har ikke modtaget en systematiseret
opgørelse over indkomne svar over årsager. Et hyppigt
forekommende svar i spørgeskemaundersøgelserne
og fra nøglepersoner er, at kravet om betaling af
tuition
fees
har betydning. Kravet stilles til studerende med en
adgangsgivende uddannelse fra et ikke-dansk univer-
sitet. Det angives ofte også, at der er mange studeren-
de, som får ”kolde fødder”, eller som takker nej, fordi de
er kommet ind på en højere prioriteret uddannelse.
loruddannelser med et krav om en særlig ECTS-belagt
sammensætning af kurser inden for otte faglige områder,
der skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.
For at belyse den enkelte SDC-uddannelses rekrutte-
ringsgrundlag er der udarbejdet en opgørelse over an-
tallet af adgangsgivende bacheloruddannelser til hver
SDC-uddannelse ud fra en kobling mellem adgangs-
kravene beskrevet i studieordningerne for de otte
SDC-uddannelser og udbudte bacheloruddannelser
i Danmark. Opgørelser over adgangsgivende danske
bacheloruddannelser for de enkelte SDC-uddannelser
kan findes i evalueringsrapportens bilagsmateriale.
Vi har med afsæt i studieordningsbeskrivelserne og
ved sammenligning af studieordningernes krav til fag-
sammensætning og antal ECTS med studieordninger
for andre uddannelser forsøgt at danne os et indtryk af,
hvor mange og hvilke bacheloruddannelser i Dan-
mark, der vil være adgangsgivende for de forskellige
SDC-uddannelser. Vi har også forsøgt at kvantificere,
hvor mange studerende, der er i målgruppen for de
enkelte uddannelser ved at benytte listen over mulige
adgangsgivende uddannelser til at trække informatio-
ner fra UFM’s datavarehus om antallet af dimittender
på de pågældende uddannelser for 2019.
Denne kobling estimerer et adgangsgrundlag, der
potentielt kan rekrutteres fra. Den kan bruges til at
vurdere, på hvilke institutioner og bacheloruddannelser,
der med fordel kan sættes mere aktivt ind med hensyn
til øget rekruttering til SDC-uddannelserne.
Ser vi på udnyttelsen af det fulde potentielle rekrutterings-
grundlag, tegner der sig et billede af, at SDC-uddannel-
serne typisk optager fra omkring en tredjedel til halvdelen
af de adgangsgivende bacheloruddannelser. NANO og
FOOD optager fra en markant mindre andel af bachelor-
uddannelserne – op hver femte - mens WE optager fra tre
fjerdedele af de adgangsgivende bacheloruddannelser.
Adgangsgivende bacheloruddannelser
Studieordningernes beskrivelser af faglige adgangskrav
er en dimension, vi har taget i betragtning som noget,
der virker ind på rekrutteringspotentialet for de enkelte
SDC-uddannelser. Der er stor variation i studieordninger-
nes beskrivelse af det faglige adgangsgrundlag. I nogle
tilfælde fremgår der en liste af adgangsgivende uddan-
nelser på de forskellige universiteter af en studieordnings
beskrivelse af adgangsgrundlaget, mens der i andre
tilfælde kun er givet en meget kort tekst, der anviser, at
ansøgere skal have en adgangsgivende bachelorgrad
inden for et bredere fagområde. I andre tilfælde er ad-
gangsgrundlaget beskrevet med krav til både adgangs-
givende uddannelse og en bestemt sammensætning
af kurser inden for forskellige discipliner svarende til et
bestemt antal ECTS. Variationen kan illustreres ved stu-
dieordningerne for LEI, IM og CBE. I studieordningen for
LEI nævnes 16 forskellige adgangsgivende uddannelser
fra fire danske universiteter som direkte adgangsgivende,
mens der i studieordningen for IM angives, at ansøgere
skal have en bachelorgrad inden for erhvervsøkonomi
eller lignende. Studieordningen for CBE er mere detalje-
ret. Her suppleres teksten om adgangsgivende bache-
/
12
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0013.png
Opgørelsen viser dermed, at der for stort set alle
SDC-uddannelser er mulighed for at optage studeren-
de fra en betydeligt bredere gruppe af bacheloruddan-
nelser, end det har været tilfældet hidtil.
De adgangsgivende bacheloruddannelser har ikke
lige mange dimittender. Dimittendantallet er relevant,
fordi det udgør det potentielle SDC-ansøgnings-
grundlag. Derfor kan det være vigtigt ikke bare at se
på antallet af adgangsgivende bacheloruddannelser,
men også om der er mange eller få at rekruttere fra til
SDC-uddannelserne, for at belyse mere præcist, hvor
stort rekrutteringsgrundlaget til den enkelte SDC-ud-
dannelse egentligt er. Ved brug af UFM´s datavarehus
har vi trukket data om antallet af dimittender fra de
adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser.
Heraf fremgår det, at der i 2019 var 6554 dimittender
fra de adgangsgivende bacheloruddannelser til PM,
for IM 4276 dimittender og for NEURO 4212. Dette
er et betydeligt større rekrutteringsgrundlag end de
øvrige TEK-NAT-SUND-uddannelsers, hvor der er mel-
lem 463 og 1509 dimittender fra de adgangsgivende
bacheloruddannelser.
Hvis vi ser på, hvorvidt SDC-uddannelserne når ud til de
bacheloruddannelser med stor dimittendvolumen, ser vi
at PM, IM og WE i 2019 når ud til de bacheloruddannel-
ser, der står for over to tredjedele af de dimittender, der
kommer fra de adgangsgivende bacheloruddannelser.
Andelen for NEURO og CBE er godt halvdelen, mens LEI
og NANO når ud til bacheloruddannelser med omkring
en tredjedel af de dimittender, der kommer fra de ad-
gangsgivende bacheloruddannelser.
Opgørelsen viser, at der for stort set alle
TEK-NAT-SUND-uddannelserne er mulighed for at
Figur 5
Antal adgangsgivende bacheloruddannelser fordelt på institutioner
100
80
60
40
20
0
CBE
DTU
Food
SDU
IM
ITU
LEI
RUC
NANO
AU
NEURO
AAU
PM
KU
WE
CBS
Andet
Kilde: Egen opgørelse på baggrund af data fra ug.dk og SDC-uddannelsernes studieordninger.
Figur 6
Procentandel af adgangsgivende bacheloruddannelser, hvorfra der er optag
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse af ansøgere og optagne, november 2020 og egne beregninger på baggrund af opgørelse af antal
adgangsgivende bacheloruddannelser til hver SDC-uddannelse.
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
13
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0014.png
Tabel 7
Dimittender fra de adgangsgivende bacheloruddannelser
Uddannelsens navn
PM
NEURO
LEI
CBE
IM
NANO
WE
FOOD
Antal dimittender fra adgangsgivende bacheloruddannelser
6554
4212
1509
463
4276
1023
1069
787
Kilde: UFM’s datavarehus, januar 2021. Antal dimittender fra de adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser i 2019. Bemærk at adgangsgivende
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ikke er medtaget i denne opgørelse. Af NEURO’s rekrutteringsgrundlag er andelen af
dimittender fra bacheloruddannelserne i medicin 1234.
have fokus på et bredere rekrutteringsgrundlag med en
betydelig større volumen af dimittender, end det hidtil
har været tilfældet.
Endelig kan vi sammenligne dimittendvolumen fra de
bacheloruddannelser, som SDC optager fra i dag, med
dimittendvolumen fra de adgangsgivende bachelorud-
dannelser. Dette viser, hvor højt et forbedringspotentia-
le, der er for den enkelte SDC-uddannelse med hensyn
til rekrutteringsmuligheder.
Der tegner sig en klar tendens til, at en stor andel af de
optagne kommer fra det universitet, hvor den enkelte
uddannelse er forankret. Denne tendens til koncen-
tration omkring forankringsinstitutionerne ses også
i rekrutteringsaktiviteterne og markedsføringen, der
belyses i kommende kapitler.
Vi ser et billede af flere SDC-uddannelser – CBE,
NANO og LEI – med et smalt optag fra få bachelorud-
dannelser, primært rekrutteret fra egen institution. Der
er tale om en kontinuitet i optaget, men med meget
få optagne. Samtidig viser analysen af rekrutterings-
grundlaget, at der er et potentiale for at se bredere ud
mod andre institutioner og bacheloruddannelser og
dermed nå flere potentielle ansøgere.
På den anden side ser vi et billede af flere SDC-uddan-
nelser med et bredt optag fra mange bacheloruddan-
nelser fra en vifte af institutioner. På disse SDC-uddan-
Vurdering
Der tegner sig et klart billede af, at optaget af stude-
rende gennem det danske optagesystem til SDC-ud-
dannelserne historisk set og kun for de to SAMF-ud-
dannelser lever op til målsætningen om et optag på
15 studerende årligt i hele perioden. NEURO og WE
indfrier i nogen grad målsætningen, mens NANO, LEI
og CBE har meget få optagne.
Figur 7
Antal dimittender fra uddannelser med optag og antal dimittender fra adgangsgivende bacheloruddannelser
CBE
FOOD
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
Antal dimittender fra uddannelser med optag
Antal dimittender fra adgangsgivende BA
Kilde: Antal bachelordimittender 2019 fra UFM’s datavarehus. Dækker kun dimittender fra bacheloruddannelser udbudt af universiteter.
/
14
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0015.png
nelser – IM, PM, WE og NEURO – er der et relativt højt
optag, der i nogen grad nærmer sig måltallet. Her viser
analysen af rekrutteringsgrundlaget dog samtidig, at
der er få koncentrationer af studerende fra de sam-
me adgangsgivende bacheloruddannelser og mange
enkeltstående, drypvise optag fra mange bachelorud-
dannelser.
Herudover kan vi se, at der er en relativ stor andel af
de ansøgere, som tilbydes optag, der ikke påbegynder
uddannelsen. Det bør give anledning til overvejelser
om, hvorvidt der er aspekter i tidsperspektivet for tilbud
om optag, der bør justeres, eller om der er øvrige for-
hold i ansøgnings- og optageprocessen, der kan tages
i betragtning. Dette behandles i kapitel 5.
Analysen af det historiske optag og rekrutterings-
grundlaget for de enkelte uddannelser peger i retning
af, at det med få undtagelser er svært at påvise, at der
ligger en målrettet, succesfuld rekrutteringsindsats bag.
Der er altså et potentiale for på baggrund af de fagligt
relevante adgangsgivende bacheloruddannelser at se
bredere, mere systematisk og målrettet ud mod andre
institutioner og bacheloruddannelser med en hensigts-
mæssig volumen af dimittender og med studerende
med faglig mobilitet.
Det gælder uanset, om der hidtil har været optaget
bredt eller smalt. Potentialet retter sig mod såvel fulde
SDC-uddannelser som mod semesterophold. Der er
dog en række forhold, der har betydning for det reelle
potentiale. Dette adresseres i de følgende kapitler.
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
15
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0016.png
Kapitel 2
Rekruttering til SDC-uddannelserne
Rekrutteringsarbejdet antages af have stor betydning for optaget til SDC-uddannelserne. I det følgende
analyseres rekrutteringsaktiviteterne for at kunne vurdere, hvordan rekrutteringsarbejdet kan forbedres, så det
kan medføre et større optag af danske studerende. Analysen tager afsæt i en afdækning af organiseringen af
aktiviteterne og belyser SDC-sekretariatets og universiteternes ansvar, deltagelse og samarbejde.
Analysen er baseret på rekrutteringsarbejdet som beskrevet af nøglepersonerne i interviewrunden.
Opgørelser over deltagelse i forskellige typer af rekrutteringsaktiviteter på de respektive universiteter indgår
også i datagrundlaget.
Om rekrutteringsarbejdet
Vi har nu set, at koncentrationen af optaget på
SDC-uddannelserne i vid udstrækning ligger på
forankringsinstitutionerne, men at koncentrationen af
optagne fra de samme adgangsgivende bachelorud-
dannelser er lav. Her vil vi undersøge, om rekrutterings-
aktiviteterne og organiseringen af dem kan forklare
disse mønstre.
I vores behandling af rekrutteringsarbejdet til SDC-ud-
dannelserne sondrer vi mellem en aktivitetsdel,
rekrutteringsaktiviteterne, og en del omhandlende det
kommunikative og markedsføringsmæssige aspekt i
rekrutteringsarbejdet. Rekrutteringsaktiviteterne be-
handles her, mens vi analyserer kommunikations- og
markedsføringsarbejdet i det følgende kapitel.
Som et grundlag for analysen af rekrutteringsarbejdet
har vi efterspurgt en beskrevet ansvarsfordeling samt
en overordnet strategi for dette arbejde. Sådanne er
imidlertid aldrig vedtaget. Med udgangspunkt i de
retningslinjer om markedsføring af og rekruttering til
kommende SDC-uddannelser, der blev vedtaget ved
SDC´s etablering og nedskrevet i 2010, kan vi dog sige,
at der var en forventning om, at de deltagende universi-
teter tager del i rekrutteringen af danske studerende til
de otte kandidatuddannelser, der udbydes af SDC.
skare, og hvor repræsentanter fra SDC er med for at
rekruttere studerende til alle eller flere SDC-uddannel-
ser. Eksempler på brede events kunne fx være Kandi-
datdag, Åbent Hus eller lignende type arrangementer,
hvor en række kandidatuddannelser markedsføres, og
hvor SDC er til stede med en stand. Disse aktiviteter
afholdes typisk for studerende på hele universitetet
eller for studerende på specifikke fakulteter.
Ved smalle events forstås aktiviteter, der typisk afholdes
for at reklamere for en eller få SDC-uddannelser rettet
mod en smallere studenterskare. Disse events initieres
oftest af nøglemedarbejdere tilknyttet enkelte SDC-ud-
dannelser og kan fx være eftermiddagsarrangementer,
hvor den enkelte uddannelse præsenteres for studeren-
de på adgangsgivende bacheloruddannelser.
Rekrutteringsarbejdet i SDC-sekretariatet
SDC-sekretariatet er en central aktør i rekrutterings-
arbejdet. Arbejdet med rekrutteringsaktiviteterne
varetages, som en del af en større opgaveportefølje,
af én person i sekretariatet, hvor kommunikations- og
markedsopgaven er fordelt mellem to andre ansatte,
der beskæftiger sig med opgaven på fuld tid.
Vi har efterspurgt en oversigt over deltagelse i rekrut-
teringsaktiviteter ved den rekrutteringsansvarlige i
SDC-sekretariatet. Af denne oversigt fremgår det, at
rekrutteringsmedarbejderen oftest deltager i brede
events, men også smalle events eksplicit for uddan-
nelserne IM, PM og NEURO, hvilket også er de uddan-
nelser, der historisk set har haft flest optagne. Dette
kunne tyde på, at der er en sammenhæng mellem en
organiseret indsats ift. rekrutteringsaktiviteterne og op-
taget på de konkrete uddannelser. Rekrutteringsmed-
arbejderens særlige rolle ift. deltagelse i smalle events
kan der være flere forklaringer på, fx at der ikke har
været tilknyttet en koordinator, der kan assistere HEP i
rekrutteringsarbejdet, eller at nogle HEP’er har inddra-
get rekrutteringsmedarbejderen mere end andre ift. at
tage del i smalle rekrutteringsevents for den enkelte
uddannelse.
Organisering
SDC-sekretariatet og universiteterne indgår i rekrutte-
ringsarbejdet, hvor de centrale nøgleaktører er rekrutte-
ringsmedarbejderen i SDC-sekretariatet, HEP, koordi-
natorer tilknyttet HEP og rekrutteringsgruppen, hvori
alle universiteterne er repræsenteret med et eller flere
medlemmer.
Rekrutteringsarbejdet udføres ved en række rekrutte-
ringsaktiviteter og ved markedsføring. Rekrutteringsak-
tiviteterne karakteriseres af de involverede nøgleper-
soner som henholdsvis brede events og smalle events.
Med brede events forstås aktiviteter, der afholdes af
den enkelte institution rettet mod en bred studenter-
/
16
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0017.png
Den rekrutteringsansvarlige i SDC-sekretariatet
rekrutterer til alle otte SDC-uddannelser på alle
involverede universiteter og har det koordineren-
de ansvar for, at SDC er repræsenteret ved brede
rekrutteringsevents over hele landet. Der er ikke
registeret aktiviteter med involvering fra rekrutte-
ringsmedarbejderen på KU og ITU eller for uddan-
nelserne CBE og NANO.
Rekrutteringsgruppen
Der er nedsat en tværgående rekrutteringsgruppe,
hvor den rekrutteringsansvarlige i SDC-sekretariatet
er formand og tovholder, jf. kommissoriet for gruppen
fra 2017. Herudover består gruppen af uddannelsesko-
ordinatorerne og andre universitetsudpegede repræ-
sentanter. Alle universiteter er tilbudt repræsentation
i gruppen, men der er enkelte, der ikke deltager aktivt.
Gruppen mødes én gang årligt.
Rekrutteringsgruppen har ifølge kommissoriet for
gruppen til opgave at bistå SDC-sekretariatet ift.
planlægning af arrangementer og annoncering af
events. Herudover forventes det, at gruppen danner
rammerne for erfaringsudveksling ifm. rekrutterings-
arbejdet til SDC, og at deltagerne bistår med omde-
ling af flyers med videre på de respektive universi-
teter, så alle SDC-uddannelserne kan markedsføres
bredt. Det forventes også, at der årligt udarbejdes en
evaluering af årets rekrutteringsevents og resultater-
ne heraf, men der er ikke umiddelbart lavet egent-
lige handleplaner eller tiltag på baggrund af disse
evalueringer.
Vi bemærker, at der i gruppen ikke er én blandt de uni-
versitetsudpegede repræsentanter, der beskæftiger sig
med rekruttering af danske studerende til uddannelse-
saktiviteter i udlandet. Størstedelen af universitetsre-
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
/
17
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0018.png
præsentanterne er ansat ved internationale kontorer og
beskæftiger sig med administrative opgaver relateret
til rekruttering fra udlandet til de danske universiteter.
Flere af dem beskæftiger sig slet ikke med rekruttering,
men med modtagelse af internationale studerende i
Danmark, planlægning af introforløb for internationale
studerende eller lignende. Vi har spurgt ind til erfarin-
gerne med gruppen, og mens rekrutteringsmedarbej-
deren i SDC fremhæver erfaringsudveksling mm. som
positivt output, har universitetsrepræsentanterne svært
ved at fremhæve udbyttet af arbejdet i gruppen. Flere
beskriver arbejdet som mindre frugtbart, mens andre
siger, at der er sket en bedre kvalificering af indholdet,
og at dette de seneste år har ledt til bedre diskussioner
end tidligere. Koordinatorerne har dog etableret et selv-
stændigt, uformelt netværk for erfaringsudvikling.
Universiteternes rekrutteringsarbejde
Som beskrevet tidligere er HEP’erne centrale aktører ift.
rekrutteringsaktiviteterne på universiteterne, men for-
ventningerne til deres deltagelse i rekrutteringsarbejdet
opleves af flere som uklare. Vi har noteret os, at der er
en fælles forståelse af, at HEP tager del i rekrutterings-
arbejdet til uddannelserne. Opfattelsen af fordelingen
imellem SDC-sekretariatet og HEP er dog varierende, og
vi må konstatere, at der ikke er beskrivelser af ansvars-
og opgavefordeling for rekrutteringsarbejdet, ej heller
som en del af introduktionen til arbejdet som HEP.
Størstedelen af HEP’erne anfører, at de forventes at
deltage i rekrutteringsaktiviteter. En forventning til en
studieleder i SDC-regi, der adskiller sig markant fra
forventningerne til en studieleder i enhver anden sam-
menhæng. Det er kendetegnende for HEP’erne, at de
involverer sig ud over det sædvanlige for en studiele-
der. Dette ses fx ved initiativ til studierejser med poten-
tielle ansøgere, ved initiativ til rekrutteringsrundrejser
i hele landet og ved initiativ til udarbejdelse af særligt
markedsføringsmateriale som artikler og videoer. Stør-
stedelen af HEP’erne påtager sig gerne opgaven med
at deltage i rekrutteringsaktiviteterne, men giver også
udtryk for, at de i mindre grad ser sig forpligtet til at
deltage i rekrutteringsevents andre steder end på eget
universitet. Enkelte påpeger, at de forventer at rekrutte-
ringsarbejdet udføres af SDC-sekretariatet.
Langt de fleste uddannelsesansvarlige HEP under-
støttes af en administrativt ansat medarbejder, oftest
kaldet
koordinator
for den respektive uddannelse.
Der er variation i, hvor mange timer den pågældende
koordinator er ansat til understøttelse af SDC-uddan-
nelsen, og i hvor mange uddannelser, der understøttes
af den enkelte koordinator. Koordinatorerne er ansat på
universiteterne, og oftest finansieret af de midler, som
tilfalder det pågældende universitet ved at påtage sig
HEP-ansvaret for en SDC-uddannelse. Koordinatoren
varetager blandt andet rekrutteringsaktiviteterne for
den konkrete uddannelse og afholder som udgangs-
punkt smalle rekrutteringsevents, altså events om den
enkelte uddannelse afholdt for forankringsinstitutio-
nens potentielle ansøgere. Vi har dog noteret os, at fle-
re fremhæver, at koordinatorerne også gerne i relevan-
te tilfælde markedsfører de øvrige SDC-uddannelser på
eget universitet. Koordinatorerne angiver at have bedst
erfaring med de smalle events rettet mod potentielle
ansøgere, hvor HEP og en dimittend fra den konkrete
uddannelse også deltager.
Koordinatorerne deler flyers ud og hænger plakater op
på egen institution og har herudover et godt blik for
potentielle ansøgeres brug af diverse facebookgrupper,
hvor de får adgang til- og markedsfører diverse rekrutte-
/
18
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
ringsaktiviteter. Koordinatorerne – og flere HEP - be-
mærker gentagne gange, at flyers og plakater ikke er
vejen at gå. De oplever, at potentielle ansøgere ikke ser
den slags, og at det derfor har ringe effekt. Derimod har
den øgede brug af online-muligheder betydet, at man
har afprøvet online rekrutteringsevents med betydelig
større effekt målt på antal deltagere end tidligere events
for de enkelte uddannelser, som er blevet afholdt ved
fysisk fremmøde. Det anføres, at man vil øge hyppig-
heden af de smalle online-events og opfordre rekrutte-
ringskollegaer til at udbrede formatet. Det er dog endnu
for tidligt at sige noget om effekten af denne type tiltag
for antallet af ansøgere og optagne, præcis som det er
ift. brugen af online-arrangementer af bred karakter.
På NANO oplever man en god erfaring med at udbyde
studieture for studerende til SDC-bygningen i Kina.
Den gode erfaring vurderes ud fra antallet af deltagere
på studieturene, men det er trods en god deltagelse en
meget lille del, der søger om optag på en SDC-
uddannelse efterfølgende. Turen har været udbudt et
par gange de senere år. Det påpeges, at det er svært at
vurdere, om udgifterne til studieturene står mål med det
antal ansøgere, som kommer afledt af studieturen.
Nøglepersonerne deler opfattelsen af, at det er effek-
tivt for rekrutteringen at benytte sig af undervisere, der
underviser ”relaterede” bachelorstuderende, dvs. fx stu-
derende på bacheloruddannelsen i nanoscience eller
erhvervsøkonomi. Disse undervisere defineres i smal
forstand, og er altså dem, der både underviser eller har
undervist på en SDC-uddannelse, og som har adgang
til bachelorstuderende, der går på relaterede bachelor-
uddannelser. Hvordan rekrutteringen foregår i under-
visningssituationen, varierer og kan være alt fra en kort
slidepræsentation i forlængelse af en forelæsning til
gæstebesøg på holdtimer af en SDC-repræsentant.
Koordinatorerne italersætter i høj grad at have tæt kon-
takt med mange af de optagne under og efter uddan-
nelse. Dermed kan det forventes, at de måske har en
god føling med effekten af de rekrutteringsaktiviteter,
der afholdes, og disse vil kunne bringes særligt i spil
ved justering af de forskellige rekrutteringstiltag.
helt afgørende faktor for den mangelfulde rekruttering
af danske studerende. Mulighederne ved SDC bredes
simpelthen ikke ud på universiteterne, hverken i de
administrative søjler, som en del af den almindelige
markedsføring af uddannelsesmulighederne, eller som
en del af kommunikationen til eller mellem studerende
på universiteterne.
Det angives af flere nøglepersoner, at satset på brede
rekrutteringsaktiviteter og bred markedsføring af SDC
generelt er meget lidt succesfuld. Udfordringerne ved
de brede aktiviteter er blandt andet, at der kommer
studerende med mange forskellige faglige interesser,
og at det kan være svært at differentiere sig fra kon-
kurrerende uddannelsesudbud. Der er også en grad af
tilfældighed i, hvilke studerende, der henvender sig for
at høre mere om SDC´s udbud, særligt på de uddan-
nelsesmesser, hvor temaet er kandidatuddannelser
udbudt lokalt. Udfordringen ved de smalle aktiviteter er
ifølge nøglepersonerne, at der sjældent er stor deltagel-
se. For begge aktivitetstyper siges en af udfordringer-
ne at være, at der mødes modstand fra de respektive
universiteter ift. at markedsføre uddannelser, der ikke
er ”egne”. Mange af nøglepersonerne fortæller endda,
at det kan være vanskeligt at få adgang og få lov til at
markedsføre SDC på universitetsspecifikke messer,
hænge plakater op i bygningerne eller gøre brug af
interne kommunikationsplatforme.
På forankringsinstitutionerne er det en faktor for suc-
cesen af brede events, at SDC´s deltagelse på de uni-
versitetsspecifikke brede events er synlig – både som
”det niende danske universitet” og med de specifikke
uddannelser udbudt i Kina. De studerende, der delta-
ger i brede events på universiteterne, har angiveligt en
forestilling om at skulle tage deres kandidatuddannelse
på netop det universitet, der afholder Åbent Hus, og
de kan derfor ikke forventes at være geografisk eller
institutionelt mobile i udgangspunktet. De vil derfor
skulle motiveres yderligere, hvis de skal motiveres til
at vælge en SDC-uddannelse. Hertil kommer, at flere
nøglepersoner fortæller, at det ikke kommunikeres ud
på Åbent Hus-arrangementer, at de konkrete uddan-
nelser er SDC-uddannelser. Dette kan også betyde, at
de deltagende studerende måske ikke er motiverede
for et udlandsophold, og i hvert fald ikke har initieret
deres deltagelse i arrangementet ud fra overvejelser
om SDC-uddannelserne, før de møder op på dagen.
De brede events udfordres også af institutionelle barri-
erer. Når SDC som det niende universitet skal deltage
i brede events på universiteter, som er bredt ud over
flere placeringer, fx campusser og bygninger, tvinges
den rekrutteringsansvarlige til at vælge indsatsområde
ift. fagområde, da vedkommende af gode grunde ikke
kan være flere steder på én gang. En sådan deltagelse
kræver en koordineret indsats fra flere tilknyttet rekrut-
teringsarbejdet under SDC for at blive en succes.
Endelig angives det, at de brede rekrutteringsaktivite-
ter ikke kan rumme den dybe kernefaglighed for otte
Udfordringer ved rekrutteringsarbejdet
Blandt nøglepersonerne efterlyses der en egentlig
rekrutteringsstrategi, der laves med friske øjne og med
blik for gode erfaringer fra universiteterne og for den
unikke udbudssituation, som SDC er i. Nøgleperso-
nerne påpeger, at strategien skal adressere, hvordan
der opnås viden om potentielle ansøgere, der opfylder
adgangskravene, hvordan disse nås på universiteterne,
og hvordan disse inspireres til at tage en kandidatud-
dannelse i SDC-regi.
Nøglepersonerne problematiserer afledt heraf i stor
stil den manglende adgang til at udføre rekrutterings-
arbejde på universiteterne – det være sig både på det,
de repræsenterer og på de øvrige universiteter. De
peger på det manglende kendskab til SDC som den
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
/
19
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0020.png
særegne uddannelser, som optager de kommende
studerende, og at den er svær at videreformidle for
den rekrutteringsansvarlige i SDC-sekretariatet. Derfor
fremhæves det som særligt frugtbart, hvis der også
deltager fagrepræsentanter ved de brede rekrutterings-
aktiviteter.
Nøglepersonerne påpeger, at studerende lægger stor
vægt på medstuderendes erfaringer samt de anbefa-
linger, som respekterede undervisere giver. Når antallet
af SDC-dimittender er relativt lille, og når disse ikke har
en naturlig tilbagevenden til et dansk universitet, er der
meget lidt kammeraterfaring at blive inspireret af. Dette
betyder, at den naturlige udbredelse af kendskabet
til SDC ikke sker blandt studerende, og at der derfor
ikke skabes et kontinuerligt flow i ansøgere til SDC.
