UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om de gældende regler for politiske partiers anvendelse af offentlig partistøtte og for kontrollen med, at støttemidler anvendes i overensstemmelse med reglerne.

Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 7243

Doknr.

467563

Dato

02-12-2021

Notat om de politiske partiers m.v. anvendelse af offentlig

partistøtte og kontrollen hermed

1. Partistøtteloven og partiregnskabsloven

Partistøtteloven

(lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2021) regulerer, at partier,

kandidater uden for partierne (løsgængere) og kandidatlister er berettiget til offentlig

partistøtte på grundlag af deltagelse i henholdsvis folketingsvalg, regionsrådsvalg og

kommunalbestyrelsesvalg. Loven er således inddelt i tre niveauer. Partistøtten ydes

som et fast støttebeløb pr. stemme på partiet m.v. ved seneste valg. Støttebeløbet regu-

leres årligt.

Fælles for de tre niveauer er bl.a., at partistøtte ydes på baggrund af nogle lovfastsatte,

objektive kriterier, og at partiet m.v. skal ansøge om partistøtte for hvert år, partiet

ønsker at få udbetalt partistøtte.

Partiregnskabsloven

(lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2021) regulerer, at parti-

er, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg og/eller Europa-

Parlamentsvalg, er forpligtede til at aflægge regnskab. Regnskaberne skal indsendes til

Indenrigs- og Boligministeriet i forbindelse med ansøgning om partistøtte og til Folke-

tinget, der offentliggør regnskaberne.

2. Hvem kan få udbetalt offentlig partistøtte?

Partistøtte ydes til partier m.v., der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg,

regionsrådsvalg og/eller kommunalbestyrelsesvalg. Det er uden betydning for udbeta-

ling af partistøtte, om partiet m.v. er valgt til det pågældende organ. Der er imidlertid

sat en nedre grænse for, hvem der kan få partistøtte. Denne grænse afskærer især

mindre kandidatlister og løsgængere med lav vælgeropbakning fra at få partistøtte.

Der ydes ikke partistøtte til kandidater, der er opstillet for et parti eller på en kandi-

datliste.

Et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg og fået mindst 1.000

stemmer ved valget, har således ret til tilskud (offentlig partistøtte) til partiets politi-

ske arbejde her i landet. Tilsvarende gælder for kandidater uden for partierne (løs-

gængere).

Støttesatsen er 34,50 kr. pr. stemme i 2021.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg og fået mindst

500 stemmer ved valget, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regio-

Jf. partistøttelovens § 2.

Jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1368 af 15. september 2020 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og

partistøtteloven i 2021.

UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om de gældende regler for politiske partiers anvendelse af offentlig partistøtte og for kontrollen med, at støttemidler anvendes i overensstemmelse med reglerne.

nen.

Støttesatsen er 4,75 kr. pr. stemme i 2021.

Der er ingen kandidater uden for

partierne (løsgængere), der for tiden er berettiget til offentlig partistøtte.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg og

fået mindst 100 stemmer (500 i Københavns Kommune) ved valget, har ret til tilskud

til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen.

Støttesatsen er

7,75

kr. pr. stemme i

2021.

3. Hvad skal den offentlige partistøtte anvendes til?

Den offentlige partistøtte ydes til henholdsvis partiets, kandidatens og kandidatlistens

politiske arbejde henholdsvis her i landet, i regionen og i kommunen.

Partistøttelovens formål, og hvad der forstås ved politisk arbejde, er fastlagt i lovens §

1, stk. 1 og 2, der er gengivet nedenfor:

”§

Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet såvel på lands-

plan som på regionalt og kommunalt plan.

Stk. 2.

Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet, der tager sigte på

at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt re-

sultat af en folkeafstemning her i landet ved

at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,

at etablere og drive organisationer,

at samarbejde med andre organisationer eller

på anden måde.”

Af bemærkningerne til § 1, jf. lovforslag nr. 170 fremsat den 21. februar 2001,

fremgår

bl.a. følgende:

”§

1, stk. 2, indeholder en definition af begrebet politisk arbejde og dermed en

afgrænsning af, hvilke aktiviteter tilskud efter loven kan anvendes til. Som poli-

tisk arbejde anses enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet

af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstem-

ning her i landet ved at

udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter, dvs. ikke kun parti-

ets egne,

etablere og drive organisationer, dvs. en eller flere organisationer inden for

eller uden for partiet,

samarbejde med andre organisationer, dvs. f.eks. også andre politiske partier

her i landet og i udlandet, og internationale organisationer,

eller på anden måde, dvs. på enhver anden måde end ved de ovenfor opreg-

nede aktiviteter.

