Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del
Offentligt
2555341_0001.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Til Uddannelses- og forskningsstyrelsen
SAGSNOTAT
29. MARTS 2022
HR SØNDRE CITY
Vedr.
Redegørelse til brug for ministerens besvarelse af UFU
spm. 103
NJALSGADE 76, BYGNING 4B-1 OG
5C-1
2300 KØBENHAVN S
Med henvisning til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens anmodning af 14.
marts 2022 om en kort redegørelse til brug for uddannelses- og forsknings-
ministerens besvarelse af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudval-
gets spørgsmål 103 (alm. del) (bilag 1) skal KU hermed oplyse følgende:
Redegørelse for klagesagen
Spørgsmål 103 vedrører en i medier omtalt klagesag fra 2019.
Københavns Universitet (KU) udtaler sig ikke i konkrete personalesager, da
KU har tavshedspligt. Det fremgår dog af dr.dk den 1. marts 2022, at den i
sagen involverede medarbejder ved sin skriftlige udtalelse til DR P1 har be-
kræftet, at der har været en klagesag i 2019, hvilket er baggrunden for, at
KU kan oplyse følgende om klagesagen:
Universitetet modtog en klage over den pågældende medarbejder i septem-
ber 2019 underskrevet af en række tidligere og daværende medarbejdere,
derunder enkelte tidligere studerende, og suppleret af yderligere et antal un-
derskrivere i oktober 2019. Klagen blev behandlet efter KU’s dagældende
”Retningslinjer for behandling af skriftlige klager over medarbejdere” af 24.
juni 2009.
I overensstemmelse med de nævnte retningslinjer fik medarbejderen fore-
lagt klagen og blev gjort bekendt med, hvem der havde klaget. Desuden
blev medarbejderen gjort opmærksom på muligheden for at lade sig bistå af
sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder, ligesom medarbejderen fik en
frist for at afgive sin udtalelse til klagen.
REF: ILD
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om en redegørelse (fra Københavns Universitet) om den klagesag, som er beskrevet på dr.dk den 1. marts 2022, hvor et antal tidligere studerende og ansatte har klaget over en professor, til uddannelses- og forskningsministeren
Herefter foretog ledelsen en grundig behandling og en vurdering af klagen
og medarbejders kommentarer til sagen. Hvad udfaldet af denne vurdering
resulterede i, kan ikke oplyses efter reglerne om tavshedspligt og GDPR.
KU kan oplyse, at klagesagen blev færdigbehandlet i 2019. Dekanen orien-
terede efterfølgende i 2019 klagerne om afslutningen af sagen. Tilbagemel-
dingen til klagerne rummede ikke resultat af klagebehandlingen, jf. reglerne
i forvaltningsloven, offentlighedsloven samt GDPR-reglerne og tillige i
overenssemmelse med KU’s nuværende retningslinjer for behandling af kla-
ger over medarbejdere og ledere. Medmindre en sag afvises som grundløs,
får klagere alene besked om, at sagen er behandlet efter retningslinjerne.
Som også oplyst på dr.dk havde ledelsen allerede i foråret 2019 sat et indgå-
ende arbejde i gang om det generelle arbejdsmiljø i den pågældende afde-
ling på baggrund af resultatet af APV på Københavns Universitet i 2019.
SIDE 2 AF 4
Hvordan lignende sager kan undgås fremover
KU har fokus på at skabe og vedligeholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø,
både fysisk og psykisk.
Af KUs Strategi 2023 ”Talent og Samarbejde” (fra december 2017) fremgår
således, at KU vil forbedre arbejdsmiljøet og det psykosociale studiemiljø
for at fremme højt engagement og trivsel for alle samt øge fokus på ligestil-
ling og mangfoldighed.
Universitetets målsætning om at sikre et godt arbejds- og studiemiljø ud-
mønter sig på KU bl.a. i følgende indsatser:
a.
KU’s personalepolitiske grundprincipper (udarbejdet i 2008) er bl.a. konkre-
tiseret i
personalepolitiske retningslinjer
omhandlende arbejdsmiljø.
I 2018 lancerede KU nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd
som mobning og seksuel chikane. Disse blev revideret i oktober 2019 for
yderligere at præcisere KU’s holdning til krænkelser og forventninger til or-
ganisationen med henblik på at arbejde med en arbejdspladskultur, hvor
krænkelser ikke opstår. Det er indskærpet i de nye retningslinjer, at det er
arbejdsgivers ansvar at fremme det gode arbejdsmiljø, herunder også fore-
bygge at krænkelser opstår. Det er samtidig i retningslinjerne præciseret,
hvordan medarbejdere og studerende skal forholde sig, hvis de oplever
krænkende handlinger.
Retningslinjerne læner sig op ad Arbejdstilsynets vejledning om krænkende
handlinger (fra februar 2019) og indeholder bl.a. af den grund samme defi-
nition af krænkende handlinger som vejledningen og understreger betydnin-
gen af forebyggelse. KU tager forebyggelsesdelen alvorligt og har bl.a.