Tilsvarende er antallet af undervisere, der har kendskab
til SDC-uddannelserne meget lille, hvilket betyder, at
anbefalingerne ikke udbredes.
Det påpeges som værende helt centralt, at man ”sår
et frø” hos de studerende ved at gøre dem opmærk-
som på SDC-mulighederne tidligt i deres studieforløb
– gerne allerede på første år. Dermed har den store
udfordring, som valget af en hel kandidatuddannelse i
Kina er, tid til at modnes. Dette ønske om tidlig kon-
takt til bachelorstuderende harmonerer ikke godt med
de årshjul, der er på universiteterne ift. markedsføring
af kandidatuddannelsesmuligheder. De studerende
inviteres som udgangspunkt først til kandidatdag og
lignende arrangementer, når de går på andet eller tredje
år af deres bacheloruddannelser.
Der er bred enighed om, at den rekrutteringsansvar-
lige i SDC-sekretariatet gør et fantastisk stort stykke
arbejde, men der stilles spørgsmålstegn ved, om det
er berettiget at forvente, at én person kan varetage
rekrutteringen til otte uddannelser fra relevante uni-
versiteter, professionshøjskoler med mere på lands-
plan. Denne forventning – eller manglen på samme
afhængigt af adspurgte - fører til problematiseringen
af den manglende ansvars- og opgavefordeling for
rekrutteringsopgaven. Denne udfordring rejses af alle
nøglepersoner. Mange vurderer, at det ikke kan for-
ventes, at et arbejde udføres, hvis ikke der er lavet en
klar aftale om, hvem der faktisk udfører det. En sådan
ansvars- og opgavefordeling kan med fordel ikke kun
adressere SDC-sekretariatet og HEP, men også for-
ankringsuniversiteter og øvrige universiteter, og hvor
relevant også de administrative søjler på universiteter-
ne. Flere medlemmer af rekrutteringsgruppen fortæl-
ler, at de gerne vil deltage yderligere i arbejdet, men
ikke føler sig involveret. Rekrutteringsmedarbejderen,
der er forankret i SDC-sekretariatet og har det koordi-
nerede ansvar for rekrutteringsaktiviteterne, fortæller,
at hendes netværk på universiteterne er personbåret.
At rekrutteringsarbejdet i vid udstrækning er person-
båret og båret af få ildsjæle, bekræftes i det hele taget
af alle interviewede.
Vurdering
Rekrutteringsarbejdet for SDC-uddannelserne bærer
overordnet set præg af at være mindre formaliseret og
til dels underprioriteret. Konceptet for SDC er et ikke
tidligere set koncept, og organiseringen har taget sin
Chemical and
Biochemical Engineering
Innovation
Managemen
t
and
Nanoscience
Technology
Chemical and
Biochemical Engineering
www.sdc.university/cbe
Chemical and
Biochemical
Neuroscience and
Engineering
Neuroimaging
www.sdc.univ
ersity/im
Chemical and
Engineering
Biochemical
www.sdc.univ
ersity/nano
Take your Master’s degree in
Chemical and
Biochemical Engineering
www.sdc.university/neuro
Take your Mas
ter’s degree in
Take your Mas
ter’s degree in
Chemical and Biochemical
Engineering
Earn yourself a
DOUBLE DEGREE
Innovation M
Earn yourself
anagement
echnology
science and T
Nano
a
DOUBLE
Earn yourself
DEGREE
Take your Master’s degree in
Neuroscience and
Neuroimaging
Earn yourself a
DOUBLE DEGREE
a
DOUBLE D
EGREE
“The make-up and technical standard of the programme is
excellent. Combining the high acade-mic level with the fact
that I could show the ability to adapt and learn in a foreign
environment gave me the confidence to pursue and secure
my first career job even before I had defended my thesis.”
Imran Khan, Commissioning Engineer at FLSmidth
ES
SE
AC
A
D
E
M
Y
O
F
S
CI
NC
ACA
DEM
Y
OF
SC
I
University of Chinese Academy of Sciences
“I thought that
com
to secure my prof bining innovation and Chin
a was a way
much more than essional future, but it turned
out to
just an education
have advantag
al journey. In my be
es I would have
job I
programme. I
don’t believe any never had without the
offer the skills
other master’s
et you acquire
degree can
from SDC.”
Anders Spile
, Managin
g Director at Bore
an Labs
C
HIN
E
EN
CE
S
C
HI
NE
E
University of
ES
Chinese Acade
my of Sciences
are
t universities who
ers from differen
because the
Having research se they teach is great, and
cour
blish a useful
experts in the
ared me
I was able to esta
ll,
prep
classes are sma ork. Studying in China also
cooperate
professional netw es and taught me how to
leng
to face new chal
ies and cultures.
ary
Interdisciplin
across nationalit
ent,
sson, PhD stud
Christian Karl
University
Center, Aarhus
Nanoscience
24/10/2018 13.45
CBE blue.indd 1
ES
E
A
CAD
F
EMY
O
SC
University of
IE
Chinese Acade
NC
ES
my of Sciences
Niels Andersen, PhD student, The
Danish Research
Institute of Translational Neuroscie
nce, Aarhus University
“Studying the programme in China
is the best
have made from a personal and a career-wis decision I
e perspective.
I conducted my thesis at a cutting-ed
ge laboratory and had
the opportunity to work with equipmen
t and techniques
I could not have accessed in Denmark.
Also, I seized the
opportunity to bond with professors
, giving me a valuable
professional network.”
ES
AC
ADE
M
Y
OF
SC
NC
CH
IN
C
HI
SE
IE
University of Chinese Academy of
NE
Sciences
Neuro blue.indd 1
24/10/2018 13.56
/
20
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0021.png
form uden mange erfaringer at trække på. Det samme
gør sig gældende for rekrutteringsarbejdet, der bæ-
rer præg af, at
learning by doing
har været den valgte
tilgang.
Det har vist sig, at rekrutteringsarbejdet til SDC-ud-
dannelserne i lav grad indgår som en del af det rekrut-
teringsarbejde, der foregår på de danske universiteter
til deres respektive kandidatuddannelser. Det skal
dog siges, at der ikke foregår ret mange rekrutterings-
aktiviteter på universiteterne for at rekruttere bache-
lorstuderende til egne kandidatuddannelser ud over
kandidatdage og lignende informationsarrangemen-
ter, men at en meget stor del af markedsføringen om
mulige kandidatuddannelsesmuligheder kommunike-
res ud via websites. For SDC-uddannelserne tegner
der sig et klart billede af, at den smule rekrutterings-
aktiviteter, der foregår på de enkelte universiteter,
koncentrerer sig om den eller de SDC-uddannelser,
der er forankret på det pågældende universitetet. På
hvert universitet iværksættes meget lidt rekruttering
rettet mod de øvrige SDC-uddannelser. Det betyder,
at rekrutteringsarbejdet for at tiltrække studerende fra
de øvrige syv universiteter, relevante professionshøj-
skoler osv., til én SDC-uddannelse i væsentlig grad
løftes af den ansvarlige rekrutteringsmedarbejder i
SDC-sekretariatet. Af ressourcemæssige hensyn pri-
oriteres store brede events over de smalle, der retter
sig mod rekruttering til de enkelte uddannelser. En
arbejdsopgave og prioritering, der slet ikke står mål
med de ønsker, der haves for en succesrig rekrutte-
ring til SDC-uddannelserne.
Man kan stille spørgsmålstegn ved, om den store
satsning på deltagelse i brede rekrutteringsaktiviteter
står mål med udbyttet. På de store messer er der ikke
fastlagt en opfølgningsprocedure ift. de interesserede.
Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om de stude-
rende, der viser interesse for en messestand på en stor
kandidatdag, er klar til at gribe en SDC-udfordring, hvor
en mere dybdegående fortælling om SDC og den en-
kelte uddannelse nok nærmere er relevant for at være
udslagsgivende ift. ansøgning om optag. Det har vist
sig, at studerende er langt mere tilbøjelige til at deltage i
events, når disse foregår online. Det kan derfor over-
vejes om de gode erfaringer, som universiteterne har
fået ved afholdelse af diverse Åbent Hus-arrangemen-
ter online, kan gøres til en helt særlig fordel for SDC´s
deltagelse i disse online-events.
Samlet set vurderer vi, at der med fordel kan gøres
en indsats for at målrette rekrutteringsarbejdet, så
indsatsen rettes mod specifikke målgrupper på de
enkelte universiteter og bacheloruddannelser. Den
største udfordring med de eksisterende aktiviteter er,
at de enten ikke sikrer en kontakt med en tilstrække-
lig bred studenterskare eller også er de ikke målrettet
studentermiljøer på universiteter, hvor der findes større
studenterpopulationer, der er i målgruppen for den
enkelte uddannelse. Vi er af den klare opfattelse, at
det vil være en god ide med flere smalle, målrettede
events, men det vil være afgørende, at man rammer de
rigtige målgrupper mere bredt, dvs. på uddannelser og
på universiteter ud over dem, hvor HEP og koordinator
er ansat.
I tillæg hertil opfordrer vi til, at man bliver enige om en
fælles strategi, og at man gentænker det eksisterende
set-up omkring rekrutteringssituationen. Den nuvæ-
rende organisering med en rekrutteringsansvarlig på
SDC-sekretariatet, der har det koordinerende ansvar,
og forskellige medarbejdergrupper på universiteterne,
som tager del i rekrutteringsarbejdet på forskellig vis,
uden at det er afstemt hverken på universiteterne eller
med SDC-sekretariatet, virker som en utilstrækkelig
organisering, som man med fordel kan arbejde med at
udbygge med flere formaliserede fora.
I samtalerne med HEP’erne har vi noteret os, at der er
en tendens til, at de HEP’er, der har været involvereret i
SDC-arbejdet i en årrække, ser sig mere forpligtede til
at deltage i rekrutteringsarbejdet end nyere involverede
HEP. Dette kan indikere, at der har udviklet sig en prak-
sis for den enkelte erfarne HEP ift. deres involvering i
rekrutteringsarbejdet. Denne opfattelse og praksis kan
dog ikke forventes at være gældende for en ny HEP, og
det er derfor problematisk, at disse forventninger ikke
er formelt beskrevet i en ansvars- og opgavebeskrivel-
se, som en del af stillingsbeskrivelsen. Den manglende
information kan betyde lav deltagelse i rekrutteringsak-
tiviteter og i sidste ende et lavere antal optagne til den
enkelte uddannelse, når der tilknyttes ny HEP.
Vi bemærker, at der ikke er et formelt ansvar i SDC-regi
for rekrutteringsarbejdet for koordinatorerne. Der er hel-
ler ikke en systematisk tilgang til arbejdet, men der er
derimod en enorm stor velvilje til at afprøve forskellige
tiltag og gå det ekstra skridt for at nå potentielle ansø-
gere. Faktisk er det vores vurdering, at koordinatorerne
er nogle af de mest centrale aktører i rekrutteringsar-
bejdet, og det er altså paradoksalt, når de er ansat til at
bistå HEP’erne i deres arbejde.
I samtalerne med HEP’erne har vi forsøgt at identifi-
cere oplagte målgrupper for de konkrete uddannelser,
men vi har ikke fået entydig identifikation af disse. Få
af HEP’erne har gjort sig overvejelser om dette, men
adresserer det som en stor opgave at lave denne
identifikation. Denne identifikation må siges at være
helt afgørende for at kunne vurdere, hvor og ikke
mindst hvordan rekrutteringsarbejdet skal gøres. Vi
kan ikke se de aktiviteter, der systematisk understøt-
ter en målrettet tilgang til det fulde antal relevante
bacheloruddannelser. Med en større opmærksomhed
om de reelt adgangsgivende bacheloruddannelser og
en bevidsthed om målgrupperne, er der perspektiver
for at udbrede de rekrutteringsaktiviteter, der allerede
foregår på de relaterede bacheloruddannelser, til alle
adgangsgivende bacheloruddannelser. Herudover kan
rekrutteringsarbejdet indholdsmæssigt afstemme, hvad
de konkrete målgrupper finder attraktivt ved et uddan-
nelsesforløb.
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
/
21
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0022.png
Den manglende organisering kommer også til udtryk
ved brugen af undervisere i rekrutteringsarbejdet. An-
tallet af undervisere, der både har adgang til relevante
bachelorstuderende og underviser på SDC, tænkes at
være lavt. Der er dog en stor sandsynlighed for, at et
tydeligt ansvar, en bedre organisering og et øget kend-
skab på universiteterne ved inddragelse af undervisere
med dybt kendskab til SDC-uddannelserne og under-
visere med adgang til relevante bachelorstuderende,
vil kunne sikre en mere fyldestgørende fortælling om
SDC-mulighederne for en større gruppe af studerende
på relevante bacheloruddannelser.
Herudover betyder den manglende organisering og
strategi, at der ikke sikres en fælles retning for rekrutte-
ringsarbejdet til SDC. Der har over tid været en uensar-
tet praksis for rekruttering fra professionshøjskolerne.
Dette kan være resultatet af, at retningen sættes af den
enkelte aktør, som afgør, om der skal rekrutteres fra
professionshøjskolerne. Med en strategi, der adresserer
en retning for rekrutteringsarbejdet ift. målgrupper, vil
en prioritering af denne kunne afklares.
I samtalerne med de studerende og dimittender fra
SDC-uddannelserne har vi spurgt til deres oplevelse af
rekrutteringsarbejdet. Som udgangspunkt tilslutter de
studerende sig de øvrige nøglepersoners opfattelse af,
hvad der er godt rekrutteringsarbejde. Det fremgik dog
meget tydeligt, at SDC-interessen oftest er vagt ved
tilfældigheder. Dette billede harmonerer godt med den
måde, hvorpå der rekrutteres til SDC-uddannelserne på
de danske universiteter. Tiden må være til at genop-
friske det engagement, som universiteterne påtog sig
ved aftaleindgåelsen, og dette kunne med fordel gøres
ved iværksættelse af arbejdet om en rekrutteringsstra-
tegi og en ansvars- og opgavebeskrivelse.
/
22
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0023.png
Kapitel 2
/
Rekruttering til SDC-uddannelserne
/
23
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0024.png
Kapitel 3
Kommunikation og markedsføring
Hvad og hvordan der kommunikeres om SDC-uddannelserne antages også at have stor betydning for,
om studerende søger optag på SDC. I det følgende analyseres SDC-sekretariatets og universiteternes
markedsføringspraksis med vægt på den digitale markedsføring af uddannelserne, som den kommer til
udtryk på hjemmesider og via sociale medier. Med afsæt i disse analyser vurderes det, hvordan
kommunikations- og markedsføringsindsatsen kan forbedres.
Analysen er foretaget ved gennemgang af tryksager og markedsføringsmateriale på digitale platforme.
Fysisk og digital markedsføring
SDC’s kommunikations- og markedsføringspraksis
består af en fysisk og en digital del. Den fysiske del
tæller blandt andet plakater, merchandise, brochurer og
postkort, mens den digitale del består af uddannelses-
information på web og digital markedsføring på sociale
medier. SDC-sekretariatet har det koordinerende
ansvar for markedsføringen af SDC-uddannelserne og
har to medarbejdere ansat, der skriver tekster, produce-
rer videomateriale, forestår interviews med nøgleperso-
ner mv. som en del af det materiale, der offentliggøres
digitalt på sociale medier og web. En begrænset del af
SDC-sekretariatets markedsføringsbudget bruges på
annoncebetalte tillæg og sponsorater.
Både fysiske og digitale produkter ligger til grund for
det rekrutteringsarbejde, der udføres i regi af SDC.
Plakater, brochurer og postkort hænges op og lægges
frem på steder, hvor studerende færdes på universiteter-
nes campusområder og bliver omdelt til studerende under
messer og events. Både trykte materialer og merchandise
er holdt i de samme farver og layoutet med samme grafik
og efter den samme designskabelon. På den måde bærer
alle produkter præg af en tydelig visuel SDC-identitet, som
er gennemgående i både tryksager og merchandise.
Samme visuelle identitet er brugt på SDC’s hjemmeside,
https://sdc.university/. Her finder man tekst, billeder og
videomateriale, som både de trykte materialer og den
digitale markedsføring af uddannelserne via de sociale
medier i vid udstrækning trækker på. Det gælder for
eksempel tekst på postkort, som trækker på information
fra hjemmesiden, eller videoklip på Facebook, Youtube
eller Instagram, som man også kan tilgå via web.
and
MSc in Water
ent
Environm
n
ng y
ini wa re,
tio
tu
mb a
co as fu
va
at a w nal uch al
th in sio m
h
ht
ion
s
e
no nt
ug nd C rofe to b ucat
r
n
ho a
t
p
d
ve
“I t tion my d ou an e have e ne . I
n I me
va cure rne just ob I hav me er’s
u
j
c i ge
se t it t an my ould gram ast you
e
MS ana
cial totittihveneswsorld.
bumorertnhey.tIanges I twthe pyroothersMillset
k
jou van thou e an r the
cru pe r the ion
M
tion isd comll ove ovat e
ad d wi eliev offe C.”
D
o-
inn to
programme in
The Master’s
ironment gives
water and env
d
ences you nee
you the compet
g the
tribute to solvin
to con
of ensuring
ge
global challen
tainable fresh-
clean and sus
for people and
water resources
industry.
ork which is not
conduct fieldw
here.
possible elsew
r
cto
d
m
n
a
n
a
S
ha n’t b can
ire
ov s a ies n in eco goo ife,
m
tD
do gree fro
Inn cces pan ree i ou b ing to l
en
e
e
m
de quir
su com deg nt, y elop hem valu
ile
lop
t
v
nd
ac
Sp
eve
of th a eme de ing ate
na
i
ers
s D
W nag ert in ring cre atio bal
a g
nd
nes te
a xp d b
f
to lic glo
A
si
m e
arn bor y o
p
ta
rn
n
n
Bu Levi
u e Aal rsit es.
an as a u lea ir ap ion i
e
t
yo
at
te from Univ ienc
en out
ide d yo h the lisat
ua e
em b
Sc
e
an oug rcia
ag y a t
rad gre th of
e
an tiall tha
thr mm s.
a g de and my
n m en es h
As uble sity ade
co tting
tio ess cess wit
r Ac
a
do ive e
se
ov e is pro rive er to
Un ines
nn
d rd
e i mm the ve
o
e
Ch
Th gra ing eati t in titiv
r igh pe ing
ro ag
c
p n
a bine ins com vat
m m
s
e inno
s
co sine e th of
c
bu han age ns.
en vant atio
s
ad ani
org
im
ty/
rsi
ive
.un
c
sd
w.
ww
by specialist
“Being taught
gh
e me a thorou
lecturers gav
g of all parts
understandin
hwater
ical fres
of the ecolog
strategies to
system and the
able develop-
secure sustain
was a
dying in China
ment. Stu
rk
e,
ortunity to wo
of the programm
fantastic opp
t
In the course
er-
ntal cases tha
a profound und
with environme
I
you develop
nt from what
hydrology,
ere
ic
are totally diff
standing of bas
l
e in
ica
e back hom
use in biolog
could have don
efficient water
and severity.”
recycling and
terms of scale
production and
s.
ement system
water manag
linge
how to trans-
Ann-Sofie Gim
You also learn
into
University of
erstanding
PhD student,
form this und
sustainable
en
Copenhag
innovative and
and solutions.
development
l
of Chinese soi
The diversity
r environment
and freshwate
will present
issues
and pollution
es
e range of cas
you with a wid
ties to
and opportuni
you earn a
As a graduate
from the
double degree
and
Copenhagen
University of
Chinese
University of
the
Sciences.
Academy of
Innov
Manag ation
ement
www.sdc.uni
versity/we
nd
er a
Wat ment
iron
Env
/
24
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0025.png
Screenshot fra SDC’s Facebook-side. Kilde: https://www.facebook.com/
sinodanishcenter/
nyheder og aktiviteter relateret til det dansk-kinesiske
uddannelses- og forskningssamarbejde. Det er også
denne side, som universiteterne forventes at linke til fra
deres uddannelsessider, så interesserede studerende
på landets universiteter kan søge yderligere information
om uddannelsesmuligheder under SDC. Det være sig
oplysninger om ansøgnings- og optageprocedurer, stu-
dieliv, karrieremuligheder med mere. At universiteternes
hjemmesider på den måde synes at være tænkt som en
slags undersider til hovedsiden på https://sdc.university/,
viser, at der er tænkt over, hvordan man ønsker at påvirke
brugeres adfærd, når de søger information på nettet.
Hensigten er, at studerende skal stifte bekendtskab med
SDC-uddannelserne på universiteternes hjemmesider, for
herefter at blive dirigeret over på hovedsiden.
SDC’s hjemmeside er bygget op med en forside og en
række undersider, som kan man tilgå via en menu-knap
placeret i øverste højre hjørne. Menu-knappen er place-
ret samme sted, uanset hvor på sitet man befinder sig,
og fungerer som hjemmesidens primære navigations-
punkt. Klikker man på SDC-logoet, som også fremgår
på alle undersider i øverste venstre hjørne, sendes man
retur til hjemmesidens forside. Alle sider på sitet er sat
op, så man skal bruge scroll-down funktionen for at tilgå
den tilgængelige information på hver side. Der bruges
ikke links i hverken header eller som venstrestillet menu,
der muliggør, at man kan springe rundt mellem siderne.
Det gør det vanskeligt at navigere rundt og at finde den
information, man skal bruge.
Indholdet under ’Menu’ er ordnet efter tre overskrifter:
’About’, ’Education’ og ’Research’. Herfra kan man finde
information om SDC som institution, om uddannelses-
udbuddet og om den forskning, der foregår i relation til
SDC. Informationen på hjemmesiden er fortrinsvis rettet
mod et eksternt publikum, men samtidig kan undervisere
og forskere under SDC også tilgå det digitale undervis-
ningssystem Moodle via hjemmesiden, hente visumfor-
mularer ned, finde information om kompensationstakster,
fakturering for undervisningsaktiviteter med mere. På den
måde skal hjemmesiden også fungere som en interaktiv
platform, som undervisere og forskere kan frekventere,
fx i forbindelse med planlægning og gennemførelse af
undervisningsaktiviteter eller rejser til og fra Kina.
Sociale medier
Markedsføring via sociale medier tages kun i begrænset
omfang i brug i rekrutteringsprocessen som et middel til
at øge kendskabet blandt til SDC’s uddannelsesudbud
eller som et redskab til at motivere bachelorstuderende
fra relevante uddannelsesmiljøer til at søge ind på en af
SDC’s kandidatuddannelser. På LinkedIn er der opret-
tet en officiel SDC-side, som henvender sig til et bredt
publikum af LinkedIn-brugere, ligesom der er oprettet en
lukket gruppe for SDC-dimittender, hvor der udveksles
erfaringer og tips relateret til beskæftigelse og karriere.
Der er ikke grupper på LinkedIn, der henvender sig speci-
fikt til bachelorstuderende på relevante uddannelser, og
LinkedIn bruges som sådan ikke i rekrutteringsøjemed.
Facebook bruges efter opslagene at dømme fortrinsvis til
at annoncere informationsarrangementer på de danske
universiteter og ikke til markedsføring af uddannelserne i
sig selv. På Instagram postes der billeder og videomateri-
ale, ofte via
take-overs
fra studerende, der dokumenterer
deres hverdag og studieliv i Kina. Men heller ikke her er
mediet taget i brug med det specifikke formål at rekruttere
studerende til de otte SDC-uddannelser.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er ifølge SDC-sekretariatets kommuni-
kationsmedarbejdere tænkt som den primære kom-
munikationsplatform, hvor man kan finde information
om uddannelsesudbuddene og holde sig orienteret om
Screenshot af forsiden. Kilde: https://sdc.university/
Screenshot af ’Menu’. Kilde: https://sdc.university/
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
/
25
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0026.png
To screenshots fra undersiden ’Going to study in China’. Kilde: https://sdc.university/education/going-to-china/
Mængden af information under de tre menupunkter vari-
erer meget. Der er langt mest information under ’Educa-
tion’, og her er informationsmængden så stor, at det med
de kun to navigationsfunktioner, der er valgt til sitet, er
besværligt at finde rundt. Denne uoverskuelighed under-
streges ved oplevelsen af at gennemgå al den tilgænge-
lige information om de otte SDC-uddannelser. Uddan-
nelserne beskrives enkeltvis på hver sin underside, men
følger overordnet set den samme struktur. Strukturen
består af en introducerende tekst om uddannelsen og et
kassogram, der viser uddannelsens opbygning. Herefter
følger på samme underside links til kursusbeskrivelser
og studieordninger for den pågældende uddannelse,
information om optagelseskrav, deltagerbetaling og
karrieremuligheder samt kontaktoplysninger på studie-
ledere og andre nøglepersoner. Nederst på hver af de
uddannelsesspecifikke sider er der links til artikler og
kort omtale af det pågældende forskningstema, som et
givent uddannelsesprogram er forbundet til.
Hertil kan man på syv ud af otte uddannelsessider
finde korte videoer med SDC-studerende, dimittender
eller undervisere, som fortæller om uddannelsens ind-
hold, deres oplevelser fra studietiden eller nuværende
job. Man kan typisk tilgå mellem en og tre videoer på
hver side, og hvor der vises mere end én, er det ofte
den samme person, som optræder i filmene. I flere
tilfælde er videoerne også filmet samme sted, og der
er eksempler på, at de samme klip er genbrugt, så
der indholdsmæssigt opstår store overlap. På nogle
af uddannelsessiderne, der ellers meget systematisk
følger samme struktur, bringes der også typer af infor-
mation, som ikke fremgår andre steder. Det gælder fx
på undersiden om kandidatuddannelsen i Innovation
Management, hvor der linkes til information rettet mod
erhvervslinket om samarbejdsmuligheder. Tilsvaren-
de er der på undersiden for kandidatuddannelsen i
International Food Quality and Health ingen videofilm.
Til gengæld finder man her citater fra større danske
virksomheder, der samtidig er blandt uddannelsens
aftagere. Denne type information er ikke at finde på de
andre uddannelsessider på sitet.
Nederst under ’Education’, under omtalen af de otte
SDC-kandidatuddannelser, linkes der til fire undersi-
der, der varierer noget mere i både struktur og indhold.
På disse sider er teksterne knap så lange. Der er ikke
nogen struktur eller overbliksfunktion for indholdet og
den givne information retter sig mod flere forskellige
målgrupper. Først følger et link, hvor man kan læse
mere om muligheden for semesterhold, og som hen-
vender sig til studerende, der gerne vil til Kina et seme-
ster for at studere. Herefter kan man tilgå en side, som
henviser til planlagte informationsarrangementer om
SDC på de danske universiteter, og som er henvendt
bredt til studerende på de danske bacheloruddannel-
Videofilm fra uddannelsessiderne om CBE og PM på SDC’s hjemmeside. Kilde: https://sdc.university/education/masters-programme/chemical-and-bio-
chemical-engineering/ og https://sdc.university/education/masters-programme/public-management/
/
26
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0027.png
ser. Den efterfølgende side med overskriften ’Going to
study in China’ rummer udførlig information af relevans
for studerende, der vil vide mere om, hvad man kan
forvente sig af et studieophold i Kina, hvordan man for-
bereder sig på at skulle afsted, hvordan man kan søge
stipendier til at dække opholdet mv. Her er målgruppen
studerende, som allerede har søgt om optag under
SDC, og som forbereder sig på at skulle rejse til Kina.
Endelig finder man allernederst under ’Education’ et
link med information om optageprocessen 2021, som
er målrettet studerende, der er i gang med at søge om
optag. Samme information kan findes på sitets forside,
men her er den gengivet et sted, hvor informationen
rettes til forskellige målgrupper, uden en hjælpende
struktur til at danne sig overblik.
i vid udstrækning af være bestemt af, om universitetet er
forankringsinstitution for den konkrete uddannelse. Der
er en tendens til, at universiteterne kun annoncerer de
SDC-uddannelser, der er forankret hos dem.
En gennemgang af markedsføringen på universiteter-
nes hjemmesider viser således, at DTU som det eneste
af universiteterne henviser til fem SDC-uddannelser
fra deres oversigt over kandidatuddannelser, både til
de uddannelser, som er forankret på DTU, men også til
tre andre, som studerende fra DTU potentielt opfylder
adgangskravene til. På KU, AU, AAU og CBS er det kun
de SDC-uddannelser, der er forankret på institutionen,
der bliver nævnt i deres oversigter, og her skal der
flere klik til, før man ender på en side, hvor der linkes til
SDC’s hjemmeside, og hvor de øvrige SDC-uddannel-
ser bliver nævnt. På SDU, RUC og ITU fremgår SDC’s
uddannelsesportefølje slet ikke af universiteternes
oversigter. Et andet udtalt mønster er, er at siderne, der
omtaler SDC-uddannelser, sjældent er opdaterede. For
eksempel er det kun på et enkelt universitet ud over
forankringsinstitutionen, at den senest tilkomne kandi-
datuddannelse under SDC i International Food Quality
and Health bliver nævnt. De øvrige universiteter, der
omtaler SDC’s kandidatuddannelsesudbud i sin helhed,
nævner et samlet uddannelsesudbud på syv.