Der er således tale om en bred definition.

Aktiviteter, der tager sigte på at fremme valg i udlandet af en eller flere kandida-

ter og ikke kun er udtryk for samarbejde med andre organisationer med henblik

Jf. partistøttelovens § 3.

Jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1368 af 15. september 2020 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og

partistøtteloven i 2021.

Jf. partistøttelovens § 4.

Jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1368 af 15. september 2020 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og

partistøtteloven i 2021.

Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5014.

på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater, er ikke omfattet. Til-

svarende gælder, at aktiviteter, der tager sigte på at fremme et bestemt resultat

af en folkeafstemning i udlandet, ikke er omfattet.

I forarbejderne til partistøtteloven af 1986 er tilkendegivet, at der ved politisk

arbejde her i landet først og fremmest tænkes på den politiske virksomhed, der

direkte eller indirekte går ud på at inddrage borgerne (partimedlemmer m.fl.) i

aktivt politisk arbejde i bred betydning, jf. indenrigsministerens besvarelse den

1. december 1986 af spørgsmål nr. 1 fra Udvalget for Forretningsordenen ved

behandlingen af det lovforslag, hvormed partistøtteordningen blev indført (L 80

bilag 3). Den foreslåede definition, hvorefter politisk arbejde omfatter aktivite-

ter, der retter sig såvel mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer

som mod andre organisationer eller mod vælgerne, jf. bemærkningerne til § 1,

stk. 3, nedenfor, indebærer dog ikke nogen realitetsændring i forhold til gæl-

dende praksis ved administrationen af partistøtteordningen, herunder hvilke

aktiviteter partistøtte kan anvendes til. I forhold til forarbejderne til den oprin-

delige partistøttelov fra 1986 er der dog tale om, at tilskudsmodtagerne får vide-

re adgang til at benytte tilskud til internationalt samarbejde m.v., jf. nærmere

nedenfor i bemærkningerne til § 1, stk. 3.

Det er ikke nogen betingelse, at en aktivitet omfattet af § 1, stk. 2, udføres af til-

skudsmodtageren selv. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at tilskudsmodtage-

ren overfører penge til andre organisationer eller til andre dele af tilskudsmod-

tagerens organisation med henblik på, at disse udfører de i stk. 2 nævnte aktivi-

teter. Selve pengeoverførslen kan dog ikke anses for en aktivitet, der er omfattet

af definitionen på begrebet politisk arbejde. Det er således en betingelse for at

betragte et givet tilskud for anvendt til politisk arbejde, at den organisation, der

har modtaget de overførte penge, har anvendt beløbet til de i stk. 2 nævnte akti-

viteter.

[…]”

4. Betingelser for udbetaling af offentlig partistøtte

4.1. Ansøgning om partistøtte

Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i folketingsvalg indgives til Inden-

rigs- og Boligministeriet, der behandler ansøgningen og afgør, om betingelserne for at

udbetale partistøtte er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, udbetaler ministeriet

partistøtte til partiet (eller kandidaten uden for partierne). Ansøgningen skal indgives

for hvert kalenderår, hvor partiet ønsker partistøtte, og inden udgangen af dette ka-

lenderår.

Tilsvarende gælder ved ansøgning om partistøtte fra kandidatlister på grundlag af

deltagelse i regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg. Ved regionsrådsvalg hånd-

teres ansøgninger om og udbetaling af partistøtte af regionsrådet.

Ved kommunalbe-

styrelsesvalg håndteres ansøgninger om og udbetaling af partistøtte af kommunalbe-

styrelsen.

4.2. Erklæringer

4.2.1. Erklæring om påregnede udgifter til politisk arbejde

Jf. partistøttelovens § 5.

Jf. partistøttelovens § 8.

Jf. partistøttelovens § 11.

Det er en betingelse for at få udbetalt partistøtte, at partiet påregner at afholde udgif-

ter til politisk arbejde i det år, partistøtten vedrører. Partiet kan ikke få udbetalt mere i

partistøtte, end partiet påregner at afholde af udgifter til politisk arbejde.