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om en redegørelse (fra Københavns Universitet) om den klagesag, som er beskrevet på dr.dk den 1. marts 2022, hvor et antal tidligere studerende og ansatte har klaget over en professor, til uddannelses- og forskningsministeren
udformet et bredt materiale, der anvendes ved drøftelser på universitetet, li-
gesom der er afholdt en lang række workshops både på dansk og engelsk for
ledere, tillidspersoner, HR-medarbejdere samt webinarer, der var åbent for
alle medarbejdere om emnet.
Der er med udgangspunkt i retningslinjerne udarbejdet materiale målrettet
medarbejdere og ledere om, hvordan disse skal håndtere krænkende hand-
linger.
Der er desuden til inspiration udarbejdet et omfattende materiale i form af
en guide til afholdelse af temamøder om krænkende handlinger, cases til
drøftelse af krænkende handlinger, en dilemmafilm, og et idékatalog med
fem eksempler på lokale initiativer til forebyggelse og håndtering af kræn-
kende handlinger oa.
Københavns Universitet har siden 2008 haft et krav om, at der skal udarbej-
des en lokal handlingsplan for forebyggelse og håndtering af krænkende
handlinger.
Det indebærer, at alle enheder på KU har udarbejdet egen
handlingsplan
og
skal drøfte status for indsatserne på området mindst en gang årligt.
b.
KU gennemfører hvert tredje år lovpligtig
arbejdspladsvurdering (APV)
og
har her et værktøj til at involvere medarbejderne i arbejdsmiljøarbejdet med
henblik på at fjerne og/eller reducere risici for ulykker og udsættelse for
sundhedsskadelige påvirkninger både fysisk og psykisk.
I forbindelse med APV-2022, som gennemføres i foråret 2022, er der et øget
fokus på kortlægning af krænkende handlinger i sammenligning med de tid-
ligere APV’er på KU.
Det betyder, at den spørgeskemaundersøgelse, som APV’en bygger på, er
blevet udbygget med uddybende spørgsmål vedrørende krænkende handlin-
ger. Formålet er i højere grad at få belyst de krænkende handlingers karak-
ter, i hvilke situationer krænkende handlinger finder sted, samt hvordan den
forurettede handlede i situationen eller bagefter.
c.
KU indførte i overensstemmelse med whisleblowerloven (lov nr. 1436 af
24. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere) en
whistleblowerordning
i
december 2021. Ordningen gør det muligt for medarbejdere at rette kritik
mod arbejdspladsen uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Det be-
tyder, at medarbejderne kan indberette oplysninger om lovovertrædelser og
alvorlige forhold.
KU’s whistleblowerenhed håndterer eventuelle indberetninger til ordningen
og på krænkelsesområdet supplerer whistleblowerordningen således
SIDE 3 AF 4
UFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om en redegørelse (fra Københavns Universitet) om den klagesag, som er beskrevet på dr.dk den 1. marts 2022, hvor et antal tidligere studerende og ansatte har klaget over en professor, til uddannelses- og forskningsministeren
2555341_0004.png
medarbejdernes klageadgang efter KU’s retningslinjer for håndtering af
krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane.
d.
De
studerende på KU informeres
via de informationssider, som gælder for
deres uddannelse, om, at KU ikke accepterer krænkende adfærd, og de råd-
gives om, hvor de kan henvende sig, og hvordan de kan klage over medstu-
derende eller medarbejdere, hvis de har været udsat for seksuel chikane.
For alle uddannelser på KU er der udarbejdet en
handlingsplan,
der skal bi-
drage til at forebygge krænkende handlinger og, i tilfælde hvor der alligevel
forekommer krænkende handlinger, at beskrive, hvordan universitet håndte-
rer de krænkende handlinger, og hvem de studerende kan henvende sig til.
Status på området drøftes en gang årlig mellem ledelse og studerende.
KU har i øvrigt lavet en omfattende undersøgelsesarbejde, hvor både stude-
rende, ansatte, studievejledere, ledelser, studenterambassadøren og Studen-
terrådgivningen har været inddraget ift. at sikre at håndtering af krænkelses-
sager bliver optimeret for de studerende. Udmøntningen af arbejdet vil pågå
i den kommende tid.
e.
KU gennemfører hvert andet år en studiemiljøundersøgelse blandt de stude-
rende. Denne danner grundlag for KU’s lovpligtige undervisningsmiljøvur-
dering. Undersøgelsen fokuserer foruden på det faglige på de studerendes
trivsel og på fysiske, sociale og digitale læringsmiljø.
f.
Det fremgår af KU’s
lederinstrukser
(dekaner, institutledere), at de persona-
lepolitiske grundprincipper og personalepolitiske retningslinjer samt ar-
bejdsmiljøreglerne er blandt de love og regler, som ledere på KU er forplig-
tet på at overholde.
Bilag:
1. Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalgs spørgsmål 103 (alm.
del).
SIDE 4 AF 4