Markedsføring af uddannelserne
på universiteterne
SDC-sekretariatets kommunikationsmedarbejdere har
det overordnede ansvar for den digitale markedsføring
af uddannelserne på https://sdc.university/ og for at
sikre ensretning af budskaber og design, mens univer-
siteternes bidrag fortrinsvis sker gennem annoncering
og omtale af de otte kandidatuddannelser på universi-
teternes hjemmesider og intranet. Det er alene mulighe-
den for at tage en hel uddannelse under SDC, som der
kommunikeres om på de forskellige digitale platforme
på universiteterne. Universiteterne markedsfører ikke
muligheden for at tage på semesterophold under SDC,
heller ikke som et alternativ til en hel uddannelse eller
som et tilbud til studerende, der ønsker at søge et korte-
revarende og meritgivende studieophold i udlandet.
Annoncering
Det er tydeligt, at de danske universiteter følger den
samme praksis, når det gælder annoncering af deres
kandidatuddannelsesudbud digitalt. Kandidatuddannel-
sesbuddet fremgår altid af universiteternes hjemmesi-
de. Lukkede platforme som intranet bruges i højere grad
til at kommunikere studieinformation ud til studerende,
der allerede er indskrevet på en af universitets uddan-
nelser. Derfor ligger informationer om internationale ud-
vekslingsophold, der beror på universitetets aftalepor-
tefølje med universiteter i udlandet, gerne på lukkede
sider på de universiteter, der arbejder med intranet som
en platform til intern kommunikation og videndeling.
Når det kommer til kommunikation om hele uddannel-
ser, skal studerende fra andre uddannelsesinstitutioner i
Danmark og udlandet kunne tilgå informationen. Derfor
ser man, at oversigterne over kandidatuddannelses-
udbuddet er placeret, så man nemt kan finde dem, og
så de er hurtige at tilgå fra forsiden på universiteternes
hjemmesider på både dansk og engelsk.
På alle de danske universiteter kan man derfor også
med få klik finde frem til en liste over de kandidatuddan-
nelser, de udbyder på det enkelte universitet. Men på
ingen af disse sider figurerer alle otte SDC-uddannelser i
oversigten over udbudte kandidatuddannelser. Annon-
ceringen af SDC- uddannelsesudbuddet varierer meget,
og graden af deltagelse i markedsføringsarbejdet synes
Screenshot fra DTU’s hjemmeside med annoncering af SDC-uddannelser.
Kilde: https://www.dtu.dk/english/education/msc/joint-international-pro-
grammes-1-
Der kan også være forskel på, hvor mange af SDC-ud-
dannelserne, der nævnes på det samme universitetets
hjemmeside, alt afhængig af, om man vælger at se kan-
didatuddannelsesudbuddet på universitetet på dansk
eller engelsk. Af og til finder man endda decideret fejl-
agtig information om SDC-uddannelserne på univer-
siteternes hjemmesider, hvor indholdet ikke er blevet
kvalitetssikret, før det er blevet lagt op. Det forekommer
til eksempel, når universiteterne skal beskrive, hvem
der udbyder en given uddannelse, og hvor der nævnes
en lidt tilfældig konstellation af partnere.
Selling points
Når man ser på, hvordan forankringsinstitutionerne
beskriver de SDC-uddannelser, de selv udbyder, er
informationen til gengæld typisk meget informativ, og
ofte er informationen om uddannelsen på universiteter-
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
/
27
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0028.png
Eksempel fra KU’s uddannelsessider om SDC-uddannelsen i nanoscience og teknologi (NANO) og kandidatuddannelsen i nanoscience. Siderne er opbygget
på samme måde og afspejler den struktur, KU bruger i omtalen af alle uddannelser. SDC-uddannelsen er i sin opbygning i store træk identisk med den kandi-
datuddannelse, der udbydes ved Københavns Universitet, men under SDC-uddannelsen fremhæves det tværvidenskabelige studie- og undervisingsmiljø og
det unikke kendskab til Kinas sprog, kultur og samfund, som kandidatuddannelsen giver indblik i. Kilde: https://studier.ku.dk/kandidat/
nes hjemmesider mere fyldestgørende end den, man
kan finde om det pågældende uddannelsesprogram
på https://sdc.university/. Ud over at bringe informa-
tioner om adgangskrav og om ansøgnings- og opta-
gesprocessen, finder man som oftest også detaljeret
information om uddannelsens opbygning og faglige
profil, undervisningsmetoderne og studiemiljøet, job-
muligheder efter endt uddannelsesforløb med mere,
ofte struktureret på en måde, så studerende hurtigt kan
finde de informationer, de er på udkig efter.
Universiteterne er generelt gode til at beskrive, hvad
der er særligt ved de enkelte SDC-uddannelser, og til
at fremhæve, hvad studerende kan forvente af et givet
studieforløb og hvilket jobmarked, der venter dem bag-
efter. I nogle tilfælde betones de faglige kompetencer,
man tilegner sig, og som giver adgang til en bestemt
type af beskæftigelse efter endt studieforløb. I andre
tilfælde kan være muligheden for at lære et nyt sprog,
opleve en anden kultur og et anderledes studiemiljø,
der fremhæves som den væsentligste gevinst. Hvad
der fremhæves som
selling points
for den enkelte
SDC-uddannelse varierer en del. Men ofte fremhæves
muligheden for at få en dobbeltgrad, muligheden for
at få en stærk international profil, adgangen til excep-
tionelt udstyr og forskningsfaciliteter eller muligheden
for at komme i praktik i en dansk virksomhed i Kina
og for at forberede sig på et fremtidigt karriereforløb.
Disse argumenter er typisk også nævnt i omtalen af de
SDC-uddannelser, hvor der findes beslægtede uddan-
nelsesudbud i Danmark, og hvor det er særligt nødven-
digt at fremhæve den ”merværdi”, studerende får ved at
vælge uddannelsen under SDC.
Man finder også gode eksempler på universiteternes
hjemmesider på, hvordan man kommunikativt kan
håndtere nogle af de bekymringer eller forbehold,
som ifølge nøglepersonerne er årsag til, at studerende
fravælger et uddannelsesforløb under SDC. Det kan
være det forhold, at uddannelserne foregår i Kina. Ifølge
nøglepersonerne er bekymringen over at skulle være
væk lang tid hjemmefra udbredt. Det fremhæves også,
at mange danske studerende bekymrer sig om kvali-
teten af et udlagt uddannelsesforløb. Hermed sagt, om
de er sikret et tilsvarende højt niveau til det, de kan få i
Danmark, velvidende at SDC-uddannelserne er akkre-
diteret efter europæiske standarder og opbygget efter
den danske uddannelsesmodel. Sådanne forestillinger
imødegås kommunikativt i mange af de korte præsen-
tationstekster af uddannelserne på universiteternes
hjemmesider. Der fortælles ofte om tilstedeværelsen
af danske SDC-ansatte på uddannelsesstedet og den
hjælp og støtte, man kan forvente at få, både forud og
under et studieophold i SDC-regi. Der betones også
andre positive aspekter af at vælge en SDC-uddannel-
se i Kina, fx at undervisningen forestås af topforskere
og indbefatter danske og kinesiske elitestuderende.
Andre taler ud fra en præmis om, at nogle studeren-
de er internationalt motiverede i deres studievalg og
beskriver derfor også gerne både de mange oplevelser
og personlige udfordringer, som man kan vente sig af
et længerevarende studieophold i Kina. Det er tydeligt,
at der bag denne måde at kommunikere på ligger en
forventning om, hvad der får bestemte typer af stude-
rende til at vælge eller fravælge en given uddannel-
se. Ideen om, at bestemte grupper af studerende er
forskelligt motiverede, ligger i det hele taget til grund
for meget af det markedsføringsmateriale, der er lavet
for SDC.
Sammenhængskraft og arbejdsdeling
Det har været fremhævet af flere af de interviewede, at
naturvidenskabelige studerende er særligt optaget af
at få en forskningsorienteret uddannelse og derfor er
modtagelige for selling points om faglighed og kvalitet,
mens samfundsvidenskabelige studerende angive-
ligt skulle mere fokuserede mod det interkulturelle
perspektiv og fremtidige job- og karrieremuligheder.
Kigger man på det markedsføringsmateriale, som er
lavet om SDC-uddannelserne, ser man tydeligt, at der
er arbejdet med selling points på forskellig vis, hvilket
viser en tankegang om, at studerende motiveres af
noget forskelligt i deres studievalg. Sammenligner man
beskrivelserne på tværs af hjemmesider, får man dog
/
28
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
ikke indtryk af, at der er arbejdet særligt meget med at
skabe ensartede fortællinger med tydelige budskaber
om, hvad der gør de enkelte SDC-uddannelser unikke
og attraktive.
SDC-sekretariatets kommunikationsmedarbejdere
beskriver manglen på ensretning af budskaber som
et tegn på, at der mangler en formelt fastlagt arbejds-
deling mellem SDC-sekretariatet og universiteterne.
De efterlyser i det hele taget et tættere samarbejde og
parløb med de kommunikationsfaglige miljøer på uni-
versiteterne, og fortæller at kontakten, som det er i dag,
er minimal. Samarbejdet begrænser sig til kontakten
med webansvarlige, som hjælper dem med at tilrette
information, når SDC-sekretariatets kommunikations-
medarbejdere en gang om året følger op på behovet
for opdateringer på universiteternes hjemmesider.
Spørger man nøglepersonerne på universiteterne, er
der bred enighed om, at universiteterne har et ansvar
at løfte i forbindelse med markedsføringsarbejdet, men
enigheden er mest udtalt, når det handler om annon-
cering. Her er rationalet, at de studerende, man gerne
vil rekruttere, allerede befinder sig på universiteterne,
og at alle universiteter i Danmark desuden formelt set
er kontraktligt forpligtede partnere i det dansk-kinesi-
ske samarbejde under SDC. Derfor skal de også løfte
annonceringsforpligtelsen i fællesskab.
Der er til gengæld delte meninger om, i hvor høj grad
universiteterne er forpligtet til at markedsføre SDC-ud-
dannelserne samlet set, og i hvilken grad man opfatter
markedsføringen af den samlede uddannelsesporte-
følje som en opgave, SDC-sekretariatet forventeligt bør
løfte. Vi har noteret tre forskellige holdninger til spørgs-
målet.
Nogle af de interviewede giver udtryk for, at universite-
terne bør annoncere alle uddannelser som et uddan-
nelsesudbud på lige fod med de kandidatuddannelser,
de selv udbyder. Andre bemærker, at der er forskel på
de forventninger, man kan stille til de enkelte universi-
teter, fordi ansvarsforpligtelsen naturligt må være størst
på forankringsinstitutionerne, hvor man tager del i opta-
geprocessen, udsteder beviser og bliver økonomisk
kompenseret af SDC-sekretariatet som resultatet af, at
man har HEP-funktionen på det pågældende univer-
sitet. De, der har dette synspunkt, mener typisk også,
at det er SDC-sekretariatets ansvar at løfte markeds-
føringsopgaven. Spørger man dem, ligger ansvaret
entydigt i den administration, som alle universiteter
betaler til.
Endelig er der også de, som mener, at universiteterne
kunne gøre mere og tage et større ansvar i forbindelse
med markedsføringen og udbredelsen af kendskabet
til SDC generelt set, fx ved at investere flere ressourcer
i markedsføringen og give SDC en mere fremtrædende
plads på de digitale platforme. Dog pointerer mange af
nøglepersonerne, at de sidder uden for indflydelse, når
det kommer til kommunikations- og markedsførings-
arbejdet på deres hjemmeuniversitet, og at ansvaret
ligger i kommunikationsafdelinger eller hos ansatte, der
beskæftiger sig med internationalisering eller optag.
Dermed synes diskussionen om arbejdsdeling, og
hvem der bærer ansvaret i forbindelse med markeds-
føringen på universiteterne ikke kun at stå mellem
SDC-sekretariatet og universiteterne. Der mangler også
en organisering af arbejdet mellem SDC-nøglepersoner
og andre administrative enheder på universiteterne.
Vurdering
Det er kun i begrænset omfang lykkedes at skabe
en fokuseret og ensartet måde at kommunikere om
SDC-uddannelserne på, når man ser på tværs af præ-
sentationstekster på de forskellige hjemmesider, video-
materiale og udsagn på postkort. De selling point, der
bliver brugt om den samme uddannelse de forskellige
steder, kan variere indholdsmæssigt afhængigt af, om
man læser om uddannelsen på en universitetshjemme-
side eller på https://sdc.university/. I de tilfælde, hvor
det er de samme argumenter, der bruges for at over-
bevise studerende om at vælge en given SDC-uddan-
nelse, er det oftest forhold, der gælder for alle SDC-ud-
dannelser, der bliver fremhævet, fx at uddannelsen
fører til en dobbeltgrad. Vi bemærker i det hele taget,
at det kun sjældent lykkes at beskrive, hvad der gør en
SDC-uddannelse unik, og hvordan den differentierer sig
fra beslægtede uddannelser. Det gælder både for de
SDC-uddannelser, hvor der findes et stort set identisk
uddannelsesudbud i Danmark, men også der, hvor man
skal til udlandet, for at finde noget tilsvarende.
Der er tydeligvis tænkt over, at universiteternes omtale
af SDC-uddannelserne på de lokale hjemmesider skal
fungere som en slags undersider til https://sdc.univer-
sity/. Det er også tydeligt, at man gerne vil lede trafik-
ken fra universiteterne og over på SDC’s hovedside.
Det er bare en altafgørende forudsætning, at universite-
terne så rent faktisk markedsfører SDC-uddannelserne,
for på den måde at sikre forbindelsen. En forudsætning,
som vi i ringe grad ser indfriet.
Herudover virker udvalget af information, der gives om
SDC-uddannelserne på de forskellige hjemmesider,
uafstemt. Der fortælles enten for meget eller for lidt. Af
og til er man ved at drukne i information. Andre gange
mangler der væsentlig information, som når universite-
terne slet ikke omtaler muligheden for semesterophold,
selv om det er studerende med en aktiv indskrivning
på universiteterne, der netop er i målgruppen for dette
uddannelsesudbud. Der mangler sammenhæng i den
information, der gives på de forskellige hjemmesider,
og der mangler sammenhæng i historiefortællingen om
SDC-uddannelserne. Begge dele trænger til en opdate-
ring og finpudsning.
Vi ser også en uhensigtsmæssig brug af indhold i
videoklip. Ved genbrug af klip med den samme person,
optaget på samme sted, som det ses på SDC-siden,
giver det anledning til forvirring, fordi man umiddelbart
forventer at se forskellige film med hvert sit fokus.
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
/
29
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0030.png
Virkningen er, at man bliver usikker på, om man nu
har set den aktuelle film eller ej. I bedste fald bliver
man irriteret.
Brugen af sociale medier i markedsførings- og rekrutte-
ringsarbejdet har et uudnyttet potentiale i SDC-regi, og
det bør overvejes, hvordan sådanne medier kan bruges
mere fremover. LinkedIn er måske vejen at gå i forhold
til dimittenderne, men er næppe egnet som medie
for rekruttering. Her vil det være af langt større betyd-
ning at gå ind i arbejdet med at identificere og bruge
relevante Facebook-grupper til markedsføring og sikre
en optimering af Instagram-aktiviteten for potentielle
ansøgere. Det vil også være fornuftigt at professionali-
sere indsatsen inden for online-marketing, enten ved at
investere i en opkvalificering af medarbejdere eller ved
at hente konsulentbistand udefra.
Det er vores klare vurdering, at der skal fastlægges en
strategi for markedsføringsarbejdet, hvori der indgår en
plan for, hvordan kendskabet til SDC-uddannelserne
og potentielt nye udbudsformer udbredes. Der er satset
meget på at lave hjemmesider og trykte materialer med
en flot visuelt identitet, men det nytter lige lidt, hvis der
ikke er tænkt over, hvordan man når ud til de målgrup-
per, man er interesseret i at komme i kontakt med.
En gentænkning af organiseringen af arbejdet er af
afgørende betydning. Det bør være noget, der indgår
som et væsentligt element i et generelt løft af mar-
kedsføringsindsatsen, og her vil det være vigtigt, at
der bliver skabt et tættere fagligt fællesskab omkring
de kommunikationsansatte medarbejdere på SDC-se-
kretariatet og universiteterne, men også mellem kom-
munikationsfolk og de personer, der arbejder med
rekruttering begge steder. Som det er i dag, foregår
markedsførings- og rekrutteringsindsatsen parallelt
som to typer af indsatser, der ikke i tilstrækkelig grad
er tænkt sammen. For at det skal lykkes, bør der gøres
en indsats for at identificere de rette medarbejdere i
de kommunikationsfaglige miljøer på universiteterne
for så vidt angår markedsføringen, samtidig med, at
man bør være skarpere på at invitere medarbejdere fra
universiteterne, der har dialogen med de studerende,
ind i samarbejdet.
Der kan i det hele taget med fordel arbejdes med at
etablere en tættere sammenhæng og tættere relationer
mellem det rekrutterings-og markedsføringsarbejde,
der finder sted i SDC-sekretariatet og det, der finder
sted på universiteterne. Måske er det endda en overve-
jelse værd at lade de medarbejdere i SDC-sekretariatet,
der sidder med rekrutterings- og markedsføringsopga-
verne, bruge mere af deres tid på at skabe tætte relatio-
ner til relevante administrative miljøer på universiteter-
ne. Formår man at gøre bedre brug af universiteternes
ressourcer, kan det være en løsning, som kan afhjælpe
nogle af udfordringerne.
/
30
Kapitel 3
/
Kommunikation og markedsføring
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0031.png
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
31
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0032.png
Kapitel 4
Attraktive uddannelser
Viden om bachelorstuderendes motivation og praksis for valg af kandidatuddannelser er et vigtigt element
for en målrettet rekrutteringsindsats. Derfor er det centralt at undersøge, i hvor høj grad SDC-uddannelserne
anses som attraktive for danske bachelorstuderende, SDC-studerende, dimittender og aftagere. Dette
analyseres i det følgende med fokus på, om der er en kobling mellem motivation blandt potentielle ansøgere fra
adgangsgivende bacheloruddannelser, SDC-dimittendernes udbytte og aftagernes efterspørgsel.
Analysen er baseret på statistisk materiale fra UFM og interviews med nøglepersoner, studerende, dimittender
og aftagere. Den indbefatter også resultater fra den SDC-dimittendundersøgelse, der er gennemført primo 2021.
Bachelorstuderende på adgangsgivende
uddannelser
Op til ni år med SDC’s uddannelser har givet en række
nøglepersoner erfaringer med, hvad der motiverer
bachelorstuderende til at søge optag på de enkelte
SDC-uddannelser. Disse erfaringer har ført til en ræk-
ke fortællinger, der menes i større eller mindre grad at
have indflydelse på optaget. En overordnet fortælling
er fx, at bachelorstuderende fra TEK-NAT-SUND-om-
råderne motiveres af de faglige udfordringer, og at
bachelorstuderende fra SAMF-området motiveres
af karriereperspektivet og generel interesse for det
internationale.
Der er også en overordnet fortælling om, at bache-
lorstuderende fra nogle adgangsgivende dele af
TEK-NAT-SUND-områderne er meget svære at mo-
tivere til at søge optag på SDC-uddannelser, idet de i
overvejende grad ser retskravskandidatuddannelsen
som det fagligt attraktive. Det gælder ikke mindst de
klassiske monofaglige uddannelser som fysik og kemi
eller en uddannelse som medicin.
Interviewene med bachelorstuderende, hvor vi har
spurgt ind til deres motivation for at vælge kandidatud-
dannelse og institution, bekræfter til dels disse fortæl-
linger. Flere interviewede bachelorstuderende fra ad-
gangsgivende uddannelser er åbne overfor at fortsætte
på andre kandidatuddannelser end den, der ligger i
umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse.
Men det dækker både over bachelorstuderende, der
ser et ophold i udlandet som en vigtig mulighed, og
studerende, hvor udlandet ikke er afgørende eller er
fravalgt. Her var der ikke afgørende forskel på intervie-
wede bachelorstuderende fra SAMF-området og fra
TEK-NAT-SUND-områderne.
Både nuværende SDC-studerende og dimittender,
der altså har valgt en international retning, gav i
interviews udtryk for, at international interesse var en
Figur 8
Procentandel i direkte overgange 2017-2019
KU Naturressourcer
KU Fødevarer og ernæring
KU Fysik
AAU Fysik
SDU Fysik
KU Geografi
KU Geologi
AAU Biologi
SDU Biologi
KU Biologi
0
20
40
60
80
100
Kilde: UFM’s datavarehus, kuben ”ElevOvergang”. % andel dimittender fra udvalgte adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser for dimittendårgan-
gene 2017-2019, der overgår direkte til og optages på retskravskandidatuddannelse uden pause. Opgørelsen omfatter kun bachelordimittender, der går
videre på kandidatuddannelser. Direkte overgange omfatter ”uoplyste”. Bemærk, at dimittender fra bacheloruddannelserne i naturressourcer og fødevarer og
ernæring giver ret til direkte optag på flere forskellige kandidatuddannelser. Her er valgt de kandidatuddannelser med flest optagne.
/
32
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
stærk motivation for at søge optag på deres SDC-ud-
dannelse. Denne motivation kan både dække over,
at man tidligere har været i Asien og gerne vil tilbage,
og over, at man gerne vil udvide sit faglige perspek-
tiv. Det nævnes også, at det karrieremæssigt kan
være meget godt at vise, at man kan tage til et land
med en anden kultur. Interviewede SDC-studerende
og dimittender fra NEURO gav tydeligere end andre
udtryk for, at det var den unikke uddannelsesmulig-
hed, som tiltrak dem. Da de søgte optag, var der ikke
en dansk NEURO-uddannelse.
En undersøgelse af akademiske bachelordimittender,
der samme år går direkte videre til en kandidatuddannel-
se bekræfter dette mønster. Undersøgelsen er foretaget
på baggrund af data fra UFM’s datavarehus. På klassiske
monofaglige uddannelser som fysik og kemi på store
universiteter er det tæt ved alle bachelordimittender, der
fortsætter på kandidatuddannelserne i fysik og kemi. Fra
nyere og mere tværfagligt orienterede bacheloruddan-
nelser som fx bacheloruddannelsen i naturressourcer
går dimittenderne videre på en bredere vifte af kandi-
datuddannelser. Der er altså forskel på faglig mobilitet
mellem TEK-NAT-SUND-uddannelserne.
Forskellige mønstre kan også ses, hvis fokus er på in-
stitutionel mobilitet. Her ses blandt andet et vandrings-
mønster på udvalgte uddannelser fra SDU og RUC til
CBS og KU.
En anden indikator på, hvor svært eller nemt det er at
motivere forskellige grupper af bachelorstuderende til
et internationalt ophold under kandidatuddannelsen,
er den faktiske udgående mobilitet. I gennemsnit har
32% af dimittenderne fra SAMF’s kandidatuddannelser
i perioden 2017-2019 ifølge UFM’s datavarehus under
studietiden deltaget i et udgående udvekslingsop-
hold af en varighed på mellem tre måneder og et år.
Andelene er lavere på TEK (26%), NAT (21%) og SUND
(14%)-områderne. Opgørelsen inkluderer internatio-
nale studerende, dvs. udenlandske statsborgere, der
er kommet for at studere i Danmark, og er derfor lidt
højere, end hvis man frasorterede denne gruppe af stu-
derende. Dog viser tallene overordnet set det samme,
nemlig at studerende er internationalt mobile på deres
kandidatuddannelsesforløb, uanset fagområde.
Ser man specifikt på interessen for udveksling til Kina,
er der en stigning i antallet af personer, der deltager på
udgående udveksling i perioden fra 2010 til 2019. De
første fem år var der i gennemsnit pr. år 87 kandidatstu-
derende i udgående udveksling til Kina i en periode fra
tre måneder til over et år. De seneste fem år var der i
gennemsnit pr. år 134 studerende. Samtidig viser disse
data også, at der er en betydelig overvægt af kandi-
datstuderende fra SAMF-uddannelser sammenlignet
med kandidatstuderende fra TEK-NAT-SUND-områder-
ne. En opgørelse for perioden 2011-2016 fra det danske
innovationscenter i Shanghai bekræfter det mønster, at
Danmark har en høj vækst i antallet af og forholdsvis
mange studerende i Kina.
Ser man på studerende på en hel kandidatuddannelse
i udlandet med SU, der har fået udlandsstipendium, er
antallet mindre. I 2018, 2019 og 2020 er antallet ifølge
UFM’s datavarehus henholdsvis 906, 850 0g 760
studerende.
Vandringsmønstre blandt henholdsvis SAMF og
TEK-NAT-SUND-områderne understøtter dermed nøg-
lepersonernes teser om, at mobiliteten alt andet lige er
højere på SAMF-området. Samtidig viser vandrings-
mønstre, at der på nogle TEK-NAT-SUND-bachelorud-
dannelser er høj faglig mobilitet, mens dimittender fra
klassiske monofaglige bacheloruddannelser i høj grad
fortsætter på retskravskandidaten. Ses der på faktisk
international udgående mobilitet til kortere ophold på
kandidatuddannelserne, bekræftes tesen om, at særligt
SAMF-studerende ofte er på udveksling, men der er
samtidig et potentiale på ikke mindst TEK og NAT-om-
råderne.
SDC-studerende – under uddannelsen
Nøglepersoner som HEP, PC og koordinatorer fra
TEK-NAT-SUND-områderne fremhæver, at uddan-
nelserne er attraktive for de studerende, fordi der er
adgang til meget avancerede laboratorier under uddan-
nelsen. Der nævnes også ”naturlige” laboratorier, fx at
Kina geografisk ligger et sted, hvor alle klimazoner er
repræsenteret (WE). Der er også mulighed for forsøg,
man ikke har mulighed for at lave i Danmark (NEURO).
Erfaring med andre forskningsmiljøer og forsknings-
praksis end de danske nævnes også som afgørende
merværdier. Der er rigtig mange penge i kinesisk forsk-
ning og dermed state-of-the-art infrastruktur, som giver
helt andre muligheder for de studerende, end de kan få
i Danmark. Det giver mulighed for specialisering inden
for teknikker, man ikke har arbejdet med under hjem-
lige forhold. Mulighed for skalering og at man i Kina
kan undersøge problemstillinger i helt anden skala end
i Danmark (FOOD, WE), nævnes også som noget, der
gør uddannelsernes attraktive. Der fremhæves også
højt fagligt niveau.
Det er i nøglepersonernes vurdering også et plus, at
deltagelse på SDC-uddannelserne giver de studeren-
de større forståelse for kinesisk kultur og kinesiske
arbejdsmåder: Det giver meget mere omstillingsparate
dimittender. At danne netværk til professorer i Dan-
mark ses også som en stor fordel, der gør det nemmere
at få hjælp og nemmere at vælge vejleder.
HEP’erne på TEK-NAT-SUND-områderne frem-
hæver de enkelte uddannelsers særegenhed som
et element, der gør dem attraktive. Det kan være i
uddannelsens helhedsperspektiv, uddannelsens
tværfaglighed, den diverse baggrund for de kinesiske
studerende, at uddannelsen ikke findes i Kina eller
at uddannelsen ikke findes i Danmark. I alle tilfælde
fremhæver HEP’erne særegenhed som et element,
der gør det muligt for dimittender at skille sig ud fra
andre på arbejdsmarkedet.
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
/
33
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
På SAMF-området nævner nøglepersoner, at gode
forskningsrelationer har betydet, at de studerende
undervises af de allerbedste undervisere. Der er skabt
et særligt læringsmiljø, hvor forskerne er tæt tilknyttet
og let tilgængelige trods korte undervisningsforløb.
Så i den forstand er det unikke uddannelser, der også
nyder godt af et godt netværk til danske virksomheder
med flere faste samarbejder om internships mm. Dette
fremgår også af en oversigt over internships på PM,
som er en del af SDC-sekretariatets egne opgørelser.
Den dokumenterer stor kontinuitet i kontakten mellem
studerende fra PM og relevante virksomheder, organi-
sationer og myndigheder i hele perioden 2013-2020.
Det bliver også nævnt, at Kina er et stort social scien-
ces-laboratorium, og at det giver unikke muligheder.
Studerende og dimittender giver selv udtryk for stort
udbytte af, at man udsættes for nye situationer i under-
visningen med kinesiske studerende og undervisere.
Det medfører blandt andet, at man som dansk stude-
rende lærer at skulle forklare faglige pointer for andre.
Flere interviewede fortæller, at de oplever, at man lærer
ved at lære fra sig. I andre situationer lærer man af
andres pointer, og der er stor vidensudveksling.