Partiet skal derfor indsende en erklæring om, hvilke udgifter partiet mindst påregner

at afholde til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, partistøtten vedrører.

Tilsvarende gælder for regionale og kommunale kandidatlister. Erklæringen fra regio-

nale kandidatlister skal vedrøre påregnede udgifter til politisk arbejde i regionen, og

fra kommunale kandidatlister skal erklæringen vedrøre påregnede udgifter til politisk

arbejde i kommunen.

Erklæringen skal bidrage til at sikre, at partierne ikke kan få udbetalt mere i partistøt-

te, end partiet påregner at afholde af udgifter til politisk arbejde.

4.2.2. Erklæring om afholdte udgifter til politisk arbejde

Hvis partiet tidligere har fået udbetalt partistøtte, er det en betingelse for at få udbetalt

den fulde partistøtte, at partiet har afholdt udgifter til politisk arbejde i det seneste år,

hvor partistøtte er modtaget, for et beløb, der mindst svarer til det udbetalte beløb.

Hvis partiet tidligere har fået udbetalt partistøtte og ikke har anvendt det fulde udbe-

talte beløb til politisk arbejde, skal det ubrugte beløb modregnes i det beløb, der i det

følgende år kan udbetales til partiet.

Partiet skal derfor indsende en erklæring om, hvilke udgifter partiet mindst har af-

holdt til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, hvor partiet senest har fået udbe-

talt partistøtte.

Tilsvarende gælder for regionale og kommunale kandidatlister. Erklæringen fra regio-

nale kandidatlister skal vedrøre afholdte udgifter til politisk arbejde i regionen, og fra

kommunale kandidatlister skal erklæringen vedrøre afholdte udgifter til politisk ar-

bejde i kommunen.

For partier, der har deltaget i folketingsvalg, er udbetaling af partistøtte ligeledes be-

tinget af, at erklæringen om afholdte udgifter er attesteret af en revisor, der er god-

kendt efter revisorloven. Revisoren bekræfter ved attestationen, at de udgifter, der

mindst er afholdt til politisk arbejde i det seneste kalenderår, svarer til det i erklærin-

gen angivne.

Kravet om, at erklæringen om afholdte afgifter skal attesteres af en revisor, gælder

ikke for erklæringen fra regionale og kommunale kandidatlister.

4.2.3. Erklæringerne afgives under strafansvar

Erklæringerne om påregnede og afholdte udgifter til politisk arbejde er strafbelagte og

afgives således under strafansvar.

Den, der afgiver urigtig erklæring om påregnede eller afholdte udgifter til politisk ar-

bejde, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er

Jf. partistøttelovens § 7.

Jf. partistøttelovens § 10 (kandidatlister, der har deltaget i regionsrådsvalg) og § 11 b (kandidatlister, der

har deltaget i kommunalbestyrelsesvalg).

Jf. partistøttelovens § 7 a.

Jf. partistøttelovens § § 10 a (kandidatlister, der har deltaget i regionsrådsvalg) og § 11 c (kandidatlister,

der har deltaget i kommunalbestyrelsesvalg).

Jf. partistøttelovens § 7 b, stk. 2.

forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan også pålægges partiorganisationer (juri-

diske personer) strafansvar.

4.3. Regnskab

4.3.1. Regnskabspligt for partier, der har deltaget i folketingsvalg

For partier, der har deltaget i det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-

Parlamentet, er udbetaling af partistøtte betinget af, at det seneste regnskab, som par-

tiet efter partiregnskabsloven er forpligtet til at aflægge, er indsendt til Indenrigs- og

Boligministeriet. Regnskabet skal indeholde de oplysninger, der kræves efter § 3 i par-

tiregnskabsloven, og indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes

udbetalt partistøtte.

Ved ansøgning om partistøtte for 2021 skal partiet medsende regnskabet for 2019, der

er det seneste regnskab, som partiet er forpligtet til at aflægge efter partiregnskabslo-

ven (se nedenfor).

Partiregnskabslovens § 3 er gengivet nedenfor:

”§

Partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget el-

ler Europa-Parlamentet, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations

indtægter og udgifter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om følgende ind-

tægtstyper:

Offentlig partistøtte.

