Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2557203_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. marts 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 108
Hvis ministeren ikke mener, der generelt kan sættes lighedstegn mellem kinesiske
forskere og studerende og sikkerhedsrisici, vil ministeren så redegøre for, i hvilket
omfang der kan? Der henvises til UFU alm del - svar på spørgsmål 93.
Svar
Jeg mener ikke, at der kan sættes direkte lighedstegn mellem kinesiske forskere
og studerende og sikkerhedsrisici, da det ville være en voldsomt diskriminerende
generalisering.
Men det bekymrer mig, når jeg læser
i PET’s vurdering af
spionagetruslen i Dan-
mark, at ”de kinesiske efterretningstjenester
har vide beføjelser til at indsamle
oplysninger fra kinesiske selskaber, organisationer og individer, uanset hvor i ver-
den de befinder
sig”.
PET’s vurdering betyder, at vi skal være opmærksomme
på, at der kan være en
risiko. Det er derfor nødvendigt, at institutionerne tager forholdsregler for at sikre
sig. Men det, mener jeg, er selvfølgelig ikke det samme som, at alle kinesiske
forskere og studerende udgør en sikkerhedsrisiko.
Jeg forventer, at de danske forskningsinstitutioner følger rådene fra f.eks. PET om
at opbygge en større opmærksomhedskultur og etablere de rette sikkerhedspro-
cedurer m.v. På den måde, mener jeg, at de vil være bedre rustet til at forebygge
og modvirke udenlandsk indblanding, spionage og påvirkningsvirksomhed.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
303899
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1