Der er også noget kulturelt at lære, som man ikke kan
lære i Danmark. Det giver én en anden form for toleran-
ce. Interviewede SDC-studerende og dimittender be-
toner, at kulturoplevelsen er noget af det, man vælger,
og at man skal forvente det uventede. Det bliver en del
af de personlige kompetencer at kunne håndtere folk
med andre baggrunde, lyder det fra flere.
Samtidig er der også kritiske røster vedr. det faglige ni-
veau fra såvel TEK-NAT-SUND- som SAMF-studeren-
de. De kritiske røster fra SAMF-studerende går blandt
andet på, at det faglige niveau ikke altid var så højt
som forventet på SDC-uddannelserne. Der var ikke så
meget at læse, og der var måske mange medstuderen-
de, der ikke havde det faglige fundament. Så blev det
meget efter laveste fællesnævner, mente nogen.
Studerende fra såvel TEK-NAT-SUND- som SAMF-om-
råderne forklarer videre, at studerende på flere uddan-
nelser kommer ind med forskellige forudsætninger.
Det betyder blandt andet, at nogle studerende med
forudsætningerne i orden oplever, at indledende fa-
gelementer repeterer det, man har lært på bachelorud-
dannelsen. Nogle studerende giver således udtryk for,
at de oplever dele af deres kandidatuddannelse som
en ”ekstra bachelor”. I dimittendundersøgelsen er der
blandt de overvejende positive svar også kritiske røster
om det faglige niveau.
Disse svarmønstre afspejler resultaterne af den tilfreds-
hedsundersøgelse, SDC-sekretariatet gennemførte i
2015 med ”Survey for graduates and former students”.
Her blev dimittenderne bedt om at vurdere deres ud-
dannelse. Der var generel tilfredshed, og 85% vurderede
således, at det kulturelle aspekt af at tage en uddannel-
se med dansk/international/kinesisk studentersam-
mensætning var værdifuldt. Samtidig fremgår også, at
der blandt de danske og internationale dimittender var
30%, der svarede, at SDC-uddannelsen i mindre grad
eller slet ikke levede op til deres forventninger. Evalu-
eringsgruppen har ikke modtaget yderligere materiale
med dimittenders vurdering af deres uddannelse.
Den anden udfordring, der nævnes i dimittendunder-
søgelse og interviews, handler om det sproglige niveau
og mindre gode engelskkundskaber. Det kan gøre det
svært at kommunikere sammen og kan påvirke det
faglige niveau i de studerendes diskussioner.
Endelig nævner nogle studerende på
TEK-NAT-SUND-områderne den udfordring, at de ikke
kommer i interships. Det er en udfordring, der stiller
dem ringere end studerende fra sammenlignelige
uddannelser i Danmark. Herved får de hverken er-
hvervserfaring fra internships i Danmark eller Kina.
Interviews med nøglepersoner og studerende peger
således på, at uddannelserne ses som attraktive. Det er
dels fordi der er infrastruktur, tekniske faciliteter og stor
skala, og dels fordi mødet med andre kulturer presser
den enkelte studerende ud i uventede situationer, som
gør, at man lærer at håndtere det uventede og det
kulturelt anderledes. Samtidig er der kritiske røster. Det
mindre attraktive ved flere SDC-uddannelser ses af
studerende som det strukturelle forhold, at faglig bred
rekruttering skaber eksempler på repetition af bache-
lorniveauet på SDC-kandidatuddannelsen.
SDC-dimittender – efter uddannelsen
I det følgende behandles nøglepersoners og dimit-
tenders og aftageres vurdering af, om dimittenderne
oplever uddannelserne som attraktive i forhold til forbe-
redelse til arbejdsmarkedet.
Nøglepersoner som HEP, PC og koordinatorer har man-
ge års kendskab til dimittendernes erfaring på arbejds-
markedet. Det sker blandt andet gennem LinkedIn-net-
værk og på andre platforme. Nøglepersoner møder også
dimittender blandt de ph.d.-studerende, de selv ansætter,
eller som ansættes af kolleger i deres fagmiljø.
Flere nøglepersoner fra TEK-NAT-SUND-områderne
fremhæver det som attraktivt, at der er god mulighed
for et videre karriereforløb som ph.d.-stipendiat, hvis
man er SDC-dimittend. Det betones også af nøgle-
personer, at dimittender er utroligt godt klædt på til
arbejdsmarkedet. De er højt specialiserede inden for
deres felt.
Nøglepersoner på SAMF-området betoner blandt andet,
at SDC-uddannelserne er attraktive. Dimittenderne
bliver oftere kaldt til samtale, og de får rigtig gode jobs i
sammenligning med andre dimittender. Kina er ifølge en
nøgleperson det absolut nye, ikke længere USA.
Både aftagere og nøglepersoner fra universiteter-
ne lægger vægt på, at et studieophold i Kina på en
/
34
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0035.png
Figur 9
Procentandel med arbejde i Kina mv.
2017-18
2015-16
2012-14
0
20
Jeg har arbejdet i Kina
Ingen af ovenstående
40
60
80
100
Jeg har ikke arbejdet i Kina, men med opgaver med relation til Kina
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021 (N=87). Resultater fra SDC-dimittendundersøgelsen skal fortolkes med forsigtighed, idet
svarprocenten 35%- 44%. Spm: Har du efter dimission arbejdet i Kina eller arbejdet med opgaver med relation til Kina?
SDC-uddannelse giver dimittenderne noget særligt:
Man har måske ikke presset sig selv nok, hvis man kun
bliver i Danmark. Man skal vide, at der er andre ting, der
virker i andre lande, hvis man skal arbejde i et inter-
nationalt orienteret firma. Deltagelsen på en SDC-ud-
dannelse viser, at man er nysgerrig og er interesseret
i at flytte sig til nye udfordringer. Det viser noget om
mentalitet. Man er villig til at afprøve nye rammer, man
er nysgerrig og har evne til at begå sig i et internationalt
miljø. Det matcher behovet for, at man kan bidrage i en
innovativ virksomhed.
Job i Kina
SDC-sekretariatet gennemførte primo 2021 en dimit-
tendundersøgelse blandt alle SDC-dimittender. SDC-
dimittendundersøgelsen anvender samme struktur og
spørgsmål som den nationale undersøgelse Uddannel-
sesZOOM vedr. nyuddannede, som UFM gennemfører.
Sigtet med at igangsætte en sådan undersøgelse er at
kunne sammenligne resultater mellem SDC-dimitten-
derne og dimittender fra andre kandidatuddannelser i
Danmark. Ud over spørgsmål fra UddannelsesZOOM
er der i SDC-undersøgelsen tilføjet spørgsmål med re-
lation til opholdet i Kina. Resultater fra SDC-dimittend-
undersøgelsen skal dog fortolkes med forsigtighed,
idet svarprocenten er 35%-44%.
SDC-dimittendundersøgelsen viser, at omkring 80% af
svarpersonerne er i job, dvs. ansat i en fast stilling, tids-
begrænset stilling, ph.d.-studerende eller selvstændig.
15% er jobsøgende eller fuldtidsstuderende.
Godt halvdelen af de svarpersoner, der er optaget på en
SDC-uddannelse i 2012-2016, svarer, at de har arbej-
det i Kina eller med opgaver i relation til Kina, efter de
dimitterede fra deres uddannelse. Andelen er lidt under
en tredjedel blandt dimittender, der er optaget i 2017-
2018. Andelen blandt svarpersoner med ikke-dansk
statsborgerskab er her højere end blandt svarpersoner
med dansk statsborgerskab.
Rustet til job
En række spørgsmål i SDC-dimittendundersøgelsen
adresserer sammenhængen mellem uddannelse og
job.
Omkring 60% af dimittenderne fra SDC er helt enige
eller enige i, at deres uddannelse har rustet dem til
deres nuværende/seneste job. Det er en noget lavere
andel end blandt dimittender fra kandidatuddannelser
generelt i Danmark. Her er andelen i 2018 80%. SDC-di-
mittendernes svar dækker over den forskel, at omkring
75% af TEK-NAT-SUND-dimittenderne er helt enige
eller enige i, at deres uddannelse har rustet dem til
deres nuværende/seneste job. Det svarer nogenlunde
til andelen på landsplan. Blandt SAMF-dimittenderne er
omkring 50% helt enige eller enige.
I interviews fortæller dimittender, at de i høj grad har
brugt det, at de havde været i Kina, da de søgte jobs.
Flere dimittender fortæller, at de har vundet meget
ved at kunne skille sig ud fra andre kandidater, da
det at have været i udlandet - Kina - er en væsentlig
erfaring.
Andre dimittender forklarer, at de bruger den viden,
de har fået fra uddannelsen dagligt: De er specialise-
ret i noget, mange i Danmark ikke ved noget om, og
derfor er deres kompetencer vigtige og attraktive. En
dimittend forklarer, at han brugte sit netværk til at få sin
ph.d.-ansættelse. Han bruger den viden, han har om,
hvordan det er at arbejde i et internationalt miljø. God
tolerance og forståelse af andre er vigtige elementer i
en international sammenhæng.
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
/
35
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0036.png
Figur 10
Procentandel rustet til job
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021
(N=87) og UddannnelsesZOOM 2018
(N= 12966). Resultater fra SDC-dimit-
tendundersøgelsen skal fortolkes med for-
sigtighed, idet svarprocenten er 35%- 44%.
I resultater fra UddannnelsesZOOM 2018
er dimittender fra kandidatuddannelser i
humaniora ikke medtaget.
Helt uenig
Uenig
Hverken enig
eller
Enig
Helt enig
Ved ikke
/ Ikke relevant
13.01. Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende/seneste job SDC
13.01. Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende/seneste job UddannelsesZOOM
Figur 11
Procentandel anvendte kompetencer
50
40
30
20
10
0
Helt uenig
SDC
Uenig
Hverken enig
eller
Enig
Helt enig
Ved ikke
/ Ikke relevant
UddannelsesZOOM
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021
(N=87) og UddannnelsesZOOM 2018
(N= 12966). Resultater fra SDC-dimit-
tendundersøgelsen skal fortolkes med for-
sigtighed, idet svarprocenten er 35%- 44%.
I resultater fra UddannnelsesZOOM 2018
er dimittender fra kandidatuddannelser i
humaniora ikke medtaget.
Figur 12
Procentandel det internationale miljø har rustet mig til mit job
50
40
30
20
10
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021
(N=87). Resultater fra SDC-dimittendun-
dersøgelsen skal fortolkes med forsigtig-
hed, idet svarprocenten er 35%-44%.
0
Helt uenig
Uenig
Hverken enig
eller
Enig
Helt enig
Ved ikke
/ Ikke relevant
/
36
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0037.png
Videre er der i SDC-dimittendundersøgelsen spurgt
lidt bredere til dimittendernes erfaringer. Her svarer
godt to tredjedele, at de er enige eller helt enige i, at det
internationale miljø med uddannelsen i Kina har rustet
dem godt til deres nuværende/seneste job. Der er her
stor lighed mellem andelene på TEK-NAT-SUND- og
SAMF-områderne.
Omkring halvdelen af SDC-dimittenderne svarer, at de
er enige eller helt enige i, at der er overensstemmelse
mellem det, de har lært på deres uddannelse og de
kompetencer, der efterspørges af deres nuværende/
seneste arbejdsgiver. Dette dækker over en andel
på 55% blandt TEK-NAT-SUND-dimittenderne, mens
andelen blandt SAMF-dimittenderne er 45%. Andelen
er i begge tilfælde lavere end blandt dimittender fra
kandidatuddannelser generelt. Her er andelen 70%.
Kompetencer anvendt i job
Dimittenderne er blevet spurgt om, hvilke af de erhver-
vede kompetencer fra deres videregående uddannel-
se, de anvender i deres nuværende job. Her kan de
vælge op til fem aktiviteter. Det fremgår her, at 45% af
svarpersonerne har svaret, at de anvender erhvervede
kompetencer i kulturforståelse og 30% har svaret, at de
anvender evnen til at begå sig i et internationalt miljø.
Blandt dimittenderne fra SAMF-området svarer næsten
60%, at de anvender kulturforståelse i deres nuvæ-
rende job og godt 34% anvender evnen til at begå
sig i et internationalt miljø. Blandt dimittenderne fra
TEK-NAT-SUND-områderne er det en noget mindre
andel – lige under 25% - der angiver kulturforståelse og
evne til at begå sig i et internationalt miljø som tilegne-
de kompetencer, der anvendes i nuværende job.
Dimittenderne uddyber svarene om kulturforståelse og
evnen til at begå sig i et internationalt miljø i de åbne
svarmuligheder i spørgeskemaet. En dimittend frem-
hæver international erfaring, interkulturel kommunika-
tion, evne til at håndtere usikre situationer og evne til at
samarbejde med folk med andre kulturelle baggrunde
end en selv. Evnen til at forventningsafstemme og
finde ud af, hvordan man arbejder sammen med folk
af anden holdning, nævnes også. En anden dimittend
kobler kulturforståelse med stakeholderintentioner
som et udbytte af SDC-uddannelsen, der anvendes i
det nuværende job: En generel erkendelse af, at enkelt-
personer tænker, agerer og arbejder på forskellig måde
har været et rigtig vigtigt udbytte af SDC-opholdet. Det
har gjort dimittenden i stand til bedre at forstå stakehol-
derintentioner, mål og motivation.
Andre betoner mere fagnære eller tekniske kompeten-
cer knyttet til IT, programmering, laboratorier eller viden
om Kina, det politiske system, forvaltning mv. som
kompetencer, der anvendes i nuværende job.
En dimittend, der er gået videre i et ph.d.-forløb, næv-
ner, at det største plus er kombinationen af faglig
og personlig udvikling, som man ikke ville kunne få
derhjemme. Man får adgang til nogle laboratorier, som
man i Danmark ikke ville have haft adgang til. Dette
fagområde har i Kina et langt større budget. Det gjorde,
at da han søgte job, havde han prøvet meget mere, end
de studerende havde i Danmark. En anden fremhæver,
at den karrieremæssige fordel kommer af, at man er i
et miljø med tusinde af muligheder, og at man kan gøre
og specialisere sig meget inden for det, man har lyst til.
SDC-dimittendundersøgelsen viser, at godt halvde-
len af dimittenderne optaget i 2012-2016 har arbej-
det i Kina eller med opgaver i relation til Kina. Godt
to tredjedele vurderer, at det internationale miljø på
uddannelsen i Kina har rustet dem godt til deres nu-
værende/seneste job, og seks ud af ti dimittender fra
SAMF-området anvender erhvervet kulturforståelse
i deres nuværende job og godt hver tredje anvender
evnen til at begå sig i et internationalt miljø. Samtidig
peger SDC-dimittendundersøgelsen på en udfordring.
Figur 13
Procentandel overensstemmelse med efterspurgte kompetencer
50
40
30
20
10
0
Helt uenig
SDC
Uenig
Hverken enig
eller
Enig
Helt enig
Ved ikke
/ Ikke relevant
UddannelsesZOOM
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021 (N=87) og UddannnelsesZOOM 2018 (N= 12966). Resultater fra SDC-dimittendundersøgelsen skal fortolkes med
forsigtighed, idet svarprocenten er 35-% 44%. I resultater fra UddannnelsesZOOM 2018 er dimittender fra kandidatuddannelser i humaniora ikke medtaget.
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
/
37
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0038.png
Figur 14
Procentandel kompetencer anvendt i job
16.08. Tilegnelse af ny viden
16.04. Kulturforståelse
16.12. Analytiske kompetencer
16.07. Formidlingsevner
16.16. Evne til at begå mig i et internationalt miljø
16.09. Min evne til at arbejde struktureret og overholde deadlines
16.01. Fremmedsprogsfærdigheder
16.03. Forretningsforståelse
16.14. Tværfaglige og projektorienterede kompetencer
16.02. Praktiske færdigheder
16.18. Evnen til at samarbejde
16.15. Menneskelige kompetencer
16.10. Anvendelse af teori og metode inden for mit fagområde
16.13. Kreative og innovative kompetencer
16.06. Tekniske kompetencer
16.17. Omsætte teori til praksis
16.11. Strategiske kompetencer
16.05. IT-færdigheder
16.20. I mit nuværende job anvender jeg ikke kompetencer fra min videregående uddannelse
16.19. Andre kompetencer – uddyb venligst:
0
10
20
30
40
50
Kilde: SDC-dimittendundersøgelse 2021 (N=87). Resultater fra SDC-dimittendundersøgelsen skal fortolkes med forsigtighed, idet
svarprocenten er 35%-44%. Spm: Hvilke kompetencer, som du har tilegnet dig på din videregående uddannelse, anvender du i dit
nuværende job? (Du kan vælge op til 5 aktiviteter)
SDC-dimittender vurderer i mindre grad end dimitten-
der fra kandidatuddannelser, at der er overensstemmel-
se mellem det, de har lært på deres uddannelse og de
kompetencer, der efterspørges af deres nuværende/
seneste arbejdsgiver.
Aftagerperspektivet og samfundets behov
Der er interviewet aftagere og aktører på og uden
for universiteterne for at belyse aftageres perspektiv
på SDC-uddannelsernes attraktivitet og samfundets
behov.
ne er ønsket det samme, men det er ifølge flere nøg-
lepersoner ikke lykkedes så godt at lave aftaler med
virksomheder på vegne af de studerende. Det er derfor
bragt frem, at der bør etableres mere faste rammer om
mulige internships for studerende fra alle SDC-uddan-
nelser. Det kan fx omfatte at invitere virksomhederne
ind i rotation, aftale modeller og vilkår for internships og
eventuelt også entryjobs.
Nøgleaktører på universiteterne giver også udtryk for,
at SDC er attraktivt for samfundet ud over, end hvad
uddannelserne kan bibringe af resultater i form af kan-
didater til det danske arbejdsmarked. Det er værdifuldt
at have kinesere, der kender til danske forhold. Det er
vigtigt at have SDC som en døråbner for virksomhe-
der, der er i gang med at etablere sig på det kinesiske
marked. Det ses også som attraktivt for de involverede
nøglepersoner på universiteterne, at de gennem deres
tilknytning til SDC kan få adgang til gode ph.d.-kandi-
dater og etablere nye internationale forskningssamar-
bejder.
Samarbejdet med UCAS ses som helt specielt, ikke
mindst fordi det åbner døre til vigtige forskningsmiljøer
under CAS. Det fremhæves også af flere, at SDC-sam-
arbejdet er vigtigt, fordi det udgør et dansk brohoved til
Kina og dermed til et land med store årlige vækstrater,
massive investeringer i forskning og udvikling, flere
store universiteter, der rangerer blandt verdens bedste,
konstant udviklende innovationsmiljøer, ambitiøse
reformer og planer for store forskningsparker, der gør
landet til et mere og mere interessant land at samarbej-
de med fra dansk side.
Samlet set fremhæves SDC-samarbejdet som vigtigt
for Danmark. Kernen i samarbejdet ses som et forplig-
tende samarbejde med UCAS om forskning og uddan-
nelse med SDC-bygningen som platform og med po-
tentiale for at udbygge samarbejdet med virksomheder.
Interviewede
aftagere lægger vægt på de kompeten-
cer, der ligger ud over de rent faglige: Deltagelse på en
SDC-uddannelse viser, at man er nysgerrig og er inte-
resseret i at flytte sig mod udfordringer. Det gør, at man
skiller sig ud fra andre. Det ses som attraktivt ud fra en
aftagerposition, ligesom de interkulturelle kompeten-
cer får konkret mening: Man skal vide, at der er andre
ting, der virker i andre lande, hvis man skal arbejde i et
internationalt orienteret firma.
Det fremhæves også, at danske dimittender fra SDC er
mere sikre i sig selv. De danske dimittender stiller flere
spørgsmål end kinesiske, og det ses som et plus på et
arbejdsmarked, der består af danske virksomheder i
Kina. Det kan give god input til ledelsen. Samtidig ses
opholdet på SDC med kendskab til kinesisk kultur som
en fordel, hvis dimittender skal arbejde videre i Kina
eller med opgaver med relation til Kina. Det fremhæves
som et plus, at danske SDC-studerende og dimittender
har en selvstændighed og er i stand til at løbe med en
opgave.
Samspil mellem virksomheder og nøglepersoner fra
SDC er også et tema. HEP’erne for de to SAMF-ud-
dannelser arbejder aktivt med at få de studerende i
internships. For nogle af TEK-NAT-SUND uddannelser-
/
38
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0039.png
Ligeledes er der et godt samarbejde med andre danske
repræsentationer i Kina, som kan udbygges.
Vurdering
Vi vurderer, at der er udbredt tilfredshed med SDC´s
uddannelsesportefølje samt med den eksisterende
uddannelsesmodel. SDC-uddannelserne er attraktive,
og det er de rigtige udbud, når man spørger nuværende
studerende, dimittender og aftagere.
SDC-uddannelserne er attraktive, når det gælder de
studerendes adgang til infrastruktur, tekniske faciliteter
og stor skala. Mødet med andre kulturer presser den
enkelte studerende ud i uventede situationer, som gør,
at man lærer at håndtere det uventede og det kulturelt
anderledes. Samtidig er der kritiske røster. Interviewe-
de studerende og dimittender oplever, at faglig bred
rekruttering skaber eksempler på repetition af bache-
lorniveauet på SDC-kandidatuddannelserne.
SDC-uddannelserne er attraktive, når det gælder ud-
dannelse rettet mod et internationalt arbejdsmarked.
Der er således her et godt match mellem dimittend- og
aftagererfaringer. En høj andel af dimittenderne har
arbejdet i Kina eller med opgaver i relation til Kina, lige-
som en høj andel vurderer, at det internationale miljø
med uddannelsen i Kina har rustet dem godt til deres
job. De anvender opnået kulturforståelse og evnen til at
begå sig i et internationalt miljø i deres nuværende job,
og det er kompetencer, der efterspørges af aftagere.
Vi kan se af flere interviews med udvalgte bachelor-
studerende, at interessen for at tage på udlandsop-
hold er til stede. Samtidig viser data, at noget flere
kandidatstuderende er på kortere ophold på fra tre
måneder til et år, end der er danske studerende, der
tager et fuldt kandidatuddannelsesforløb i udlan-
det. Data viser videre, at en høj andel af dimittender
fra særligt klassiske monofaglige uddannelser går
direkte fra deres bacheloruddannelse til retskrav-
skandidatuddannelsen. Her kan det være svært at
få succes med at rekruttere ”ud af uddannelsen” og
mod hele kandidatuddannelsesforløb, der tilmed
foregår i Kina. Dette peger i retning af, at der skal
tænkes i at motivere bachelorstuderende fra uddan-
nelser med høj faglig og/eller geografisk mobilitet til
at søge optag eller i højere grad end hidtil at tænke i
og markedsføre tidsmæssigt fleksible uddannelses-
modeller som fx semesteropholdet. Mulighederne for
dette belyses i kapitel 5.
Kapitel 4
/
Attraktive uddannelser
/
39
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0040.png
Kapitel 5
Uddannelsessamarbejdet
De formelle og organisatoriske rammer for udbud af kandidatuddannelser i Kina er et centralt parameter
for rekruttering af studerende. Analysen tager udgangspunkt i forhold omkring optageprocessen,
opholdets varighed og optageforholdet og beskriver udfordringer ved den eksisterende uddannelsesmodel,
for på den baggrund at adressere tiltag for forbedring af rammerne. Hernæst belyses mulighederne
for yderligere uddannelsesaktivitet i SDC-regi i Kina inden for rammerne af nyere strømninger på
internationaliseringsområdet.
Analysen er baseret på interviews med nøglepersoner, uddannelseslovgivning og gældende praksisser.
Den eksisterende uddannelsesmodel
Ved etableringen af SDC blev der valgt en række
uddannelses- og forskningstemaer, som skulle danne
grundlag for kandidatuddannelser udbudt i Kina i sam-
arbejde med de danske universiteter. SDC-uddannel-
serne WE, IM, PM og NEURO blev akkrediteret i 2011 og
udbudt første gang i 2012. Herefter blev NANO, CBE
og LEI akkrediteret og udbudt fra 2013, og endelig blev
FOOD godkendt ved prækvalifikation i 2018 og udbudt
første gang i 2020. Sideløbende med etableringen af
uddannelserne er der blevet etableret forskningste-
maer under SDC med et dertilhørende samarbejde på
ph.d.-uddannelsesområdet.
Den bærende model for uddannelsessamarbejdet er
de otte kandidatuddannelser. Fællesnævneren er her,
at der er tale om fulde kandidatuddannelser udbudt i
Kina, at der er tale om forskningsbaserede heltidsud-
dannelser på kandidatniveau med en varighed på to år,
og at uddannelserne udbydes som dobbeltgradssam-
arbejder.
Der ligger individuelle aftalegrundlag bag alle SDC-ud-
dannelser, som er indgået mellem UCAS som kinesisk
part og den danske forankringsinstitution, der udsteder
det danske eksamensbevis. Bag uddannelsessamar-
bejdet er en opfattelse om delt ansvar og delt forpligtel-
se. Undervisningen på alle SDC-uddannelserne foregår
i Kina, og det er sigtet, at halvdelen af undervisningen
afholdes af danske topforskere fra relevante fagområ-
der fra de danske universiteter.
Uddannelsessamarbejdet er kendetegnet ved at være
udviklet efter den danske uddannelsesmodel, bl.a. af en
længde på to år og ikke tre, som en kinesisk kandidatud-
dannelse er. Trods det, at uddannelsesmodellen på nog-
le områder bærer præg af at være et kompromis mellem
danske og kinesiske ønsker, har den været bærende fra
SDC blev etableret og er det altså stadig i dag.
Den eksisterende uddannelsesmodel er med andre
ord helt unik og uden fortilfælde – både i dansk og i
kinesisk kontekst. Med et helt unikt uddannelsessam-
arbejde, hvor otte danske universiteter skal samarbejde
om at samarbejde med et kinesisk universitet om ud-
dannelser udbudt i Kina, følger naturligt også en række
unikke løsninger for rammerne herfor. De beskrives i
det følgende.
Rammerne for optagelse
Optageproceduren for optag til SDC-uddannelserne
adskiller sig fra kendte procedurer for optag på landets
universiteter, idet den som tidligere nævnt er todelt
og ud over universiteterne også indbefatter SDC-se-
kretariatet. For seks af uddannelserne modtager
forankringsinstitutionerne ansøgninger om optag fra
studerende. For de to, der er forankret ved AU, mod-
tager SDC-sekretariatet ansøgningerne direkte. Det er
altså forankringsinstitutionerne og SDC-sekretariatet,
der screener ansøgningsmateriale mm. for optag efter
institutionel praksis. Efter screening af ansøgningerne
for det påkrævede materiale, er det HEP’en for uddan-
nelsen, der foretager den faglige vurdering. Ved tilbud
om optag formidler SDC-sekretariatet kontakt mellem
ansøger og UCAS, hvor de studerende optages og ind-
skrives. Den todelte optageproces betyder, at der ikke
deles oplysninger om ansøgeres prioriteringer. Det har
den konsekvens, at SDC-sekretariatet tilbyder optag til
studerende uden at være vidende om, hvilken prioritet,
SDC-uddannelsen har for den enkelte ansøger. Dette
gør det bl.a. svært at arbejde med ventelister, hvor an-
søgere er placeret under hensyntagen til deres priori-
tering af SDC-uddannelsen. Tilmed er der en forskudt
frist for tilbud om optag i forhold til øvrige uddannelser,
da SDC-optagne skal have mulighed for at søge visum
og en længere optageproces på UCAS inden udrejse
til Kina.
Der er endnu flere udfordringer ved den todelte
optagelsesproces. En udfordring relaterer sig til, at
processen for den faglige vurdering, der for SDC-ud-
dannelserne varetages af HEP, ikke er en integreret del
af universiteternes vante optageproces. Dette medfø-
rer, at HEP får større indflydelse på, hvem der optages
/
40
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0041.png
set i forhold til en hver anden studieleders funktion i
optageprocessen på de danske universiteter. Dette kan
være problematisk ift. den påkrævede gennemsigtig-
hed i optageprocessen og dermed ansøgeres retssik-
kerhed, men har næppe betydningen for rekruttering til
uddannelserne.
Herudover skal det påpeges, at der for størstedelen
af SDC-uddannelserne ikke er offentliggjorte udvæl-
gelseskriterier, altså de kriterier, hvorefter man tildeles
plads ved adgangsbegrænsning. Dette har måske ikke
været en udfordring ved lave ansøgertal, men forhå-
bentligt bliver dette en relevant overvejelse i fremtiden.
Den todelte optageproces kan tillige være uhensigts-
mæssig for tidsforbruget. Arbejdsdelingen mellem for-
ankringsinstitution og SDC-sekretariatet opretholdes
ifølge nøglepersonerne, fordi man ønsker, at universi-
teterne tager ejerskab over uddannelserne og rekrutte-
ringsarbejdet. Den reelle behandling af ansøgningerne,
som beskrevet ovenfor, kan dog ikke siges at have
betydning for institutionernes rekrutteringsarbejde, og
det må føre til spørgsmålet om, hvorvidt den eksiste-
rende opdelte arbejdsdeling mellem HEP, SDC-sekre-
tariatet og UCAS er hensigtsmæssig for tidsforbruget
og gennemsigtighed i ansøgningsprocessen.
Varighed af ophold
Uddannelsernes struktur giver forskellige rammer for
længden af studieopholdet i Kina. På nogle af uddan-
nelserne vægter specialet 30 ECTS, mens det på andre
vægter 60 ECTS, hvad der i praksis har betydning for
længden af opholdets varighed i Kina.
Længden af uddannelsesopholdet i Kina i SDC-regi er
helt unikt ift. sammenlignelige uddannelser og mobi-
litetsmulighederne for disse. Denne længde er af flere
nøglepersoner fremhævet som en afgørende faktor for
SDC-uddannelsernes særegenhed, men også frem-
hævet som en del af forklaringen på, at nogle ansø-
gere får kolde fødder og ikke takker ja tak til tilbud om
optag. Af samtalerne med HEP og PC på de respektive
uddannelser fremgår det, at mange studerende på
uddannelserne benytter sig af, at specialet kan skrives
i Danmark. Hertil kommer, at der på de samfundsviden-
skabelige uddannelser er indlagt mulighed i uddannel-
sesstrukturen til et internship på tredje semester, og
afhængig af omstændighederne for dette, er det også
muligt at rejse til Danmark allerede under dette forløb.
Derfor rejser mange hjem efter et til halvandet år. Kun
på NEURO stilles der krav om, at hele uddannelsen
gennemføres i Kina. Vi har bemærket, at der sondres
mellem ”den oprindelige model” og ”den nuværende
model”, hvor forandringen netop er, at der har udviklet
sig en praksis for, at de studerende tager til Danmark
og skriver speciale. Denne udvikling angives at være
født af vanskeligheder med at rekruttere til den fulde
uddannelse, men det er dog ikke noget, der bruges
aktivt ifm. markedsføringen af SDC-uddannelserne.
Der er heller ikke dokumentation for betydningen af
denne ændring i praksis for uddannelsesstrukturen ift.
opholdssted.
Opmærksomheden omkring længden af påkrævet
ophold i Kina kunne lede til overvejelser om, hvorvidt der
skal laves en generel ændring til uddannelsessamar-
bejdet ift. krav om opholdets varighed. I vores samtaler
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
/
41
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0042.png
med studerende og dimittender fra SDC-uddannelserne
er opfattelsen dog, at længden af opholdet i Kina ikke
er en afgørende faktor for, om man søger optag eller ej.
Denne opfattelse skal ses i lyset af, at størstedelen af
de adspurgte benyttede sig af muligheden for at rejse til
Danmark før end efter endt uddannelse. Vi bemærker, at
dette kan tale for, at man for den eksisterende uddan-
nelsesmodel allerede i rekrutteringen til uddannelserne
tydeliggør mulighederne for at forkorte opholdet i Kina,
men stadig færdiggøre SDC-uddannelsen. På den måde
signaleres der fleksibilitet, og flere studerende vil måske
være tilbøjelige til at give SDC en chance.
Optageforholdet på UCAS
Et andet parameter, der udfordrer den eksisterende
model, er optageforholdet på UCAS. I samarbejdsaf-
talen er det fastsat, at indskrivning og optag sker på
UCAS, og ikke på de danske universiteter. Dette er der
utvivlsomt mange gevinster ved, men det stiller også
de danske studerende i uheldige situationer nu og da,
fx hvis de ønsker at tage kurser ved et dansk univer-
sitet under SDC-forløbet, hvor de vil skulle betale for
kursusaktiviteten i Danmark på lige fod med gæstestu-
derende. Det kan derfor overvejes, om indskrivnings-
og optageforholdet kan ændres. Optageforholdet er
afgørende for de optagnes legalitetsforhold og dermed
retssikkerhed, og trods det, at de studerende søger ind
via et dansk universitet og får udstedt eksamensbevis
fra selvsamme danske universitet, er de studerende un-
derlagt det regelsæt, der er fastsat i SDC-samarbejds-
aftalen. Dette regelsæt er tilpasset de danske regler for
universitetsuddannelser, men de studerende har ikke
rettigheder, som var de optaget på et dansk universitet.
Vi har noteret os, at semesterstuderende, der gerne
vil fortsætte på den hele SDC-uddannelse, ikke kan
konvertere deres indskrivning til en fuld optagelse, når
studieopholdet er påbegyndt. Enkelte nøglepersoner
fortæller, at flere studerende bliver i Kina, men andre
fortæller, at UCAS sætter en stopper for, at semester-
studerende kan ændre indskrivningsstatus og der-
med blive optaget på den hele SDC-uddannelse og
få mulighed for at færdiggøre den. Der er umiddelbart
potentiale for, at flere studerende kan dimittere som
SDC-kandidater, såfremt denne problematik i kinesisk
kontekst på nogen måde kan overvindes.
Optagegrundlaget er også afgørende for betalingskra-
vet for de studerende. Ved optag på UCAS i Kina be-
handles danske studerende som tredjelandsborgere,
hvor universitetsuddannelser som udgangspunkt er
betalingsuddannelser. For den eksisterende SDC-mo-
del er der lavet en særaftale, hvor der stilles krav om,
at man skal være indskrevet på et dansk universitet
på ansøgningstidspunktet for at undgå at betale
tuition fees. Ved at optage de danske studerende på
det danske universitet, kan der ikke stilles krav om be-
taling af tuition fees. Det vil potentielt kunne betyde,
at studerende, der har færdiggjort deres bachelorud-
dannelse, har mulighed for at tage en tænkepause og
tage sig tiden til at lade idéen om SDC modnes, uden
at falde for kravet om indskrivning på en dansk insti-
tution ved ansøgning for at undgå tuition fees. Æn-
dring i optagegrundlaget vil altså kunne føre til et øget
potentiale for rekruttering af bachelordimittender, der
er udskrevet fra et dansk universitet på ansøgnings-
tidspunktet. Ændringen af optageforholdet kan dog
/
42
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0043.png
forventes at have betydning for antallet af ansøgere
fra EU. For disse kan der ikke stilles krav om betaling
og de økonomiske perspektiver for ændringen bør
indgå i overvejelserne om ændring af optageforhol-
det. Forslaget om ændring af optagegrundlaget stilles
vel vidende, at det kan stride mod ønsker i UCAS. Det
kunne derfor overvejes, om der skal laves et delt optag,
så danske studerende optages på danske universiteter,
og kinesiske på UCAS, hvor uddannelserne tilrettelæg-
ges som danske og kinesiske uddannelser med obliga-
torisk forløb i udlandet. Der er forskellige modeller for
en sådan tilrettelæggelse, men der synes umiddelbart
ikke noget til hinder for, at alle studerende påbegynder
uddannelserne i Kina som nu, og så bliver og færdiggør
eller rejser til Danmark og skriver speciale. Uddannel-
serne kan også tilrettelægges således, at de kinesiske
studerende opholder sig længere tid i Danmark, end
tilfældet er for den eksisterende model. Endelig giver
denne udbudsform med optag i Danmark mulighed
for at lave fall back-muligheder i form af paralleludbud
uden obligatorisk ophold i Kina for de studerende,
der undervejs på SDC-uddannelsen får kolde fødder.
Omlægninger af denne art skal behandles af Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen.
ophold en mulighed for at tiltrække større mængder
af studerende i kortere perioder. Udbudsmodellen er
allerede brugt på flere af SDC-uddannelserne som en
ny eller supplerende rekrutteringsvej, men muligheden
markedsføres ikke til potentielle ansøgere.
En semesteropholdsstuderende på SDC er kandi-
datstuderende med en indskrivning på en anden insti-
tution i Danmark eller udlandet, som så tager fag – ty-
pisk svarende til 30 ECTS – på UCAS og efterfølgende
får semesteropholdet meritoverført til den uddannelse,
vedkommende er optaget på i hjemlandet.
Danske studerende kan komme på semesterophold i
SDC-regi på to måder. Én som udvekslingsstuderende
og én som studerende på selvarrangeret udlandsophold,
også kaldet
freemover.
For at komme på semesterop-
hold som udvekslingsstuderende skal der foreligge en
udvekslingsaftale mellem UCAS/SDC og det univer-
sitetet, den studerende kommer fra i Danmark. Ved en
sådan aftale forpligtiger UCAS/SDC sig til at modtage
et fastsat antal studerende på semesterophold pr. år,
mod at sende et tilsvarende antal studerende til part-
neruniversitetet i samme periode. Aftalen skal udvikles
inden for rammerne af den internationale uddannelses-
bekendtgørelses § 9. I den konkrete konstellation er der
dog rejst tvivl om, hvorvidt UCAS vil være interesseret i
et udvekslingssamarbejde inden for rammerne af SDC.
UCAS/SDC kan også modtage studerende fra danske
universiteter på selvarrangerede ophold, hvor der ikke er
lavet en udvekslingsaftale, som opholdet falder ind under.
Dette forpligter de danske universiteter i mindre grad.
Semesterophold
SDC har, som det fremgår af kapitel 1, optaget seme-
sterstuderende siden 2015, men i begrænset omfang. I
perioden siden da har der været optaget i alt 19 seme-
sterstuderende med en koncentration på 11 i 2017.
Ønskes det, at flere danske studerende skal tage fag
i Kina i Industriens Fonds Hus, er udbud af semester-
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
/
43
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0044.png
De studerende, der kommer på semesterophold i dag,
kommer som freemovers, men med fordele som var de
på udveksling, fordi SDC-sekretariatet yder vejledning
både før og under opholdet. Særligt for semesterop-
holdsaftalen i SDC-regi er, at der er aftalt betalingsfri-
hed med UCAS, såfremt det kan dokumenteres, at de
danske studerende kan få merit for deres SDC-ophold.
Semesteropholdet som mobilitetsaktivitet har uni-
versiteterne stor og god erfaring med, og produktet
er en ”kendt vare”, som nemt kan tages ind på hyl-
den ift. annoncering af muligheder i forbindelse med
rekrutteringsaktiviteter som informationsmøder om
udlandsophold og i vejledningssituationen. Der er
altså potentiale for, at de internationale kontorer, de
studieadministrative centre og vejledningsenhederne
på institutionerne i høj grad kan benyttes til at gribe
implementering, markedsføring og drift af denne
udbudsmodel.
Vi har spurgt HEP og PC til deres perspektiver for
semesterophold på de konkrete uddannelser. Særligt
på NANO og CBE, hvor der er identiske uddannel-
sesudbud i Danmark, vurderes det, at potentialet for
semesterophold er stort. Umiddelbart var der tilslut-
ning til idéen om at intensivere markedsføringen af
semesterophold på uddannelserne fra de andre HEP,
men der var også en bekymring for, om semesterop-
holdsstuderende kan rummes i den faglige progres-
sion og struktur, der er for de enkelte uddannelser.
Sammensætningen af kurser og deres ECTS-sætning
på uddannelserne varierer betydeligt. På nogle uddan-
nelser opereres der med 3, 5, 6, 7, 8 og 9 ECTS-kurser,
mens der på andre uddannelser arbejdes med kurser,
der vægter 5, 10 eller 15 ECTS. Netop ECTS-sætningen
er et parameter, der kan virke indvirkende på de otte
SDC-uddannelsers potentiale for at optage semester-
studerende. Derfor kan det være en forudsætning for
intensiveringen, at der justeres i de enkelte uddannel-
sers indhold og struktur for at kunne rumme semester-
opholdsstuderende.
I samtalerne med nøglepersonerne fremgår det ikke
klart, hvorfor semesteropholdene ikke markedsføres.
Der kan derfor med stor fordel tages stilling til, hvor-
vidt der skal ske markedsføring af semesterophold i
SDC-regi. Med en øget studentertilgang til holdene på
uddannelserne i Kina, vil der også ske et afledt øget
kendskab til SDC på institutionerne, idet det er forven-
teligt, at de studerende vender tilbage til institutionerne
og fortæller om deres erfaringer.
Andre modeller
De politiske strømninger ift. internationalisering på
uddannelsesområdet siden SDC´s etablering og frem
til nu har været meget omskiftelige. Først i 2010’erne
blev
Grib Verden
initieret og dermed en ministeriel
opfordring til studerende om at søge internationale
perspektiver på deres uddannelsesforløb. Senere har
vi set flere lovgivningsfastsatte stramninger i godken-
delsesprocessen for at få godkendt engelsksprogede
udbud af nye uddannelser. Disse stramninger har
betydet, at ellers relevante uddannelsesinitiativer er
lagt i skuffen, og har bragt stor usikkerhed over den
nationalpolitiske holdning til internationalisering på
uddannelsesområdet.
/
44
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
I 2017 blev initiativet
European Universities
lanceret
af Europarådet og EU-kommissionen som en del
af Erasmus+. Med dette initiativ er ønsket at skabe
universitetsalliancer i Europa, hvor ”cirkler” af sam-
arbejdsuniversiteter skal etablere ét fælles univer-
sitet og en lang række af mobilitetsaktiviteter. Med
en selektering af den konkrete universitetsalliance
følger der EU-midler. Ét fælles universitet er meget
ambitiøst, men definitionen herfor og af de under-
lagte aktiviteter er bred, og giver mange muligheder
for at iværksætte forskellige former for mobilitet på
tværs af cirkel-partnerne. Med
European Universi-
ties
ses der en stor tilskyndelse til internationalise-
ring i europæisk regi, som dog ikke helt stemmer
overens med de nationalpolitiske tendenser på
området.
Senest rammes universiteterne nu af en international
dimensionering, hvor ønsket om reduktion af udgif-
terne til SU til ikke-danske studerende resulterer i en
reduktion af antallet af engelsksprogede uddannelser
på universiteterne. Dette må betyde en forringelse af de
internationale studiemiljøer, som universiteterne hidtil
har kunne tilbyde og også en forringelse af de stude-
rendes muligheder for at ruste sig fagligt til internatio-
nale ophold i udlandet.
De forskellige initiativer og politiske vinde har givet
anledning til, at internationalisering gentænkes til fordel
for de danske studerende. Særligt for SDC er det rele-
vant at se på, hvordan der med mindre greb kan etable-
res attraktive alternative tilbud om internationalisering
til de danske studerende, der herudover kan hjælpe
til udbredelse af kendskabet til SDC, og forhåbentligt
på sigt også medføre flere full degree-studerende på
uddannelserne.
Vi er få gange stødt på ideen om at udbyde Sum-
mer University i Kina i regi af SDC, men idéen er ikke
grebet. Ved Summer University udbydes der kurser
belagt med en mængde ECTS, typisk 10, der afholdes
i ferieperioder, hvor der ikke afholdes ordinær under-
visning. Udbuddet stilles til studerende på ordinære
uddannelser, der kan få merit for kurset på deres fulde
uddannelse. For SDC er det helt særlige, at Industriens
Fonds Hus er oplagt som ramme for Summer Univer-
sity. Herudover er der interessante muligheder ift. et
samspil mellem studieårets tilrettelæggelse i Kina og i
Danmark, hvor der kan være perspektiver i at udbyde
fag i ferieperioder uden for sommerferien. Ulemperne
ved udbud af Summer University kan være, at det
er omkostningstungt at sende studerende til Kina
for korte perioder, og så kan det være vanskeligt at
rekruttere undervisere til afholdelse af undervisning i
ferieperioder.
På de danske uddannelsesinstitutioner er der gode er-
faringer med udbud af Summer University, og såfremt
idéen effektueres, kan der med fordel initieres erfa-
ringsopsamling fra universiteterne. Det samme gør sig
gældende for praktikophold i udlandet.
Det seneste års begrænsninger afledt af Covid-19 har
givet store udfordringer for afviklingen af undervis-
ningen på universiteterne. Udfordringer ja, men også
virkelig gode erfaringer. Onlineundervisning har vist
sig at have mange gode aspekter, og begrænses
den til mindre omfang og måske endda som en del
af
blended learning,
kan det være en stor gevinst for
de studerende. Med de digitale muligheder kan en
topforsker fra UCAS eksempelvis afholde en fore-
læsning online fra Kina for relevante studerende på
universiteterne i Danmark. Det fagrelevante tilbud vil
kunne gå ud til alle universiteterne og give internatio-
nalt perspektiv på det konkrete fagområde. Samtidig
kan det være en mulighed for at synliggøre SDC på de
danske universiteter.
For både Summer University og mulighederne for
onlineundervisning er det centralt at sikre fleksibilitet
for de studerende og samtidig sikre, at de opnår stort
fagligt udbytte. Fleksibiliteten er også helt afgørende
for udviklingen af
micro-credentials,
der er oppe i ti-
den inden for europæisk uddannelsesudvikling. Med
micro-credentials forstås der korte kompetencegi-
vende forløb, der gives bevis for at have gennemført.
Disse credentials er særligt relevante for folk, der øn-
sker en opkvalificering uden at tage en fuld uddan-
nelse, eller ønsker at bygge bro mellem gennemførte
uddannelser eller færdigheder opnået på arbejds-
markedet. Det er også idéen, at nutidens generation
Z måske ikke vil lade sig begrænse til én universi-
tetsuddannelse, men derimod selv sammensætte et
uddannelsesforløb af mange micro-credentials. Den
danske lovgivning er ikke tilpasset de europæiske
tanker om micro-credentials, bl.a. fordi der kun udste-
des eksamensbeviser for hele uddannelser. Det er
dog muligt at etablere forløb efter samme princip-
per som fx Summer University udbydes, eller som
efter-videreuddannelsesaktiviteter.
Efter-videreuddannelsesområdet kan også indeholde
mange perspektiver for SDC. Måske ikke i umiddel-
bar relation til målet om at rekruttere flere studerende
til kandidatuddannelserne, men så som en måde at
trække yderligere gevinster ud af SDC-samarbejdet.
Industriens Fonds Hus har potentiale til at kunne huse
studieture, aktiviteter udbudt som indtægtsdækket
virksomhed mm., hvor de kinesiske samfundsper-
spektiver og faciliteterne, som SDC kan tilbyde, er helt
unikke.
Vi har undersøgt mulighederne for at udbyde fleksible
ph.d.-forløb som en del af samarbejdet med UCAS. Det
har dog vist sig, at UCAS kun tillader indskrivning på
ph.d.-forløb med en færdiggjort kandidatuddannelse
som adgangsgrundlag.
Vurdering
Det er vores vurdering, at den eksisterende model
fortsat skal være den bærende model for SDC-samar-
bejdet. Det vil være dog være en god ide, hvis man for
den eksisterende uddannelsesmodel allerede i rekrut-
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
/
45
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0046.png
teringen til uddannelserne tydeliggør mulighederne
for at forkorte opholdet i Kina, men stadig færdiggøre
SDC-uddannelsen.
Det er videre vores vurdering, at der er potentiale for an-
dre uddannelsesaktiviteter i SDC-regi som supplement
til den eksisterende model, hvor særligt rekruttering
til semesterophold bør intensiveres. Der bør desuden
etableres en differentieret model, hvor semesterophold
udbydes i højere grad på nogle uddannelser end andre.
Såfremt det besluttes at markedsføre semesterophold,
bør der fastsættes et konkret antal pladser til udbud, og
det bør sikres, at aftalen om betalingsfrihed gælder for
fremtiden.
På disse måder signaleres der fleksibilitet, og flere
studerende vil måske være tilbøjelige til at give SDC en
chance.
I tillæg hertil, vil det være en god idé at afsøge, hvorvidt
alternative modeller kan bringes mere i spil. Det gælder
korterevarende ophold som fx Summer University,
praktikophold i udlandet og andre udbud, som ikke
erstatter de eksisterende, men lægger til.
Udviklingsperspektiverne for disse uddannelsesaktivi-
teter bør overvejes af bestyrelsen og kan fx belyses ud
fra tre parametre. For det første skal det konkrete initi-
ativ have potentiale til at føre en større mængde af dan-
ske studerende til Industriens Fonds Hus i Kina. For det
andet skal initiativet gerne føre til et større kendskab til
SDC på universiteterne i Danmark, og sidst men ikke
mindst skal initiativet gerne føre til et øget udbytte for
det danske samfund af den investering, som SDC er.
Med ændringer i den eksisterende model om krav
til opholdets varighed og optagelsesgrundlaget ift.
opholdets varighed, betalingsforhold og spørgsmål
om retssikkerhed, er der potentiale til at udvide rekrut-
teringsgrundlaget i lyset af motivationsfaktorerne for
ansøgerne. Det er desværre ikke muligt at sige noget
konkret om, hvor givtigt sådanne tiltag vil være, men
vi kan dog se, at også Erasmus-uddannelser og andre
samarbejdsuddannelser med obligatoriske udlagte
forløb i udlandet er udfordrede på lave ansøgertal.
/
46
Kapitel 5
/
Uddannelsessamarbejdet
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0047.png
Kapitel 1
/
Optag og rekrutteringsgrundlag
/
47
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0048.png
Kapitel 6
Rammebetingelser og incitamenter
for deltagelse
De økonomiske rammebetingelser for SDC-samarbejdet har betydning for parternes deltagelse og engagement.
I det følgende analyseres forholdet mellem bidrag og kompensationer samt incitamenter for deltagelse. På
den baggrund udpeges udfordringer og forbedringsforslag, som kan styrke og udbrede engagementet og
opbakningen til samarbejdet.
Analysen er baseret på interviews med nøglepersoner samt nøgletalsopgørelser og regnskabstal, som er
tilvejebragt af SDC-sekretariatet.
Økonomiske rammebetingelser
SDC-samarbejdet hviler på et princip om delt ansvar
og delt deltagelse, der betyder, at den danske og
kinesiske side forventes at bidrage ligeligt til un-
dervisnings- og forskningsaktiviteter, at rekruttere
lige mange studerende og at investere lige meget i
samarbejdet økonomisk set. Der arbejdes dog med
separate modeller for, hvordan de danske og kinesi-
ske deltagere i samarbejdet kompenseres for deres
bidrag.
Den samlede danske investering i SDC beløber sig til
ca. 64 mio. kr. årligt. Heraf dækker Uddannelses- og
Forskningsministeriet ca. 34 mio.kr. per år i form af
et fast tilskud og et aktivitetsbestemt uddannelses-
bidrag, som er afsat på Finansloven. De otte danske
universiteter dækker samlet set ca. 30 mio. kr. per
år på baggrund af den gældende fordelingsnøgle
for universiteternes bidrag til Danske Universiteter.
Universiteternes bidrag til SDC-samarbejdet i 2020
fremgår af oversigten nedenfor.
Omkring 80% af det samlede danske budget på 64
mio. kr. føres tilbage de danske universiteter, mens
20% går til driften af SDC, herunder til opretholdelsen
af det danske SDC-sekretariat i Aarhus. Tilbageførslen
af midler til universiteterne sker gennem en kompen-
sationsordning, hvor SDC-sekretariatet kompenserer
institutionerne for deres deltagelse, fx i form af løn-
udgifter i forbindelse med udsendelse af fastansat
videnskabeligt personale til Kina, for vejledningsopga-
ver, som rejsestipendier eller for varetagelse af rollerne
som HEP og PC. SDC-sekretariatet medfinansierer
også ph.d.-stipendier og yder støtte i form af mindre
bevillinger til forberedelse af forskningsansøgninger.
Der gives også støtte til afholdelse af særlige faglige
og uddannelsesmæssige aktiviteter som konferencer,
symposier, workshops, forelæsningsrækker med mere,
der har til formål at styrke samarbejdet med relevante
kinesiske fagmiljøer, udbrede kendskabet til SDC og
udnytte mulighederne i SDC-bygningen. Der tilbage-
føres flest penge til universiteterne i form af medfinan-
siering til ph.d.-stipendier og som kompensation for
Tabel 8
Universiteternes bidrag til SDC-samarbejdet 2020
Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Copenhagen Business School
Roskilde Universitet
IT-Universitetet
I alt
Andel af sektorens samlede indtægter
~ 30,4 %
~ 22,6 %
~ 18,0 %
~ 10,6 %
~ 9,9 %
~ 4,8 %
~ 2,5 %
~ 1,1 %
~ 100 %
Bidrag til SDC
9.218.239,26 kr.
6.846.254,45 kr.
5.457.300,47 kr.
3.225.027,16 kr.
2.997.601,57 kr.
1.439.960,91 kr.
769.165,97 kr.
346.450,20 kr.
30.300.000,00 kr.
Kilde: Brev fra SDC-sekretariatet til de danske rektorer, september 2020. Universiteternes bidrag til SDC samarbejdet bliver PL-reguleret hvert år.
/
48
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0049.png
Tabel 9
Kompensation udbetalt til universiteterne 2015-2019
AAU
Teaching
MSC
Teaching MSC & Research
Research
Other
Other Teaching activities
særlige midler
Bonus til faglige områder for
lange ophold
Post doc finansiering
PhD finansiering
Tilskud vedr. medvejledning
af CN ph.d.
Uddannelsesaktiviteter
Andre omkostninger,
herunder PC midler
I alt
Aktiviteter i Kina
5.862.065,92
3.122.430,13
2.686.903,88
251.793,18
399.566,00
CBS
2.741.888,55
605.294,72
1.202.934,94
551.428,21
0,00
AU
10.578.760,44
2.964.632,41
5.937.028,97
644.629,55
403.123,01
KU
5.135.726,07
1.912.101,68
2.271.297,91
954.173,90
195.937,69
2.000.000,00
100.000,00
ITU
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
DTU
8.839.879,93
1.675.938,07
2.176.700,16
688.069,44
743.346,10
SDU
1.110.565,68
683.080,10
1.283.742,63
140.166,97
172.434,13
RUC
39.694,11
452.890,11
1.533.432,70
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
6.500.000,00
I alt
34.308.580,70
11.416.367,22
17.092.041,19
3.230.261,25
1.914.406,93
14.500.000,00
560.000,00
16.295.764,00
115.842.219,94
0,00 4.000.000,00 5.000.000,00
0,00
750.000,00
16.610.959,00
500.000,00
5.656.967,38
0,00
35.840.685
80.000,00
3.312.500,00
7.538.197,45
400.000,00
3.258.190,84
550.777,62
24.241.212
310.000,00
2.500.000,00 1.000.000,00
20.000,00
50.000,00
3.983.264,00 3.000.000,00
3.750.000,00 1.500.000,00
29.865.780,46
800.000,00
6.357.717,11
500.000,00
57.917.431
3.855.904,00
100.000,00
2.314.962,59
350.000,00
12.560.856
28.471.379,03 21.500.000,00 1.500.000,00
600.000,00
5.406.837,80
1.675.000,00
65.974.655
900.000,00
7.172.925,61
500.000,00
45.642.163
0,00
0,00
0,00
1.500.000
0,00 3.300.000,00
362.153,85
0,00
30.529.755,18
3.575.777,62
8.888.171 252.565.174,03
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelser, februar 2021
Figur 15
Tilbageførte beløb til institutionerne 2015-2019
17.500.000
15.000.000
12.500.000
10.000.000
7.500.000
5.000.000
2.500.000
0
2015
DTU
SDU
2016
ITU
RUC
2017
AU
AAU
2018
KU
CBS
2019
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelser, februar 2021
uddannelsesmæssige aktiviteter og ledelse af de otte
kandidatuddannelser og seks forskningstemaer. Tilba-
gebetalingen til universiteterne af deres investeringer i
SDC afhænger af disse kompensationer og tilskud.
Størrelsen på de beløb, der samlet set føres tilbage
til de enkelte universiteter, varierer en del, og der er
forskel på, om universiteterne samlet set får tilbageført
flere midler, end de investerer, eller om de investerer
mere, end de hjemtager. Ser man på det gennemsnit-
lige forhold mellem investeringer og tilbageførte beløb
for de enkelte universiteter over tid, viser der sig et
billede af, at nogle universiteter genererer overskud fra
deres deltagelse i SDC, mens andre taber penge.
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
/
49
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0050.png
Tabel 10
Fordeling af HEP og PC-funktioner på universiteterne
AU
HEP
PC
NEURO
FOOD
Life Sciences
Food and Health
Nanoscience
KU
NANO
WE
Water
and Environment
DTU
CBE
LEI
Sustainable Energy
CBS
PM
Social Sciences
AAU
IM
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelse, november 2020
Tabel 11
Antal undervisere fordelt på uddannelser og institutioner 2015-2020
AU
CBE
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelser, februar 2021
CBS
DTU
132
KU
1
2
19
45
20
19
RUC
SDU
AAU
1
6
26
43
159
11
112
5
2
66
2
5
1
29
2
11
115
16
6
31
19
2
61
13
5
40
66
Tabel 12
Antal vejledere fordelt på uddannelser og institutioner 2016-2020
AU
CBE
IM
LEI
NANO
NEURO
PM
WE
Kilde: SDC-sekretariatets opgørelser, februar 2021
CBS
DTU
25
KU
RUC
SDU
AAU
3
4
16
28
5
18
5
10
1
1
22
9
3
16
21
5
9
15
1
2
7
1
2
17
1
2
6
6
1
1
Sammenligner man universiteternes bidrag med det
tilbageførte beløb på enkelte år, ses der dog variationer
i forholdet mellem investeret biddrag og tilbageført
beløb for det enkelte universitetet.
De største kompensationsbeløb udbetales til de uni-
versiteter, hvis medarbejdere varetager en rolle som
PC eller HEP.  Disse roller udløser et årligt tilskud til det
universitet, hvor medarbejderen er ansat, på henholds-
vis 100.000 kr. for PC og 500.000 kr. for HEP, men
rollerne er ujævnt fordelt og placeret på bare fem ud af
de otte deltagende institutioner.
Medarbejdere, der påtager sig rollen som HEP eller PC,
påtager sig en i udgangspunktet tidsubegrænset funk-
tion, og der er ikke noget princip for, at rollen skal gå på
skift. Der har været udskiftning blandt både PC og HEP,
men når det er sket, er rollen oftest blevet overdraget
fra en medarbejder til en anden inden for det samme
universitet. Det er kun sket én gang, at HEP-funktionen
er blevet flyttet fra et universitet og til et andet, og det var
da OMICS blev til LEI med flytningen fra SDU til DTU i
2018. Manglen på udskiftning af disse funktioner og på
en mere ligelig fordeling blandt universiteterne kan være
en del af forklaringen på, hvorfor nogle universiteter
/
50
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
økonomisk set får et overskud ud af SDC-samarbejdet,
mens det på andre universiteter medfører et tab.
Til forklaringen på den varierende tilbageførsel af midler
til universiteterne hører også, at deltagelsen i undervis-
ningen og vejledningen af studerende meget kon-
sekvent, og kun med få undtagelser, er størst på det
universitet, hvor en uddannelse er forankret. På WE har
der ganske vist gennem årene været flere undervisere
og vejledere fra AU end fra forankringsinstitutionen på
KU, og på LEI er de fleste vejledere samlet set kommet
fra KU, mens der har været markant lavere deltagelse
fra ansatte på de to forankringsinstitutioner SDU og
DTU. Ellers ser man som altoverskyggende mønster,
at der trækkes mest på undervisere og vejledere, som
er ansat ved forankringsinstitutionen. Dette er parallelt
til mønsteret for det historiske optag for uddannelser-
ne, hvor der også er en overvægt af optagne med en
adgangsgivende bacheloruddannelse fra det samme
universitet, som samtidig er forankringsinstitution for
en given uddannelse.
fremhæver især adgang til midler, der kan bruges som
medfinansiering af ph.d.-stipendier, som noget, der bli-
ver taget godt imod i de videnskabelige miljøer, og som
er medvirkende til at motivere kolleger til at involvere
sig i aktiviteter, der foregår i regi af SDC. Flere efterspør-
ger dog en tættere dialog med fagfæller og foreslår, at
der dannes faglige netværk på tværs, understøttet af
SDC-sekretariatet, som en måde at udbrede kendska-
bet til SDC og engagere flere i arbejdet. Enkelte af de
interviewede nævner, at SDC-sekretariatet kunne gøre
en større indsats for at forsyne de undervisere og for-
skere, som opholder sig i Kina i længere tid og i tilbage-
vendende perioder, med en tydeligere SDC-identitet, fx
i form af en autosignatur, visitkort mv., som afspejler og
tydeligere signalerer deres tilknytning. Der efterspørges
med andre ord en form for meritering.
Vi hører fra stort set alle de interviewede, at det er en
kæmpe udfordring at få organisationen til at bakke
op om et internationalt uddannelsessamarbejde, der
indbefatter, at man sender talentfulde studerende ud af
landet samtidig med, at universitetet mister indtægter i
form af STÅ. Det er særligt en udfordring, der italesæt-
tes af universiteter med små studenterpopulationer på
kandidatniveau inden for de faglige områder, som er
relevante for SDC-uddannelserne. Det er også et pro-
blem, hvis der fra nogle bacheloruddannelser på nogle
institutioner ses en tendens til overgang til kandidatud-
dannelser på andre institutioner.
Spørger man bestyrelsesmedlemmerne fra universite-
terne, er universiteternes opbakning til SDC-samarbejdet
betinget af andet og mere end økonomi. At der er balance
mellem investeringer og tilbageførsler af midler til univer-
siteterne fremhæves som vigtigt, men det anses ikke som
en forudsætning for universiteternes deltagelse eller som
noget, der driver deres engagement og vilje til at forpligte
sig i samarbejdet. Flere bestyrelsesmedlemmer fortæller,
at universiteternes deltagelse i samarbejdet er politisk be-
sluttet, men fremhæver samtidig også det unikke ved, at
de danske universiteter her er gået sammen i et
joint ven-
ture
med UCAS og dermed i et uddannelsessamarbejde,
der bliver vurderet som betydningsfuldt og af strategisk
vigtighed for Danmark. At samarbejdet er blevet etab-
leret med et de højst rangerede universiteter i kinesisk
sammenhæng, betragtes som helt specielt, sammen med
de døre, det åbner til excellente forskningsmiljøer under
CAS. I det hele taget fremhæves det af flere bestyrelses-
medlemmer, at SDC-samarbejdet har givet Danmark et
brohoved til en videnskabelig supermagt og til et af de
lande i verden, hvor der investeres mest massivt i forsk-
ning og uddannelse.
Vi har også spurgt bestyrelsesmedlemmerne om deres
vurdering af universiteternes udnyttelse af samarbejdet,
og hvad der driver deres engagement. Alle fortæller, at
der kan gøres mere for at øge kendskabet til SDC, men
på spørgsmålet om, hvad der skal til for at øge enga-
gementet og fremme deltagelsen på universiteterne, er
svarene flere. Nogle fremhæver, at der mangler incita-
menter til at promovere samarbejdet i de videnskabelige
Incitamenter for deltagelse
Kompensationerne fra SDC-sekretariatet for undervis-
ning og vejledning tilfalder universiteterne og ikke de
involverede videnskabelige medarbejdere. Det gælder
også de øvrige kompensationer som de årlige tilskud til
PC og HEP. Flere af universiteterne allokerer kompensa-
tioner til det institut eller fakultet, hvor den involverede
medarbejder er ansat, men der er ikke nogen fast praksis
eller gennemgående principper for allokering af kom-
pensationsmidler, som går på tværs af universiteterne.
På forankringsinstitutionerne findes der dog ofte løs-
ninger, der tilgodeser de involverede miljøer, og de in-
terviewede fra disse universiteter fortæller enstemmigt,
at allokeringen af kompensationsmidler til de institutter,
hvor underviserne og forskerne er ansat, medvirker til
at løfte engagementet lokalt. Fordi universitetet alloke-
rer kompensationerne ud i de involverede fagmiljøer,
får de videnskabelige medarbejdere et incitament til
at deltage i undervisningsaktiviteter i regi af SDC, for
eksempel ved at få tilført midler til forskningsaktiviteter
eller ved udbetaling af et engangsvederlag som kom-
pensation for dobbelt undervisningsbelastning. Flere
HEP fortæller også, at kompensationsmidlerne fra SDC
er det, der muliggør, at de kan ansætte en koordinator
på instituttet, som kan hjælpe dem med at varetage
de administrative opgaver, der følger med rollen som
studieleder. Den negative side af mønten, hvis man
spørger de interviewede, er, at de lokale aftaler om
allokering af kompensationsmidler beror på den aktuel-
le ledelsesmæssige opbakning og skal genforhandles
med jævne mellemrum. Sagt med andre ord gælder
aftalen kun så længe, at opbakningen til de involverede
og til SDC er til stede i ledelseslaget, og den kan selv-
følgelig ændre sig over tid. 
Både HEP og PC giver udtryk for tilfredshed med
størrelsen af de beløb, der overføres til universiteterne
som støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter og
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
/
51
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0052.png
miljøer på de universiteter, der ikke udbyder kandidatud-
dannelser under SDC. De faglige miljøer på ikke-forank-
ringsinstitutionerne vil ifølge bestyrelsesmedlemmerne
med andre ord gerne engagere sig, men det forudsætter,
at de får større indflydelse eller en større rolle at spille,
fx i forbindelse med planlægningen af undervisningen
på SDC-uddannelserne. Andre bestyrelsesmedlemmer
fortæller, at SDC-samarbejdet kun udgør en lille del af
universitetets samlede internationale aftaleportefølje,
og at man derfor ikke gør noget særskilt på det enkelte
universitet for at øge synligheden af SDC set i forhold
til den måde, man profilerer og understøtter universitets
øvrige internationale samarbejder.
Det problematiseres af flere bestyrelsesmedlemmer, at
SDC-samarbejdet ikke nødvendigvis rangerer særligt
højt, når det kommer til universiteternes egen vurdering
af samarbejdets strategiske betydning. Det bliver også
nævnt, at manglen på forståelse for SDC-samarbej-
dets strategiske betydning er temmelig udbredt, både
i de forskellige ledelseslag i de administrative søjler
og blandt ansatte i de faglige miljøer, der ikke selv er
direkte involveret i samarbejdet. Det er i det hele taget
et tilbagevendende problem, som de fleste bestyrelses-
medlemmer italesætter, at det er vanskeligt at få deres
egen organisation til at prioritere SDC-samarbejdet i en
grad, som står mål med det politiske prestigeprojekt fra
dansk side, som samarbejdet også er. En enkelt kalder
det endda for paradoksalt, at det kan være svært at for-
klare, selv som bestyrelsesmedlem, hvorfor der bruges
så mange skattekroner på SDC-samarbejdet fra dansk
side, når det samtidig kan være svært at få sit eget
universitet til at anerkende samarbejdets værdi.
Et sådant udsagn kunne være tegn på, at der er behov
for en fremadrettet organisering af arbejdet, der tyde-
liggør den institutionelle interesse for SDC, og som
ansporer både ledelse og medarbejdere på universite-
terne til at bakke op om og forpligte sig på en måde, så
universiteternes samlede ageren i SDC-samarbejdet i
højere grad kommer til at afspejle, at der er tale om et
fællesdansk projekt. De udfordringer, bestyrelsesmed-
lemmerne nævner med at få ledelse og medarbejdere
til at forpligte sig noget mere, kunne være indikation
på, at universiteterne, selv efter knap 10 års deltagelse i
SDC, endnu ikke betragter samarbejdet som deres eget
eller som et fælles projekt.
Vurdering
Der mangler hverken engagement eller opbakning til
SDC-samarbejdet blandt de nøglepersoner, vi har talt
med, uanset om det gælder bestyrelsesmedlemmer eller
nogle af de medarbejdere, som har en mere perifer tilknyt-
ning til SDC. Til gengæld mangler der et formelt set-up,
som kan fremme videndelingen og samarbejdet mellem
de involverede nøglepersoner på de enkelte universiteter
og mellem universiteterne og SDC-sekretariatet.
Der mangler ligeledes incitamenter, som kan føre til en
større udbredelse af kendskabet til SDC, så opbakningen
til samarbejdet på universiteterne rækker bredere ud og
kommer til at omfatte ledelseslag på forskellige niveauer,
i de forskellige administrative søjler og på tværs af de
videnskabelige miljøer. Når det samtidig lykkes et stykke
af vejen at udbrede kendskabet og at skaffe opbakning til
samarbejdet blandt medarbejdere og studerende, skyldes
det i høj grad individuelle ildsjæle, som i kraft af deres er-
faring, dygtighed og personlige relationer formår at sætte
ambitiøse målsætninger. Problemet er, at det, der fungerer
godt, er på trods af, snarere end i kraft af de eksisterende
organisatoriske strukturer og incitamenter for deltagelse,
som der arbejdes med i regi af SDC.
De økonomiske incitamenter, der består i brugen af
kompensationer og medfinansiering af ph.d.-stipendier,
tilgodeser kun nogle få udvalgte fagmiljøer og fremmer
ikke i sig selv engagement og deltagelse på universi-
teterne i bred forstand. Forskere fra alle universiteter
kan søge om medfinansiering af ph.d.-stipendier og
modtage en bevilling fra SDC, uden at de forpligter
sig på andet, end at sende den person, de ansætter, til
Kina i nogle måneder under ph.d.-forløbet. Når kom-
pensationsmidlerne til universiteterne allokeres videre
til de involverede undervisere og forskeres institut eller
/
52
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0053.png
fakultet, fungerer de som et økonomisk incitament,
der fremmer engagementet blandt de videnskabelige
medarbejdere. Men før kompensationerne når ud til de
involverede, kræves det, at der kan landes en aftale om
allokering, der også inddrager en institutleder, som skal
kunne se ideen i, at medarbejderen bruger en del af
sin tid på SDC. Vi er opmærksomme på, at der tidligere
er forsøgt at lande en fælles model for allokering af
kompensationsmidler på AU. Måske er tiden moden
til at genoverveje, om der kan arbejdes videre ad den
vej som en måde at sikre sig et større engagement fra
universiteternes videnskabelige medarbejdere.
Der arbejdes ikke med andre typer af incitamenter i regi
af SDC, der tilskynder deltagelse og engagement på
universiteterne. Der arbejdes heller ikke med en gover-
nancemodel, som giver bestyrelsesmedlemmer eller an-
dre med et ledelsesansvar mulighed for at udstikke en
retning for universitetets ansatte, som der samtidig bredt
set bakkes op om i organisationen. Vi vurderer, at det er
en kæmpe udfordring, at nøglepersonerne har svært ved
at få organisationen til at bakke op om et uddannelses-
samarbejde, der indbefatter, at man sender talentfulde
studerende ud af landet samtidig med, at universitetet
mister indtægter i form af STÅ. Det er et problem, som
muligvis kan løses med en fremadrettet organisering af
arbejdet, der tydeliggør den institutionelle interesse for
SDC. Men det er også et problem, som kan adresseres
gennem øget anvendelse af semesteropholdet. Se-
mesteropholdet giver bedre incitamenter for at gå ind i
rekrutteringsarbejdet, hvis de kandidatstuderende ven-
der tilbage fra SDC og STÅ-indtægterne dermed vender
tilbage til institutionen.
Herudover kan det overvejes, om der skal prioriteres
ressourcer, der belønner succesfuld rekruttering til kan-
didatuddannelserne. SDC-sekretariatet udbetaler ikke
kompensationer til administrativt ansatte medarbejdere
og honorerer ikke universiteterne for deres deltagelse
i rekrutterings- og markedsføringsarbejdet. Formelt set
er der nedsat en rekrutteringsgruppe med deltagelse
af administrativt ansatte personer fra SDC-sekretari-
atet og universiteterne, men gruppen mødes kun én
gang årligt uden kontinuerlig tilstedeværelse fra alle
medlemmer og er desuden det eneste formelt nedsatte
organ under SDC, bortset fra bestyrelsen, der samler
medarbejdere på tværs af universiteterne og SDC-se-
kretariatet. Vi har spurgt medlemmer af rekrutterings-
gruppen, HEP og koordinatorerne, om de mødes med
deres udpegede bestyrelsesmedlem, og om der internt
på universiteterne er etableret en struktur for samarbej-
de og videndeling mellem ledelseslaget og de involve-
rede miljøer om universitetets deltagelse i SDC. Kun på
et enkelt universitet er der etableret en mødestruktur
med en fast kadence.
Vi vurderer, at det vil være fremmende for engage-
mentet og udbredelsen af kendskabet til SDC, hvis
der etableres et formelt set-up, hvor nøglepersoner
kan dele viden og udveksle erfaringer, koordinere
tiltag eller drøfte igangværende handleplaner og den
fremadrettede strategi. Det er nødvendigt for SDC’s
sammenhængskraft at sikre en bedre videndeling og et
mere forpligtende samarbejde mellem de involverede
nøglepersoner, ikke bare på universiteterne, men også
mellem universiteterne og SDC-sekretariatet.
Kapitel 6
/
Rammebetingelser og incitamenter for deltagelse
/
53
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
Konklusion og anbefalinger
Det eksisterende SDC-samarbejde er helt unikt. Den
eksisterende uddannelsesmodel er helt unik. Med et
uddannelsessamarbejde, hvor otte danske universite-
ter skal samarbejde om at samarbejde med et kinesisk
universitet om uddannelser udbudt i Kina, følger natur-
ligt også en række unikke udfordringer og løsninger.
Der er stort engagement og opbakning til at løfte unik-
ke udfordringer i kredsen af nøglepersoner i SDC-sam-
arbejdet. Samtidig er optaget af studerende gennem
det danske optagesystem til de fleste af SDC-uddan-
nelserne lavt. Nøglepersonerne på universiteterne har
svært ved at få organisationen til at bakke bredt op om
et uddannelsessamarbejde, der i sidste ende medfører,
at talentfulde studerende rejser ud af landet, samtidig
med at universiteterne herhjemme mister indtægter i
form af STÅ, som de havde fået, hvis de studerende var
blevet og havde optjent disse på de danske univer-
siteter. .Når det lykkes nøglepersonerne et stykke af
vejen at udbrede kendskabet og at skaffe opbakning til
samarbejdet, skyldes det i høj grad individuelle ildsjæle,
som i kraft af deres erfaring, dygtighed og personlige
relationer formår at sætte ambitiøse målsætninger og
til dels indfri dem. Problemet er, at det, der fungerer
godt, er på trods af, snarere end i kraft af de eksiste-
rende organisatoriske strukturer og incitamenter for
deltagelse, som der arbejdes med i regi af SDC.
Det har i løbet af evalueringsperioden været nævnt
mange gange, at de otte SDC-uddannelser er meget
forskellige. Det gælder både, hvad angår indhold og
opbygning, men også set i forhold til, hvordan og i hvor
høj grad de adskiller sig fra beslægtede uddannel-
ser. Diskussionerne samler sig således om, hvorvidt
rekrutteringspotentialet for en given uddannelse på
sin vis er ”forudbestemt”, dvs. betinget af mønstre for
faglig og geografisk mobilitet eller af et konkurrerende
uddannelsesudbud. Selv om vores evalueringsarbejde
bekræfter, at rekrutteringspotentialet i nogen grad kan
afhænge af nogle af disse faktorer, er der ikke noget,
som peger i retningen af, at der findes én forklaring på
SDC-uddannelsernes varierende succes med at optage
studerende. Til gengæld ser vi et behov for at tilpasse
rekrutteringsarbejdet de specifikke forhold, der gør sig
gældende for de enkelte uddannelser.
I dette kapitel samles der op på evalueringens re-
sultater om rekruttering, markedsføring, attraktivitet,
uddannelsessamarbejdet og vilkår for deltagelse. På
den baggrund præsenteres inden for disse områder en
række anbefalinger, der sigter mod at styrke rekrutte-
ringen, sikre at kandidatuddannelserne er attraktive for
de studerende og imødekommer samfundets behov
samt sikre optimale rammebetingelser, vilkår og incita-
menter for deltagelse.
Et pejlemærke for SDC’s arbejde er udvikling fra projekt
til institution. En række af anbefalingerne i det følgende
ligger derfor i tråd med og er tænkt som en understøt-
telse af denne ambition og giver inden for centrale
aktivitetsområder anbefalinger om at styrke ”instituti-
onaliseringen” af arbejdet. Anbefalingerne omfatter en
styrket organisering, klarere ansvarsfordeling og syste-
matik i de aktiviteter, der langt hen ad vejen allerede
finder sted. Samtidig anbefales også en målretning af
arbejdet med rekruttering og markedsføring. Endelig er
det en gennemgående anbefaling, at målretningen af
aktiviteter bør adressere den nuværende ubalance, der
er mellem optag fra den institution, hvor SDC-uddan-
nelsen er forankret, og optag fra de øvrige institutioner.
Dette vurderer vi, sammen med mere klare incitamen-
ter, vil kunne skabe grundlaget for en mere forpligtende
deltagelse fra alle universiteter.
Rekruttering – videnbaseret og målrettet
Vi har set et meget stort engagement, mødt mange
ildsjæle og set stor velvilje til at afprøve forskellige tiltag
og gå det ekstra skridt for at nå potentielle ansøgere.
Her er koordinatorerne centrale aktører. Også HEP’er
deltager i rekrutteringsarbejdet, særligt på de universi-
teter, hvor den enkelte SDC-uddannelse er forankret,
og hvor der foregår målrettede aktiviteter. SDC-sekre-
tariatets rekrutteringsmedarbejder spiller en nøglerolle,
står for mange af særligt de brede rekrutteringsevents,
deltager i en række andre og har således omfattende
viden. Samlet har de ni års arbejde med rekruttering
givet mange erfaringer.
Samtidig viser evalueringen en række udfordringer.
Rekrutteringsarbejdet er båret af mange års praksis for
bestemte måder at gøre tingene på. Men forventninger
til de enkeltes aktørers rekrutteringsarbejde er ikke
formelt beskrevet i en ansvars- og opgavebeskrivelse.
Det kan betyde uklarhed om ansvar og opgaver for
særligt nye aktører i SDC-samarbejdet og for de aktivi-
teter, der ligger uden for eget universitet. Der er også et
fravær af egentlige formulerede rekrutteringsmål for de
enkelte universiteter. Dette kan ligge bag det forhold,
at målrettede rekrutteringsaktiviteter oftest er koncen-
treret om egen institution, på bekostning af målrettede
rekrutteringsaktiviteter på andre relevante institutioner.
Dermed når rekrutteringsaktiviteterne ikke ud på alle
relevante institutioner og bacheloruddannelser.
På den baggrund anbefaler vi bestyrelsen følgende
tiltag:
•
at arbejde systematisk og kontinuerligt med at ska-
be viden om målgrupper for de enkelte uddannelser.
Det omfatter identifikation af adgangsgivende ba-
cheloruddannelser, der har hensigtsmæssig dimit-
tendvolumen, og hvor dimittender er fagligt mobile
/
54
Konklusion og anbefalinger
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
•
at udarbejde og beslutte en rekrutteringsstrategi, der
skal sætte tydelige mål for rekrutteringsaktiviteter-
ne. Strategien skal sikre, at rekrutteringsaktiviteter
målrettes de rette adgangsgivende uddannelser og
institutioner. Tilgangen til rekruttering af dimittender
fra professionshøjskoler, erhvervsakademier og
foreign institutions skal afklares
•
at beslutte og beskrive en tydelig ansvarsfordeling
for rekrutteringsarbejdet mellem SDC-sekretaria-
tet, forankringsinstitutionen og andre universiteter.
Ansvarsfordelingen skal understøtte, at der tilrette-
lægges og gennemføres flere smalle rekrutterings-
aktiviteter rettet mod de identificerede bachelorud-
dannelser og studiemiljøer. Der er gode erfaringer
med fordelene ved online-informationsarrangemen-
ter, som bør udbredes
•
at optimere udnyttelsen af den formelle ramme om
erfaringsudvekslingen i rekrutteringsgruppen. Dette
skal fremme effektiv, systematisk og relevant ud-
veksling af centrale rekrutteringserfaringer. Der skal
samles systematisk op på resultaterne af de enkelte
rekrutteringstiltag
•
at bistå med bedre muligheder for adgang for rekrut-
teringsmedarbejdere til alle universiteter.
På den baggrund anbefaler vi bestyrelsen følgende
tiltag:
•
at udarbejde en markedsføringsstrategi, der sætter
tydelige mål for markedsføringsarbejdet. Strategien
skal sikre, at merværdien for hver enkelt SDC-ud-
dannelse i relation til både danske og udenlandske
alternativer er afklaret, tydeliggjort og formuleret
•
at beslutte og beskrive en tydelig ansvarsfordeling
og et samarbejde mellem SDC-sekretariatet, forank-
ringsinstitutionen og andre institutioner med hensyn
til markedsføringen. Ansvarsfordelingen skal under-
støtte en målrettet markedsføring på alle universite-
ter og udnytte effektiv udvikling og koordinering af
centrale markedsføringsaktiviteter og tiltag. Den skal
også udnytte ressourcer i de kommunikationsfagli-
ge miljøer på universiteterne bedre
•
at markedsføre alle udbudsformer, dvs. hele kandi-
datuddannelser og semesterophold, og at tydelig-
gøre muligheden for forkortede ophold i Kina under
hele uddannelsesforløb. Det skal sikres, at univer-
siteternes hjemmesider og intranet giver opdateret
information om alle SDC’s uddannelsesudbud.
SDC-logoet bør bruges, når SDC-uddannelser og
muligheden for semesterophold under SDC omtales
på universiteternes hjemmesider
•
at overveje, hvordan organiseringen og ansvars-
fordelingen internt på de enkelte universiteter kan
fremme målrettet rekrutteringsarbejde og markeds-
føring af SDC-uddannelserne, så der skabes bedre
sammenhæng i rekrutterings- og markedsføringsar-
bejdet.
Markedsføring – samstemt og udbredt
I markedsføringen af SDC er det lykkes at skabe en
stærk visuel identitet, der resulterer i let genkendelig-
hed. Indholdet af særligt det trykte materiale er velvalgt
i brugen af aftagerudsagn om relevans og beskrivelser
af det faglige indhold. SDC er repræsenteret på en lang
række relevante sociale medier og favner bredt for at
nå interessenter, der er relevante for SDC. Det lykkes
også i høj grad forankringsuniversiteterne at tage deres
”egne” SDC-uddannelser til sig og markedsføre dem på
lige fod med deres øvrige uddannelser.
En af udfordringerne ved markedsføringen af SDC
er dog, at ingen af universiteterne markedsfører alle
SDC-uddannelserne, og at den ellers stærke visuelle
SDC-identitet kun i lav grad bruges af de universiteter,
der annoncerer ”egne” SDC-uddannelser. Den mar-
kedsføring, der laves, bærer desuden præg af, at der
ikke er lavet en indsats for at målrette markedsførin-
gen til de potentielle ansøgere og de parametre, som
de finder attraktive ved valg af kandidatuddannelse.
Ligeledes er den heller ikke afstemt eller koordineret på
tværs af SDC-sekretariatet og universiteterne, hver-
ken indholdsmæssigt eller ift. ansvar for opgaverne i
relation til markedsføringen. Det lykkes derfor ikke at
formidle den merværdi, der er ved de enkelte SDC-ud-
dannelser, og de mange muligheder, der er i SDC-sam-
arbejdet, ud til relevante målgrupper.
Attraktivitet – viden bragt i spil
Interviewene med nuværende studerende, dimittender
og aftagere viser mange kvaliteter ved det eksisterende
uddannelsesudbud. Både de nuværende studerende
og dimittenderne giver udtryk for stor tilfredshed med
adgangen til infrastruktur, tekniske faciliteter og de
muligheder, de får, fordi uddannelsen foregår i Kina.
Samtidig er de begejstrede for mødet med en anden
kultur og de erfaringer, de får, ved at skulle håndte-
re det uventede og det kulturelt anderledes. Alle de
interviewede, også aftagerne, vurderer, at der er stærke
faglige elementer i uddannelserne, og det har været
fremhævet af flere, at netop kombinationen af fagli-
ge kompetencer og den internationale dimension i
uddannelserne ruster de studerende godt til job. Også
de interviewede bachelorstuderende bekræfter, at den
internationale dimension er en stærk motivationsfaktor.
Den primære udfordring handler derfor ikke om, hvor-
vidt de bachelorstuderende, som man gerne vil rekrut-
Konklusion og anbefalinger
/
55
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
tere til SDC’s kandidatuddannelser, er motiverede for at
rejse ud, eller om uddannelserne er attraktive, set med
de studerendes og aftagernes øjne. Udfordringen be-
står i højere grad i, at viden om motivation og hvad der
driver de studerende i deres studievalg ikke er udnyttet
tilstrækkeligt i rekrutterings- og markedsføringsarbej-
det.
På den baggrund anbefaler vi bestyrelsen følgende
tiltag:
•
at arbejde systematisk og kontinuerligt med di-
mittendundersøgelser og indsamling af viden om
motivation for studievalg og årsager til fravalg blandt
bachelorstuderende. Resultaterne skal bringes aktivt
ind i rekrutterings- og markedsføringsarbejdet
•
at etablere en systematisk dialog med relevante af-
tagere. Formålet er at bibeholde og styrke samarbej-
det og at få tilbagemeldinger vedrørende tilpasning
af uddannelserne til samfundets behov
•
at afklare kvalitetssikringen af SDC-uddannelserne i
relation til de danske universiteters kvalitetssikrings-
systemer.
rende ophold og fall back-muligheder kan etableres.
Endelig er der meget stor kapacitet i SDC-samarbejdet
og Industriens Fonds Hus i Kina, og der er umiddelbart
en lang række muligheder for at udnytte dette endnu
bedre, end det bliver i dag.
På den baggrund anbefaler vi bestyrelsen følgende
tiltag:
•
at afdække mulighederne for udbud af semesterop-
hold på de enkelte SDC-uddannelser og iværksætte
udbud, hvor uddannelsesstrukturen egner sig hertil
eller kan tilpasses
•
at afklare en hensigtsmæssig arbejdsdeling for
den todelte, danske optageproces, der understøtter
arbejdet med at nedbringe antallet af ansøgere, som
ikke på begynder SDC-uddannelsen
•
at afdække, hvorvidt der kan ændres på optagefor-
holdet. Dette skal afhjælpe udfordringer ved kravet
om at skulle søge optag, mens man er indskrevet
på et dansk universitet, for ikke at blive mødt af et
betalingskrav for uddannelsen
•
at afdække, hvorvidt der kan etableres fall back-mu-
ligheder til kandidatuddannelser i Danmark
•
at afdække perspektiverne for udbud af andre
uddannelsesaktiviteter i SDC-regi for at sikre bedre
udnyttelse af mulighederne i SDC-samarbejdet.
Uddannelsessamarbejdet – fleksible udbud
Det står klart, at den eksisterende kandidatuddannel-
sesmodel er den foretrukne blandt nøglepersoner og
interessenter i relation til SDC. Der er mange aspekter
af den eksisterende model og det uddannelsessam-
arbejde, der er omkring modellen, som fungerer rigtig
godt. Derfor skal den eksisterende kandidatuddannel-
sesmodel fortsat være det bærende uddannelsesele-
ment i SDC-samarbejdet.
Der er dog også en række udfordringer og potentialer
til forbedring af uddannelsessamarbejdet. Den todelte
optageproces er uhensigtsmæssig ift. tids- og ressour-
ceforbruget, og vi vurderer også, at den fremstår uigen-
nemsigtig for ansøgerne. Særligt uhensigtsmæssig er
den store andel af ansøgere, der tilbydes optag, men
som aldrig påbegynder uddannelsen.
En hel kandidatuddannelse i Kina er for mange en stor
mundfuld og noget, der kræver mod at kaste sig ud i.
Det er derfor relevant at se på, hvordan udfordringen
kan gøres lidt mindre i overvejelserne om ansøgning.
Optageforholdet er anledning til nogle udfordringer for
de danske studerende, hvor særligt betalingskravet og
manglen på samme, hvis man ellers er optaget på et
dansk universitet, når man søger optag på SDC, med
fordel vurderes at have betydning for ansøgertallet.
Ligeledes er udsigten til to år i Kina svær, hvis man er
bange for, at man fortryder beslutningen om ansøg-
ning. Derfor er det relevant at se på, hvordan kortereva-
Rammebetingelser og incitamenter – sikring
af deltagelse og engagement
Der er etableret en velfungerende model for tilbageførsel
af kompensationer og tilskud, der muliggør, at univer-
siteterne kan geare deres investeringer i SDC gennem
øget deltagelse i undervisningsaktiviteter og forskning.
Med øremærkningen af en stor del af det samlede
årlige budget til medfinansiering af ph.d.-stipendier, er
der ydermere skabt mulighed for, at universiteterne kan
blive kompenseret på anden vis, end ved at påtage sig
ansvaret for ledelse af et af forskningstemaerne eller ved
at være forankringsinstitution for en uddannelse.
Udfordringen er, at der ikke er tænkt i incitamenter, som
honorerer deltagelse i rekrutteringsarbejdet, og som
understøtter de involverede parter – både bestyrelses-
medlemmer, videnskabelige medarbejdere og admini-
strativt ansatte i SDC-sekretariatet og på universiteter-
ne – i at samarbejde om opgaven. Helt grundlæggende
mangler der strukturer, som kan styrke samarbejdet
mellem de involverede parter på universiteterne, lige-
som der mangler strukturer for, hvordan universiteterne
bedre kan interagere med SDC-sekretariatets ledelse
/
56
Konklusion og anbefalinger
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0057.png
og medarbejdere, så alle arbejder i samme retning, men
med ansvar for hver sin opgave.
På den baggrund anbefaler vi bestyrelsen følgende
tiltag:
•
at overveje, om der skal prioriteres ressourcer, som
belønner deltagelse i rekrutteringsarbejdet. Dette
kan ske ved en udvidelse af den eksisterende kom-
pensationsmodel eller ved en omfordeling af midler
fra puljen til medfinansiering af ph.d.-stipendier til en
ny pulje
•
at tænke i nye incitamenter, der kompenserer uni-
versiteterne for succesfuld rekruttering både til hele
uddannelsesforløb og semesterophold
•
at arbejde med en fremadrettet organisering af
arbejdet, der tydeliggør den institutionelle interesse
for SDC.
Samlet set vurderer vi, at der er god mulighed for, at der
kan skabes et bæredygtigt optag for de eksisterende
SDC-uddannelser, hvis der igangsættes tiltag for at
styrke ”institutionaliseringen” af samarbejdet. Anbefa-
lingerne skal dermed ses som et medspil til den bevæ-
gelse fra projekt til institution, der allerede er igangsat.
I det fremadrettede arbejde med SDC’s uddannel-
sesportefølje vil det være vores anbefaling, at SDC’s
bestyrelse afklarer og tydeliggør centrale forhold, der
bør være til stede, når der ansøges om nye SDC-ud-
dannelser. En af anbefalingerne er, at der fokuseres på
områder, der kan styrke hjemtaget af viden til Dan-
mark. Det betyder fokus også på forskningsområder
af høj prioritet i kinesisk sammenhæng med henblik
på at kunne etablere solide forskningssamarbejder.
Hertil bør de danske forskningsmiljøer bag uddannel-
sen være bredt til stede på de danske universiteter af
hensyn til både forskningsbaseringen af uddannelsen,
samarbejdet i SDC og rekruttering blandt kommende
bachelordimittender. Rekrutteringspotentialet skal også
være til stede i form af et passende antal adgangsgi-
vende bacheloruddannelser med en hensigtsmæssig
dimittendvolumen, så et bæredygtigt optag kan sikres.
Endelig bør der udover de krav, der stilles ved prækva-
lifikation for en SDC-uddannelse, også være fokus på,
hvordan uddannelsen bidrager til kompetencer, der
efterspørges på det internationale arbejdsmarked.
Konklusion og anbefalinger
/
57
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0058.png
Uddannelsesnøgletal
Chemical and Biochemical Engineering
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Industrial Reaction Engineering
Transport Processes
Exam
Assignments
and oral
Assignments and
written presence
examination
Assignments and
written presence
examination
Assignments and
written presence
examination
Assignments
Assignments
and oral
Written
Assignments and
oral
Grading
7/100 scale
7/100 scale
Examiners
External
External
ECTS
7,5
10
1
Industrial BioReaction Engineering
7/100 scale
Internal
5
Biorefinery
Green Chemical Engineering
Process Design - Principle and
Methods
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
Pass/Not-pass
7/100 scale
7/100 scale
Pass/Not- pass
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
External
Internal
Internal
External
5
5
10
7.5
5
5
5
5
10
5
5
30
2
Coatings Science and Technology
SDC Green Challenge
SDC Summer School in Unit Oper-
Assignments
ation/SDC Research Immersion*
Laboratory Experiments
Progress in Research
Assignments
Assignments
Assignments
Assignments
Assignments
Assignment
and oral
3
Technology, Economics, Manage-
ment and Organization
Combustion and High Tempera-
ture Processes
Fluidization and Multiphase Flow
4
Thesis
/
58
Uddannelsesnøgletal
/
CBE
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0059.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
DTU
Fysik og nanoteknologi, ing.bach.
Kemi- og bioteknologi, ing.prof.bach.
Kemi og teknologi, ing.bach.
Kemiteknik og International Business, ing.prof.bach.
Teknik, bach.
Foreign Institution
(tom)
SDU
Kemi og bioteknologi, ing.bach.
AAU
Kemiteknologi, ing.bach.
I alt
2013
1
1
2014
1
2015
4
2016
6
2017
2
2018
1
2019
5
I alt
20
1
1
3
1
4
2
1
1
1
2
1
2
10
5
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
6
2
2
6
1
1
1
1
1
1
23
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
DTU
Kemi- og bioteknologi, ing.prof.bach.
Kemiteknik og International Business, ing.prof.
bach.
Teknik, bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
Kemi, bach.
SDU
Kemi og bioteknologi, ing.bach.
AAU
Kemi og bioteknologi, ing.bach.
Kemi- og bioteknologi, ing.prof.bach.
I alt
2013
2014
1
2015
2016
1
1
2017
1
2018
1
2019
I alt
4
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
1
10
Uddannelsesnøgletal
/
CBE
/
59
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0060.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Bioteknologi
Bioteknologi*
Bioteknologi*
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi*
Diplomingeniør - Kemi*
Diplomingeniør - Kemi og Bioteknologi * (specialisering: kemi)
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknik
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknologi
Diplomingeniør - Kemiteknik og International Business
Fysik og Nanoteknologi
Fysik og Teknologi
Kemi og Bioteknologi
Kemi og Teknologi
Kemiteknologi
Kemiteknologi
Nanoscience *
Nanoscience *
Institution
DTU
AU
AAU
AU
Professionshøjskolen Absalon
AU
AAU
DTU
SDU
DTU
DTU
SDU
SDU
DTU
AU
AAU
KU
AU
* Skal tage nogle af sine valgfag inden for: organisk- og uorganisk kemi, termodynamik, fysik, etc. (ca. 15-20 ECTS)
* Skal tage nogle af sine valgfag inden for: fermentation, proces control, kinetik, reaktions analyse, etc. (ca. 10-15 ECTS)
/
60
Uddannelsesnøgletal
/
CBE
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0061.png
Uddannelsesnøgletal
International Food Quality and Health
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Food Production Environment and
Quality
Modern Food Analysis
Exam
Assignment
Course
participation
Assignment and
written presence
examination
Written presence
examination
Assignment
and oral
Course
participation
Course
participation
Written presence
examination and
oral
Written presence
examination
Assignment
Assignment and
written presence
examination
Assignment
and oral
Grading
7/100 scale
Pass/Not-pass
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
Pass/Not-pass
Pass/Not-pass
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Examiners ECTS
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
5
5
5
7.5
7.5
3.75
3.75
7.5
5
5
5
60
1
Food Fermentation and Proces-
sing
Microbial Food Safety and Hygi-
ene
Food Quality, Perception and
Eating Behaviour
Food Toxicology
Chemical Food Safety and Health
Food Nutrition and Health
2
Food Chain Management
Food and Society
Food Business Marketing and the
Consumer
3
4
Thesis
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
UC Syd
Ernæring og sundhed, prof.bach.
I alt
2020
2
2
2
I alt
2
2
2
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
Foreign Institution
(tom)
AAU
Chemistry-biotechnology, ing.bach.
I alt
2020
1
1
1
1
2
I alt
1
1
1
1
2
Uddannelsesnøgletal
/
FOOD
/
61
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0062.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Biokemi
Biokemi og molekylær biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Diplomingeniør - Kemi og Bioteknologi
Diplomingeniør - Kemi og Teknologi
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknik
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknologi
Ernæring og Sundhed
Ernæring og Sundhed
Ernæring og Sundhed
Ernæring og Sundhed
Fødevarer og ernæring
Fødevaresikkerhed og kvalitet
Global Nutrition and Health
Global Nutrition and Health
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi og Bioteknologi
Kemi og Fødevarerteknologi
Molekylærbiologi
Molekylærbiologi
Institution
KU
SDU
KU
SDU
AU
AAU
AAU
AU
DTU
SDU
Københavns Professionshøjskole
Professionshøjskole Absalon
Professionshøjskole VIA University College
Professionshøjskole UC Syddanmark
KU
DTU
VIA University College
Københavns Professionshøjskole
KU
RUC
SDU
AAU
AU
SDU
DTU
AU
RUC
Markeret er uddannelserne fra RUC. Man skal havde valgt en bestemt specialisering til sin bachelor for at blive optaget på denne kandidat.
/
62
Uddannelsesnøgletal
/
FOOD
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0063.png
Uddannelsesnøgletal
Innovation Management
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Contemporary Theory of Innova-
tion and Innovation Management
Organisation and Management of
Innovation
Exam
Assignment
and written
Written
Grading
7/100 scale
7/100 scale
Examiners
Internal
Internal
ECTS
5
7.5
1
Research Methods
Written
Assignment
and Oral
Assignment and
oral
Assignment
Assignment and
oral
Assignment and
oral
7/100 scale
Internal
7.5
Semester Project I
Product Design and Development
Innovation Systems and Govern-
ment-Business Relations
2
Globalisation and Innovation
Business Models Innovation
Semester Project II
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
External
Internal
Internal
Internal
10
7.5
5
5
7/100 scale
External
12.5
One of the following elements must be chosen:
3
Research Based Internship /
Project
Studies at another University*
4
Thesis
Assignment and
oral
-
Assignment
and oral
7/100 scale
-
7/4 scale
External
-
External
30
30
30
Uddannelsesnøgletal
/
IM
/
63
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0064.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
?
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
HA (int.) erhvervsøkonomi med
tysk, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
CBS
?
Business Administration and
Communication
Erhvervsøkonomi-Asian studies
programme (ASP), bach.
Erhvervsøkonomi-business,
language and culture, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
HA erhvervsøkonomi og service
management, bach.
HA international business, bach.
HA(jur.) erhvervsøkonomi-jura,
bach.
HA(kom.) erhvervsøkonomi-virk-
somhedskommunikation, bach.
HA(pol.) international erhvervs-
økonomi-politik, bach.
HA(psyk) erhvervsøkonomi-psy-
kologi, bach.
Cphbusiness
?
Foreign Institution
?
(tom)
IBA Erhvervsakademi Kolding
International handel og markeds-
føring (overbygning), prof.bach.
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
KU
?
RUC
Samfundsvidenskab una, bach.
(RUC)
Samfundsvidenskab, bach. (RUC)
Social Sciences, bach. (RUC)
2012
2
2013
2
2014
3
2015
1
2016
1
1
2017
2018
1
2019
2020
I alt
10
1
2
2
1
2
2
6
5
2
3
1
1
2
3
3
1
3
3
1
5
26
3
1
3
1
3
1
1
1
1
2
1
1
7
3
3
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
1
3
2
1
10
1
1
3
2
2
1
1
1
1
1
9
2
1
1
1
1
2
1
4
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
2
/
64
Uddannelsesnøgletal
/
IM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0065.png
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
SDU
?
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog,
kinesisk, bach.
Global Management and Ma-
nufacturing , ing.prof.bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
Innovation and business, ing.
bach.
International erhvervsøkonomi
med fremmedsprog, bach.
Markeds- og ledelsesantropologi,
bach.
UCN
?
Finans, prof.bach.
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
Zealand
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
AAU
?
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
I alt
2012
2013
4
2014
2
2015
5
2016
1
1
2017
2
2018
3
2019
1
2020
3
I alt
21
1
1
2
2
3
1
2
3
8
1
3
1
1
2
1
2
2
1
1
2
2
1
1
4
2
4
3
6
6
2
4
16
2
13
4
12
1
15
16
12
5
4
14
5
11
1
5
12
5
4
5
6
1
3
1
3
1
5
1
2
2
1
1
39
6
8
25
121
Uddannelsesnøgletal
/
IM
/
65
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0066.png
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
?
?
AU
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
CBS
?
Erhvervsøkonomi-Asian studies
programme (ASP), bach.
Erhvervsøkonomi-business,
language and culture, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
HA erhvervsøkonomi og service
management, bach.
HA international shipping og
handel, bach.
HA(it) erhvervsøkonomi-informa-
tionsteknologi, bach.
HA(kom.) erhvervsøkonomi-virk-
somhedskommunikation, bach.
Cphbusiness
Innovation and entrepreneurship
(overbygning), prof.bach.
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
Foreign Institution
?
(tom)
RUC
Samfundsvidenskab, bach. (RUC)
SDU
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
Markeds- og ledelsesantropologi,
bach.
VIA
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
AAU
?
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
I alt
2012
2013
2014
2015
2016
8
8
2017
2018
2019
2020
I alt
8
8
5
1
4
4
1
1
4
1
1
3
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
3
5
1
1
3
1
1
2
1
1
1
1
2
2
3
2
1
3
2
2
2
2
10
7
11
9
1
2
15
9
2
1
13
1
18
3
5
7
6
11
14
7
6
11
14
1
1
1
1
12
1
2
3
1
1
1
2
1
2
1
1
50
1
49
1
1
2
1
1
1
1
13
2
5
6
94
/
66
Uddannelsesnøgletal
/
IM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0067.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Business Administration and Digital Management
Business Administration and Service Management
Business Administration and Sociology
Business, Language and Culture
Datalogi-økonomi
Diplomingeniør - Global Management and Manufacturing
Diplomingeniør - Global Management and Manufacturing
Economics and Business Administration
Economics and Business Administration
Economics and Business Administration
Economics and Business Administration
Engineering, Innovation and Business
Erhvervsøkonomi - erhvervssprog, negot.
Erhvervsøkonomi - informationsteknologi
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og filosofi
Erhvervsøkonomi og matematik
Erhvervsøkonomi og projektledelse
Erhvervsøkonomi og psykologi
Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
Europæisk business, HA
Finans
International business
International Business in Asia
International erhvervsøkonomi med fremmedsprog
International handel og markedsføring
International handel og markedsføring
International virksomhedskommunikation i tysk
International virksomhedskommunikation i tysk
International virksomhedskommunikation i tysk
Institution
CBS
CBS
CBS
CBS
KU
SDU
AU
AU
AU
AAU
SDU
SDU
SDU
CBS
CBS
RUC
SDU
AAU
AU
CBS
SDU
AAU
AU
CBS
CBS
CBS
CBS
CBS
CBS
CBS
UCN
CBS
CBS
SDU
IBA Erhvervsakademi Kolding
IBA Erhvervsakademi Kolding
AU
AAU
SDU
Uddannelsesnøgletal
/
IM
/
67
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0068.png
Uddannelsesnavn
Market and Management Anthropology
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Økonomi
Økonomi
Økonomi
Økonomi
Politik og Økonomi
Virksomhedsstudier (+ kombinationsfag)
Institution
SDU
KU
SDU
AAU
AU
KU
SDU
AAU
AU
AU
RUC
/
68
Uddannelsesnøgletal
/
IM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0069.png
Uddannelsesnøgletal
Life Science Engineering and Informatics
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Omics brush-up
Introduction to Omics
Analytical biochemistry and sam-
ple preparation for Omics
Unix and Python for Data Science
Exam
Oral
Assignment and
oral
Written
Exercises and
project
Assignment and
oral
Oral
Written
Assignments
Assignments
Assignment and
oral
Assignment and
oral
Grading
Pass/Not- pass
Pass/Not- pass
Examiners
Internal
Internal
ECTS
5
6
1
7/100 scale
Internal
8
7/100 scale
Internal
5
Personalized Track
Molecular genetics and epigenet-
ics
Central techniques in Omics
Pass/Not- pass
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
External
7
5
9
7
3
5
60
2
Bioinformatics and Systems
Biology
Biostatistics
Applied Omics in Food and Veteri-
nary Sciences
3
4
Thesis
Uddannelsesnøgletal
/
LEI
/
69
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0070.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
?
DTU
Bioteknologi, ing.bach.
Teknik, bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
Biokemi, bach.
Biologi, bach.
Farmaci, bach.
SDU
Biokemi og molekylær biologi, bach.
Biomedicin, bach.
Velfærdsteknologi, ing.bach.
AAU
Bioteknologi, ing.bach.
I alt
2013
2014
2015
2016
1
1
2017
2018
2019
2020
I alt
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
4
1
1
1
3
2
3
1
5
2
4
3
4
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
2
4
2
1
1
12
3
8
1
1
1
23
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
Foreign Institution
(tom)
KU
Biokemi, bach.
SDU
?
Biokemi og molekylær biologi, bach.
Biomedicin, bach.
I alt
2014
1
1
1
1
1
2016
2
2
2019
2020
3
3
I alt
6
6
1
1
1
1
1
3
1
1
1
3
3
1
3
1
1
10
/
70
Uddannelsesnøgletal
/
LEI
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0071.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Biokemi
Biokemi og molekylær biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Biomedicin
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Farmaci
Farmaci
Fødevarer og ernæring
Husdyrvidenskab
Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
Medicinalkemi
Medicinalkemi
Molekylær medicin
Molekylær medicin
Molekylærbiologi
Molekylærbiologi
Nanoscience
Nanoscience
Nanoteknologi
Sundhed- og velfærdsteknologi
Sundhedsteknologi
Sunhed og Informatik
Teknisk Biomedicin
Veterinærmedicin
Institution
KU
SDU
KU
SDU
AU
AAU
SDU
DTU
AU
AAU
KU
AU
Professionshøjskolen Absalon
KU
SDU
KU
KU
DTU
KU
AU
KU
AU
AU
RUC
KU
AU
AAU
SDU
AAU
KU
DTU
KU
Uddannelsesnøgletal
/
LEI
/
71
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0072.png
Uddannelsesnøgletal
Nanoscience and Technology
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
1
Course / Programme element
Exam
Grading
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Examiners ECTS
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
External
15
5
10
5
10
5
5
5
60
Unifying Concepts in Nanoscience
Oral
(UCN)
Nanobiotechnology
Nanocharacterization
Nanoelectronics
Synthesis and Fabrication
Written
Written
Oral
Assignment and
oral
Assignment
2
Bionanomaterials
Business Innovation and Entrepre-
Written
neurship
Nano Energy Materials
Written
Assignment
and oral
3
4
Thesis
/
72
Uddannelsesnøgletal
/
NANO
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0073.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
Molekylærbiologi, bach.
Nanoscience, bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
Biokemi, bach.
Fysik, bach.
Kemi, bach.
Nanoscience, bach.
AAU
?
I alt
2013
1
1
2014
2
2015
2
2016
2017
1
2018
2019
2020
I alt
6
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
7
3
5
1
5
3
3
24
1
3
1
2
3
1
1
1
1
3
1
19
1
1
2
1
3
1
1
6
3
4
4
4
6
2
9
3
5
1
34
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
Foreign Institution
(tom)
KU
Biologi-bioteknologi, bach.
Kemi, bach.
Nanoscience, bach.
Natur, bach.
I alt
2013
2014
1
1
2015
2
2
2016
6
6
2017
2
2
1
2018
2
2
1
2019
4
4
2020
2
2
I alt
19
19
6
1
1
1
3
1
1
1
1
4
2
6
3
3
4
2
1
1
1
3
1
25
Uddannelsesnøgletal
/
NANO
/
73
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0074.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Biokemi
Biokemi og molekylær biologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Kemi og Bioteknologi
Diplomingeniør - Kemi og Teknologi
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknik
Diplomingeniør - Kemi- og Bioteknologi
Diplomingeniør - Materialeteknologi
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik og Nanoteknologi
Fysik og Teknologi
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi
Kemi og Bioteknologi
Kemi og Teknologi
Kemi og Teknologi
Medicinalkemi
Medicinalkemi
Molekylærbiologi
Molekylærbiologi
Nanoscience
Nanoscience
Nanoteknologi
Teknisk Biomedicin
Institution
KU
SDU
AAU
AU
DTU
KU
AU
Professionshøjskolen Absalon
AAU
AU
DTU
SDU
VIA university College
AAU
AU
KU
RUC
SDU
DTU
SDU
AAU
AU
KU
RUC
SDU
SDU
AAU
DTU
AU
KU
AU
RUC
AU
KU
AAU
DTU
/
74
Uddannelsesnøgletal
/
NANO
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0075.png
Uddannelsesnøgletal
Neuroscience and Neuroimaging
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Basic Neuroscience (BNS)
Fundamental Biomedical Signal
Processing (FBSP)
Exam
Assignment and
written presence
examination
Written presence
examination
Written presence
examination
Assignment
Written presence
examination
Oral
Written presence
examination
Oral
Assignment
Grading
7/100 scale
Examiners
Internal
ECTS
10
7/100 scale
Internal
10
1
Molecular Imaging of brain Func-
tion and Structure (MIFS)
Methods in Preclinical Neurosci-
ence (MPN)
Magnetic Resonance Imaging
(MRI)
Pattern Recognition and Predictive
Modelling in Neuroscience (PRPM)
Neuroscience in a Clinical Per-
spective (NCP)
Magnetoencephalography and
Electroencephalography (MEEG)
2
Integrative Neuroimaging (INI)
7/100 scale
Internal
5
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
5
5
5
5
5
5
One of the following electives must be chosen:
Advanced Magnetic Resonance
Neuroimaging (AMRI)
Advanced Neuroscience (ANS)
Cognitive Science (CS)
3
4
Thesis
Oral
Oral
Assignment
and oral
Assignment
and oral
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Internal
Internal
Internal
External
5
5
5
60
Uddannelsesnøgletal
/
NEURO
/
75
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0076.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
?
Biologi, bach.
Elektronik, ing.prof.bach.
Informations- og kommunikati-
onsteknologi, ing.prof.bach.
Kognitionsvidenskab,bach.
Medicin, bach.
Medicinalkemi, bach.
Molekylær biomedicin /Moleky-
lær medicin, bach.
Molekylærbiologi, bach.
Psykologi, bach.
Sundhedsteknologi, ing.prof.bach.
DTU
Elektrisk energiteknologi, ing.
prof.bach.
Matematik og teknologi, ingeniør
bach.
Medicin og teknologi, ing.bach.
Teknik, bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
?
Biokemi, bach.
Biologi, bach.
Biologi-bioteknologi, bach.
Fysik, bach.
Medicin, bach.
Nanoscience, bach.
Sundhed og informatik, bach.
RUC
Naturvidenskab una, bach. (RUC)
SDU
Biomedicin, bach.
Psykologi, bach.
Velfærdsteknologi, ing.bach.
AAU
?
Bioteknologi, ing.bach.
Idræt/Idræt og sundhed, bach.
Nanoteknologi, ing.bach.
Sundhedsteknologi, ing.bach.
I alt
2012
6
2013
4
2014
1
2015
1
2016
2
2
2017
1
2018
2019
5
2020
4
I alt
24
2
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
3
2
1
1
2
1
1
1
5
1
1
3
3
2
2
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
1
2
1
3
3
1
2
1
1
8
11
1
8
6
8
8
9
10
8
4
2
2
4
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
4
4
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
3
2
7
1
1
7
1
1
4
1
7
7
15
3
3
4
1
1
1
1
1
1
1
7
4
2
1
15
3
1
8
1
2
76
/
76
Uddannelsesnøgletal
/
NEURO
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0077.png
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
?
?
AU
Biologi, bach.
Datalogi, bach.
Fysik, bach.
Informations- og kommunikati-
onsteknologi, ing.prof.bach.
Kognitionsvidenskab,bach.
Medicinalkemi, bach.
Molekylær biomedicin /Moleky-
lær medicin, bach.
Molekylærbiologi, bach.
Nanoscience, bach.
Natur, bach.
Psykologi, bach.
DTU
Bioteknologi, ing.bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
Biokemi, bach.
Biologi, bach.
Biologi-bioteknologi, bach.
Molekylær biomedicin /Moleky-
lær medicin, bach.
Sundhed og informatik, bach.
Københavns Professionshøj-
skole
Fysioterapi, prof.bach.
RUC
Natural Sciences, bach. (RUC)
SDU
Biomedicin, bach.
Psykologi, bach.
Velfærdsteknologi, ing.bach.
VIA
?
AAU
Computerteknologi, ing.bach.
Idræt/Idræt og sundhed, bach.
Medicin, bach.
Sundhedsteknologi, ing.bach.
I alt
2012
2013
2014
2015
2016
5
5
2017
2018
2019
2020
I alt
5
5
3
1
2
6
2
3
1
15
3
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
3
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
7
4
8
11
11
9
19
16
9
2
1
1
1
1
2
2
6
6
2
2
5
5
8
8
9
9
14
14
1
4
4
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
50
50
9
3
2
2
1
1
1
1
1
1
6
3
1
2
1
1
5
1
2
1
1
94
Uddannelsesnøgletal
/
NEURO
/
77
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0078.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Biokemi
Biokemi og molekylær biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Biomedicin
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Elektrisk energiteknologi
Diplomingeniør - Elektrisk energiteknologi
Diplomingeniør - Elektrisk energiteknologi
Diplomingeniør - Elektronik
Diplomingeniør - Elektronik
Diplomingeniør - Elektronik
Diplomingeniør - Elektroteknologi
Diplomingeniør - Softwareteknologi
Diplomingeniør - Softwareteknologi
Diplomingeniør - Softwareteknologi
Diplomingeniør - Softwareteknologi
Diplomingeniør - Sundhedsteknologi
Diplomingeniør - Sundhedsteknologi
Elektroteknologi
Elektroteknologi
Energiteknologi
Farmaci
Farmaci
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik
Fysik og Nanoteknologi
Fysik og teknologi
Idræt
Idræt
Institution
KU
SDU
AAU
AU
KU
SDU
SDU
AAU
AU
DTU
KU
AU
Professionshøjskolen Absalon
DTU
AU
SDU
AAU
AU
SDU
DTU
DTU
AU
SDU
VIA University College
AU
DTU
AU
DTU
SDU
KU
SDU
AAU
AU
KU
RUC
SDU
DTU
SDU
AAU
AU
/
78
Uddannelsesnøgletal
/
NEURO
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0079.png
Uddannelsesnavn
Idræt
Idræt
Kognitionsvidenskab
Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
Matematik og Teknologi
Medicin
Medicin
Medicin
Medicin
Medicin med industriel specialisering
Medicin og Teknologi
Medicinalkemi
Medicinalkemi
Molekylær medicin
Molekylær medicin
Molekylærbiologi
Molekylærbiologi
Nanoscience
Nanoscience
Nanoteknologi
Psykologi
Psykologi
Psykologi
Psykologi
Psykologi
Sundhed- og velfærdsteknologi
Sundhedsteknologi
Sunhed og Informatik
Teknisk Biomedicin
Institution
KU
SDU
AU
DTU
DTU
AAU
AU
KU
SDU
AAU
DTU
AU
KU
AU
KU
AU
RUC
AU
KU
AAU
KU
RUC
AU
AAU
SDU
SDU
AAU
KU
DTU
Uddannelsesnøgletal
/
NEURO
/
79
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0080.png
Uddannelsesnøgletal
Public Management and Social Development
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Comparing Societies and Econo-
mic Systems
Exam
Assignment and
oral
Assignment
Written
Written
Assignment
Grading
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
Examiners ECTS
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
Internal
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
1
Science and Innovation Policy
Research Methods
Organisation and Management
Business and Global Governance
2
Comparing Social Policies: Welfare Assignment
States in Theory and Practice
Social Innovation and Entrepre-
Assignment and
neurship
oral
Comparative Policy Processes
Research Based Internship /
Project
Studies at another University*
Assignment
Assignment and
oral
-
Assignment
and oral
One of the following elements must be chosen:
3
7/100 scale
-
7/4 scale
External
-
External
30
30
60
4
Thesis
/
80
Uddannelsesnøgletal
/
PM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0081.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
Antropologi, bach.
Asienstudier, Japanstudier, bach.
Asienstudier, Kinastudier, bach.
Folkesundhedsvidenskab, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
Internat. virksomhedskommunik,
eng.-europæiske studier, bach.
Marketing and management
communication, bach.
Statskundskab, bach.
CBS
?
Engelsk og organisationskommu-
nikation, bach.
Erhvervsøkonomi-Asian studies
programme (ASP), bach.
Erhvervsøkonomi-business,
language and culture, bach.
Europæisk business, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
HA erhvervsøkonomi og service
management, bach.
HA international business, bach.
HA(kom.) erhvervsøkonomi-virk-
somhedskommunikation, bach.
HA(pol.) international erhvervs-
økonomi-politik, bach.
HA(soc.) erhvervsøkonomi-socio-
logi, bach.
Cphbusiness
International handel og markeds-
føring (overbygning), prof.bach.
DMJX
?
Kommunikation, prof.bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
?
Antropologi, bach.
Asienstudier, Kinastudier, bach.
Asienstudier, Koreastudier, bach.
Filosofi, bach.
Historie, bach.
Pædagogik, bach.
Statskundskab, bach.
2012
2013
1
2014
7
2
2015
2
1
2016
2017
3
2018
2019
2020
2
I alt
15
3
1
1
1
1
3
1
1
8
1
3
2
2
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
2
2
4
3
3
1
3
3
3
3
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
3
3
3
2
2
5
4
4
3
3
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
5
6
2
1
1
1
1
3
1
1
3
2
1
28
2
2
7
2
2
3
3
1
1
4
1
1
1
2
1
1
21
21
22
3
1
7
1
1
2
1
6
Uddannelsesnøgletal
/
PM
/
81
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0082.png
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
Københavns Professionshøj-
skole
?
RUC
?
Humanistisk, bach. (RUC)
Samfundsvidenskab, bach. (RUC)
Social Sciences, bach. (RUC)
SDU
?
Europæiske studier, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
Internat. virksomhedskommuni-
kation, engelsk, bach.
Markeds- og ledelsesantropologi,
bach.
University College Absalon
Leisure management, prof.bach.
AAU
?
HA(jur.) erhvervsøkonomi-jura,
bach.
Internat. virksomhedskommuni-
kation, engelsk, bach.
Language and International Stu-
dies-English, bach.
Politik og administration, bach.
Sociologi, bach.
I alt
2012
2013
2014
2015
2016
1
1
2017
2018
2019
2020
I alt
1
1
10
2
1
3
2
3
2
2
1
2
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
4
2
2
1
1
1
1
1
3
13
11
18
1
3
15
15
12
13
14
10
1
1
2
1
1
1
5
2
5
1
1
1
1
1
1
1
15
2
1
2
1
3
6
121
/
82
Uddannelsesnøgletal
/
PM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0083.png
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
1AR HUM BSc, Social Science
Exchange Programme
Asienstudier, Japanstudier, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
Historie, bach.
Internat. virksomhedskommu-
nik, spansk-europæiske studier,
bach.
CBS
?
Erhvervsøkonomi-Asian studies
programme (ASP), bach.
HA international business, bach.
HA(mat.) erhvervsøkonomi-mate-
matik, bach.
HA(soc.) erhvervsøkonomi-socio-
logi, bach.
Cphbusiness
International Sales and Marke-
ting (overbygning), prof.bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
?
Asienstudier, Kinastudier, bach.
RUC
Samfundsvidenskab una, bach.
(RUC)
Samfundsvidenskab, bach. (RUC)
Social Sciences, bach. (RUC)
SDU
?
Amerikanske studier, bach.
Economics and Business Admi-
nistration, bach.
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog,
engelsk, bach.negot.
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog,
kinesisk, bach.
HA almen erhvervsøkonomi,
bach.
Internat. virksomhedskommuni-
kation, engelsk, bach.
International erhvervsøkonomi
med fremmedsprog, bach.
Markeds- og ledelsesantropologi,
bach.
Samfund, bach.
UCL
Sportsmanagement (overbyg-
ning), prof.bach.
AAU
Language and International Stu-
dies-English, bach.
I alt
2012
2013
2
2014
2015
2016
2017
1
2018
2
1
1
2019
2
2020
I alt
7
1
1
2
2
2
1
1
2
1
5
5
1
1
1
1
1
1
1
3
3
5
5
1
1
4
4
3
3
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
5
3
2
1
1
1
1
2
1
1
4
1
1
1
1
1
5
12
3
12
12
9
1
1
11
10
5
1
1
1
2
3
3
1
6
6
7
7
3
3
1
1
1
2
1
1
1
11
5
2
1
1
2
1
1
35
35
3
2
1
3
1
1
1
16
2
1
1
1
1
2
1
2
4
1
1
1
2
2
79
Uddannelsesnøgletal
/
PM
/
83
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0084.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Antropologi
Antropologi
BA-EOK
BAMMC
Business Administration and Digital Management
Business Administration and Service Management
Business Administration and Sociology
Business, Language and Culture
Datalogi-økonomi
Designkultur og økonomi
Erhvervsøkonomi - erhvervssprog, negot.
Erhvervsøkonomi - informationsteknologi
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi (HA)
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Erhvervsøkonomi og filosofi
Erhvervsøkonomi og filosofi
Erhvervsøkonomi og matematik
Erhvervsøkonomi og matematik
Erhvervsøkonomi og projektledelse
Erhvervsøkonomi og psykologi
Erhvervsøkonomi og psykologi
Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
Europæisk business, HA
Europæiske studier
Filosofi
Filosofi
Filosofi
Filosofi
Filosofi og videnskabsteori
Folkesundhedsvidenskab
Folkesundhedsvidenskab
Folkesundhedsvidenskab
Historie
Historie
Historie
Historie
Historie
Institution
AU
KU
CBS
AU
CBS
CBS
CBS
CBS
KU
SDU
SDU
CBS
CBS
RUC
SDU
AAU
AU
CBS
SDU
AAU
AU
CBS
AU
CBS
AU
CBS
CBS
AU
CBS
CBS
SDU
KU
SDU
AU
AAU
RUC
KU
SDU
AU
KU
SDU
AU
AAU
RUC
/
84
Uddannelsesnøgletal
/
PM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0085.png
Uddannelsesnavn
International Bachelor in Social Sciences
International business
International Business and Politics
International Business in Asia
International virksomhedskommunikation i engelsk
International virksomhedskommunikation i engelsk
International virksomhedskommunikation i engelsk
Internationale Studier
Japanstudier
Japanstudier
Kinastudier
Kinastudier
Kommunikation
Kommunikation
Kommunikation
Koreastudier
Leisure Management
Market and Management Anthropology
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Matematik-økonomi
Økonomi
Økonomi
Økonomi
Økonomi
Pædagogik
Politik og Administration
Politik og Forvaltning (+ kombinationsfag)
Politik og Økonomi
Samfundsfag
Samfundsfag
Samfundsfag
Samfundsfag
Samfundsvidenskabelig bachelor
Socialvidenskab (+ kombinationsfag)
Sociologi
Sociologi
Sprog og internationale studier
Statskundskab
Statskundskab
Statskundskab
Virksomhedsstudier (+ kombinationsfag)
AU tilbyder Erhvervsøkonomi med tilvalg af fag.
Institution
RUC
CBS
CBS
CBS
AU
SDU
AAU
RUC
KU
AU
KU
AU
DMJX
RUC
AAU
KU
University College Absalon
SDU
KU
SDU
AAU
AU
KU
SDU
AAU
AU
KU
AAU
RUC
AU
KU
SDU
AAU
AU
RUC
RUC
AAU
KU
AAU
KU
SDU
AU
RUC
Uddannelsesnøgletal
/
PM
/
85
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0086.png
Uddannelsesnøgletal
Water and Environment
Kassogram
Structure
The programme contains the following elements
Semester
Course / Programme element
Hydrology, Freshwater Ecology
and Biogeochemistry
Exam
Assignments and
written
Assignments oral
and written
Written
Assignments and
written
Assignment
and oral
Grading
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/100 scale
7/4 scale
Examiners
Internal
Internal
Internal
Internal
External
ECTS
15
15
15
15
60
1
Pollutants and Pollution Control
Statistics, Modelling and Global
Change
Integrated Water Management
and Legislation
Thesis
2
3
4
/
86
Uddannelsesnøgletal
/
WE
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0087.png
Tabel 1
Optagne fordelt på institution og adgangsgivende bacheloruddannelse
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
?
Agrobiologi, bach.
Biologi, bach.
DTU
Miljøvidenskab, ing.bach.
Teknisk videnskab, ing.bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
?
Biokemi, bach.
Biologi, bach.
Geografi/Geografi og geoinformatik, bach.
Geologi/Geologi-geoscience, bach.
Naturressourcer, bach.
Skov- og landskabsingeniør, prof.bach.
RUC
Naturvidenskab, bach. (RUC)
Teknik, bach.
SDU
?
Biologi, bach.
AAU
By-, energi- og miljøplanlægning, ingeniør
bach.
Geografi/Geografi og geoinformatik, bach.
Miljøvidenskab, ing.bach.
I alt
2012
2
2013
1
2014
1
2015
1
2016
2
2
2017
2018
2019
2
I alt
9
2
2
1
1
1
1
1
1
5
1
2
2
1
1
3
3
1
1
1
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
3
11
4
4
4
7
7
4
1
1
2
1
1
2
1
1
1
4
1
1
1
1
1
1
1
3
4
2
1
1
1
1
7
7
13
3
1
1
1
2
4
1
2
1
1
6
1
5
1
1
6
2
1
3
4
45
Uddannelsesnøgletal
/
WE
/
87
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0088.png
Tabel 2
Antal ansøgere, der ikke påbegynder uddannelsen
Institution og adgangsgivende
bacheloruddannelse
AU
Bioteknologi, ing.prof.bach.
Business Academy Aarhus
Nature and Agricultural Manage-
ment (overbygning), prof.bach.
DTU
Bioteknologi, ing.bach.
Foreign Institution
(tom)
KU
?
Biokemi, bach.
Biologi-bioteknologi, bach.
Geografi/Geografi og geoinfor-
matik, bach.
Geologi/Geologi-geoscience,
bach.
Naturressourcer, bach.
Teknik, prof. bach.
RUC
?
SDU
Miljø og ressource management,
bach.
AAU
?
Teknik, bach.
I alt
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
1
1
2020
I alt
1
1
2
2
1
1
2
2
1
1
2
2
1
4
4
9
9
8
8
15
15
1
13
13
3
3
1
8
8
3
7
7
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
9
8
18
14
7
13
9
1
1
69
69
8
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
85
/
88
Uddannelsesnøgletal
/
WE
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0089.png
Tabel 3
Oversigt over adgangsgivende bacheloruddannelser, der vurderes at leve op til adgangskravene
Uddannelsesnavn
Agrobiologi
Biokemi
Biologi
Biologi
Biologi
Biologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
Bioteknologi
By-, energi- og miljøplanlægning
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Bioteknologi
Diplomingeniør - Fiskeriteknologi
Fødevarer og ernæring
General Engineering
Geografi
Geografi
Geografi
Geologi-geoscience
Geologi-geoscience
Miljøbiologi
Miljøvidenskab
Naturressourcer
Skov- og landskabsingeniør
TekSam Miljøplanlægning
Vand, bioressourcer og miljømanagement
Institution
AU
KU
KU
SDU
AU
AAU
DTU
AU
AAU
KU
AAU
AU
Professionshøjskolen Absalon
DTU
KU
DTU
AAU
KU
RUC
KU
AU
RUC
AAU
KU
KU
RUC
DTU
Uddannelsesnøgletal
/
WE
/
89
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0090.png
Metode
Evalueringen af SDC’s uddannelsesportefølje byg-
ger på en kombination af kvantitative og kvalitative
datakilder. Der inddrages perspektiver fra forskellige
nøgleaktører, herunder SDC’s bestyrelse, SDC’s sekre-
tariat, aktører på universiteterne samt studerende og
dimittender.
Vi har lagt vægt på, at evalueringens datagrundlag skal
give mulighed for både at tegne et bredt billede af de
forskellige aktørers erfaringer og udfolde disse erfarin-
ger mere konkret.
Dataindsamlingen er gennemført i perioden fra oktober
2020 til og med marts 2021.
Evalueringen søger at besvare de spørgsmål, der stilles
i ”Kommissorium for arbejdsgruppe til evaluering af
SDC’s uddannelsesportefølje”, fra medio 2020. Kom-
missoriets opdrag er følgende:
”Evalueringen skal som minimum adressere følgende
elementer i strategien:
Styrke rekrutteringen
•
Analysere rekrutteringsgrundlaget samt afdække
aktuelle udfordringer med at
•
rekruttere kvalificerede danske studerende til
eksisterende kandidatuddannelser.
•
Anbefale konkrete tiltag som kan styrke optaget af
danske studerende.
Sikre at kandidatuddannelserne er attraktive for de
studerende og imødekommer samfundets behov
•
Afdække hvorvidt SDC’s kandidatuddannelser anses
som attraktive tilbud af og for danske studerende
på relevante adgangsgivende bacheloruddannelser,
herunder analysere mulighederne for
rekruttering af danske studerende til alternative
uddannelsesmodeller med udbud i Kina.
Sikre optimale rammebetingelser, vilkår og incitamenter
for deltagelse
•
Belyse eventuelle lovgivningsmæssige
begrænsninger og uhensigtsmæssigheder i
Danmark (og i videst muligt omfang i Kina) i forhold
til den eksisterende uddannelsesmodel samt i forhold
til konkrete anbefalinger og forslag til nye tiltag.”
Organisering
I kommissoriet er organiseringen beskrevet således:
”Evalueringen gennemføres af en arbejdsgruppe
bestående af tre personer, som frikøbes til opgaven fra
deres normale stillinger (evt. på deltid) […] Den dan-
ske SDC-bestyrelse nedsætter en styregruppe på 3
medlemmer, som sikrer, at arbejdsgruppens indsats og
leverancer igennem hele forløbet har den nødvendige
forankring i strategien og at de afstedkomne anbefalin-
ger er relevante i forhold til SDC-samarbejdet.”
Evalueringen er informeret og kvalificeret gennem dia-
log med styregruppen. Det skete på møder 27. oktober
2020 og 17. december 2020.
Design og delresultater blev præsenteret og diskuteret
på møder med den danske SDC-bestyrelse på møder
9. oktober 2020 og 22. januar 2021.
Datakilder
Evalueringen baserer sig på analyser af såvel kvantitati-
ve som kvalitative data for at give et bredt og nuanceret
billede af rekruttering, attraktivitet samt rammebetingel-
ser og incitamenter. Et overblik over de enkelte datakil-
der præsenteres her.
Desk research
Der er søgt inddraget viden fra allerede eksisterende
undersøgelser om international mobilitet. Der har dog
vist sig at være ganskef å nyere danske undersøgelser.
Evalueringsgruppen har haft adgang til en række doku-
menter fra SDC-sekretariatet. Disse falder i kategorier-
ne: Strategi, aftalegrundlag, aftale om tuition, evaluering
(2016), opsamling på evalueringen, data, kvalitetspolitik,
rekruttering, de danske universiteters deltagelse, an-
søgere og optagne og dimittendmåling. Herudover har
evalueringsgruppen modtaget oversigter over rekrutte-
ringsaktiviteter.
Nogle af disse dokumenter fra SDC-sekretariatet er de
oprindelige dokumenter, fx strategi, evaluering (2016)
mv. Andre er udarbejdet eller færdiggjort til evaluerin-
gen (2020), fx ansøgere og optagne, dimittendmåling
mv.
SDC’s hjemmeside, SDC-grupper på sociale medier,
universiteternes hjemmesider og udvalgte intranetsider
er gennemset og analyseret fsva. baggrund for kapitlet
om kommunikation og markedsføring.
/
90
Metode
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0091.png
Interviews
Der er gennemført interviews med 53 nøgleaktører.
Disse omfatter:
•
Medlemmerne af SDC’s bestyrelse
•
Ledelse og medarbejdere på SDC-
sekretariatet, herunder opfølgende
interviews med rekrutteringsmedarbejder og
kommunikationsmedarbejdere
•
Nøgleaktører på universiteterne, herunder: PC, HEP,
koordinatorer, ansatte på internationale kontorer
på KU, AU, SDU, DTU, RUC og medlemmer fra
universiteterne af SDC’s rekrutteringsgruppe
•
Bachelorstuderende fra KU og CBS
(gruppeinterview)
•
SDC-studerende fra FOOD, IM, LEI, NANO, NEURO,
PM og WE (tre gruppeinterviews). Deltagerne er
udvalgt pba. fødselsdag tæt på 1. marts
•
Dimittender fra CBE, IM, LEI, NANO, NEURO, PM og
WE (tre gruppeinterviews). Deltagerne er udvalgt pba.
fødselsdag tæt på 1. marts.
•
Tre aftagere, der har ansat dimittender fra SDC-
uddannelser
•
Nøgleaktører fra ICDK i Shanghai, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Det Danske Handelskammer
i Kina og Styrelsen for Forsknings og Uddannelse.
Se liste over interviewede som bilag.
Alle interviews er gennemført som semistrukturerede
interviews. Interviewene er informeret af blandt andet
kvantitativt materiale om ansøgere og optagne for den
relevante SDC-uddannelse, universitet mv.
Resultater fra SDC-dimittendundersøgelsen skal
fortolkes med forsigtighed, idet svarprocenten er 35%-
44%. Der er foretaget en bortfaldsanalyse. Den viser, at
dimittenders svarprocenter på de enkelte uddannelser
tilnærmelsesvis er lige store. Kun andel svarpersoner
fra IM og CBE er 10 procentpoint under den gennem-
snitlige svarprocent.
Der er ikke gennemført en kvantitativ spørgeskemaun-
dersøgelse blandt bachelorstuderende.
Den nationale undersøgelse
UddannelsesZOOM
Den nationale undersøgelse UddannelsesZOOM vedr.
nyuddannede, som UFM gennemfører, er anvendt.
Svardata fra 2018 er anvendt, idet data for 2021 ikke var
offentliggjort, mens evalueringsgruppens dataindsam-
ling fandt sted. Svarprocenten i forhold til dataindsamlin-
gen blandt studerende var blandt dimittender på 32%.
Resultater fra SDC-dimittendundersøgelsen og fra
den nationale undersøgelse UddannelsesZOOM vedr.
nyuddannede er for udvalgte spørgsmål analyseret
i samme diagrammer. I resultater fra Uddannnelses-
ZOOM 2018 er dimittender fra kaindidatuddannelser
fra humaniora ikke medtaget.. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at SDC-dimittendundersøgelsen
baserer sig på grupperende optageårgange 2012-2018,
dvs. forventede dimittendårgange 2014-2020, mens
UddannelsesZOOM’s dimittender dimitterede i perio-
den 1. oktober 2015 – 30. september 2017 (https://ufm.
dk/uddannelse/statistik-og-analyser/Uddannelses-
ZOOM/surveydata18). Sammenligningerne skal derfor
fortolkes med forsigtighed.
Dimittendundersøgelse
SDC-sekretariatet gennemførte primo 2021 en dimit-
tendundersøgelse blandt alle SDC-dimittender. Evalue-
ringsgruppen har været i dialog med SDC-sekretariatet
om design samt enkeltspørgsmål.
SDC- dimittendundersøgelsen anvender samme
struktur og spørgsmål, som den nationale undersøgelse
UddannelsesZOOM vedr. nyuddannede, som UFM gen-
nemfører. Sigtet med dette er at kunne sammenligne
resultater mellem SDC-dimittenderne og dimittender fra
andre kandidatuddannelser i Danmark. Ud over spørgs-
mål fra UddannelsesZOOM er der i SDC-undersøgelsen
tilføjet spørgsmål med relation til opholdet i Kina.
Der er udsendt 285 spørgeskemaer. Der er efter to rykkere
kommet 101 svar på hele undersøgelse og 26 svar på dele
af undersøgelsen. Grunden til, at nogle spørgsmål har 87
svarpersoner er, at hvis man angiver, at man ikke er/har
været i job, bliver man ikke bedt om at svare på spørgsmål,
der relaterer sig til jobbet f.eks. spørgsmål 7 ”I hvilken grad
efterspørges følgende i dit nuværende/seneste job?”.
UFM’s datavarehus
Data fra UFM’s datavarehus hentet januar-marts 2021
omfatter:
•
Antal dimittender på udvalgte bacheloruddannelser
for 2019
•
Andel dimittender i direkte overgang fra udvalgte
adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser
for dimittendårgangene 2017-2019 til udvalgte
retskravskandidatuddannelser
•
Andel af dimittenderne fra kandidatuddannelser, der
i perioden 2017-2019 under studietiden har deltaget
i et udgående udvekslingsophold af varighed på
mellem tre måneder og et år. Opgørelsen inkluderer
internationale studerende, dvs. udenlandske
statsborgere, der er kommet for at studere i
Danmark
•
Antallet af personer, der deltager på udgående
udveksling i perioden fra 2010 til 2019 i Kina
•
Antallet af modtagere af udlandsstipendier til fulde
kandidatuddannelser med SU-støtte 2018-2020.
Metode
/
91
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0092.png
Gennemførte interviews
SDC-sekretariatet
•
Morten Laugesen, Executive Director
•
Gert Ejaas Jørgensen, Head of Secretariat
•
Anne Dorte Harbjerg Wieben, Recruitment Officer
•
Michael Havgaard Bihlet, Communications Officer
•
Lonnie Høgh, Communications Officer
•
Søren Høst, Academic Officer
•
Kristian Vork Jensen, Academic Officer
•
Thomas Lykke Pedersen, Academic Officer
Aarhus Universitet
•
Lars Bo Nielsen, dekan
– Fungerende bestyrelsesformand
•
Kim Ryan Drasbæk
– Head of Educational Programme for Neuroscience
and Neuroimaging & Principal Coordinator for forsknings-
temaet Life Sciences
•
Morten Foss
– Principal Coordinator for forskningstemaet
Nanoscience
•
Vibeke Sauer Panyella
– Koordinator for Neuroscience and Neuroimaging
•
Barbara Vad Andersen
– Koordinator for International Food Quality and Health
•
Kaja Nørgaard Henneberg
– Medlem af rekrutteringsgruppen,
AU International Uddannelse
Københavns Universitet
•
John Renner Hansen, særlig rådgiver for rektor
– Bestyrelsesmedlem
•
Kristian Koefoed Brandt
– Head of Educational Programme for
Water and Environment
•
Peter Engelund Holm
– Principal Coordinator for forskningstemaet
Water and Environment
•
Michala Yun-Joo Schlichtkrull
– Koordinator for Water and Environment
•
Per Hedegård
– Head of Educational Programme for
Nanoscience and Technology
•
Vibe Aarøe Thybo Drostgaard
– Koordinator for Nanoscience and Technology
•
Eva Raimondos-Møller
– Medlem af rekrutteringsgruppen,
KU International Uddannelse
•
Else-Marie Baun
– Medlem af rekrutteringsgruppen,
SCIENCE Uddannelse
Aalborg Universitet
•
Rasmus Antoft, dekan
– Bestyrelsesmedlem
•
Dmitrij Slepniov
– Head of Educational Programme for Innovation
Management
•
Mette Sæderup Thorvaldsen
– Medlem af rekrutteringsgruppen, AAU Internationalt
Kontor
Copenhagen Business School
•
Dana Minbaeva, Vice-President for International Affairs
– Bestyrelsesmedlem
•
Duncan Wigan, Head of Educational Programme for
Public Management and Social Development
•
Stine Haakonsson
– Principal Coordinator for forskningstemaet Social
Sciences
•
Madeleine Rye Jørgensen
– Koordinator for Public Management and Social
Development & Life Science Engineering and
Informatics
Danmarks Tekniske Universitet
•
Kim Dahl-Johansen, institutdirektør
– Head of Educational Programme for Chemical
and Biochemical Engineering og fungerende
bestyrelsesmedlem
•
Paolo Marcatili
– Head of Educational Programme for Life
Science Engineering and Informatics
•
Birte Holst Jørgen
– Principal Coordinator for forskningstemaet
Sustainable Energy
•
Morten Ingemann Jensen
– Medlem af rekrutteringsgruppen, Internationalt
kontor
Roskilde Universitet
•
Peter Kjær, prorektor
– Bestyrelsesmedlem
•
Ditte Meincke
– Medlem af rekrutteringsgruppen, Internationalt
kontor
Syddansk Universitet
•
Bjarne Graabech Sørensen, særlig rådgiver for rektor
– Bestyrelsesmedlem
•
Maria Waage Feldballe
– Medlem af rekrutteringsgruppen, Strategi og
kommunikation
•
Rune Wulff Christensen
– Det naturvidenskabelige fakultet
•
Line Keldorff Tvergaard
– Strategi og kommunikation
/
92
Gennemførte interviews
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0093.png
Bachelorstuderende
•
3. års studerende på bacheloruddannelsen i biologi, KU
•
3. års studerende på bacheloruddannelsen i idræt, KU
•
3. års studerende på bacheloruddannelsen i medicin, KU
•
2. års studerende på bacheloruddannelsen i Business
Administration and Service Management, CBS
•
2. års studerende på bacheloruddannelsen i
erhvervsøkonomi og psykologi, CBS
SDC-studerende
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Nanoscience and Technology
•
Studerede på kandidatuddannelsen i
Neuroscience and Neuroimaging
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Life Science Engineering and Informatics
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Chemical and Biochemical Engineering
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Public Management and Social Development
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Water and Environment
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
Innovation Management
•
Studerende på kandidatuddannelsen i
International Food Quality and Health
Dimittender
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Nanoscience and Technology
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Neuroscience and Neuroimaging
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Life Science Engineering and Informatics
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Life Science Engineering and Informatics
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Chemical and Biochemical Engineering
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Public Management and Social Development
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Water and Environment
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Water and Environment
•
Dimittend fra kandidatuddannelsen i
Innovation Management
Aftagere
Tre aftagere
Øvrige interessenter
•
Thomas Trøst Hansen
– Forsknings- og innovationsattaché, ICDK
Shanghai
•
Martin Bech
– Chefkonsulent, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber
•
Mathias Boyer
– Formand for Det Danske Handelskammer i Kina
•
Hans Müller Pedersen
– Direktør, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Gennemførte interviews
/
93
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om at oversende rapporten om rekrutteringspotentialet på den danske side af SDC-samarbejdet, til uddannelses- og forskningsministeren
2557220_0094.png
Evaluering af SDC’s uddannelsesportefølje
Marts 2021
Udarbejdet af:
Astrid Marie Gad Knudsen
Lars Pedersen
Trine Buhl Monty
Layout:
Step Print Power