Kontingentindtægter.

Yderligere private tilskud fra private personer.

Renteindtægter.

Tilskud fra internationale organisationer, kollektive private sammenslutnin-

ger, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder,

fonde og foreninger.

Stk. 2.

Såfremt et parti i regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1, fra samme private tilskuds-

yder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal

tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal endvidere

indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og

oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder

henholdsvis overført til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a.

Stk. 3.

Regnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital.

Stk. 4.

Regnskabet skal indeholde oplysning om, at eventuelle indberetningsplig-

tige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg og regions-

rådsvalg, indberettes til regionsrådet, og at eventuelle indberetningspligtige tilskud

til kandidater, der er opstillet for partiet til kommunalbestyrelsesvalg, indberettes

til kommunalbestyrelsen.”

Regnskabet skal derudover underskrives af partiets ledelse og indeholde en erklæring

om, at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

Regnskabet aflægges årligt for perioden 1. januar til 31. december. Regnskabet skal

indsendes til Folketinget senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, og Folke-

Jf. partistøttelovens § 14 a, stk. 1 og 3.

Jf. partistøttelovens § 7 b, stk. 1.

Jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 2.

tinget fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden.

I praksis offentliggø-

res regnskaberne på Folketingets hjemmeside.

Det bemærkes, at regnskabspligten omfatter partier, der har deltaget i det senest af-

holdte folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Der ydes imidlertid ikke offentlig

partistøtte på grundlag af deltagelse i Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Der er ikke regnskabspligt for regionale og kommunale kandidatlister.

Regionale og kommunale kandidatlister skal ikke i øvrigt indsende oplysninger om

indtægter eller udgifter, men skal alene erklære, hvilke udgifter kandidatlisten har

afholdt til politisk arbejde i det seneste år, hvor partistøtte er modtaget (se afsnit

4.2.2).

4.3.2. Hvornår bliver partiet omfattet af regnskabspligten?

Partier, der ikke tidligere har deltaget i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg,

skal første gang aflægge regnskab for året efter valgåret.

Partier, der opstillede første gang til folketingsvalget den 5. juni 2019, skal således

første gang aflægge regnskab for kalenderåret 2020, der skal indsendes til Folketinget

inden udgangen af 2021. Regnskabet for 2020 skal medsendes til Indenrigs- og Bolig-

ministeriet ved ansøgning om partistøtte for 2022.

4.3.3. Regnskabet skal revideres

Regnskabet skal revideres af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Om revisors uafhængighed henvises til afsnit 9.2 i vejledning nr. 9338 af 9. juni 2020

om visse spørgsmål vedrørende partistøtte (se

uofficiel trykvenlig version):

”Regnskabet skal revideres af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Det indebærer, at revisorlovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om

revisors virksomhed og uafhængighed, finder anvendelse.

Revisor skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik, her-

under udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tilla-

der. God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise professionel

skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel

kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Det følger af revi-

sorlovens § 16, stk. 1.

Revisorlovens kapitel 4 indeholder regler om revisorers uafhængighed. Reglerne

suppleres af regler fastsat i bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 om godkend-

te revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.

Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som en opgave vedrører, og må

ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning. Revisor er ikke uaf-

hængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller

et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold mellem revisor og den

virksomhed, som opgaven vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan

vække tvivl om revisors uafhængighed. Det følger af revisorlovens § 24, stk. 1 og

Jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 1, og § 5.

Jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 3.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 20. november 2018 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

(revisorloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Se de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, i lovforslag nr. L 198, Folketinget 2016-17.

2, og de uddybende regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016

om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.”

Revisorloven indeholder ikke regler, der er specifikt rettet mod revision af politiske

partier, hvorfor det er revisorlovens almindelige bestemmelser, der finder anvendelse.

Europarådets antikorruptionsorgan, GRECO, har imidlertid anbefalet, at der udfærdi-

ges retningslinjer med henblik på at sikre den nødvendige uafhængighed for de reviso-

rer, der reviderer politiske partiers regnskaber. Indenrigs- og Boligministeriet har på

denne baggrund fundet det hensigtsmæssigt at supplere revisorlovens bestemmelser

med to retningslinjer om revisors uafhængighed ved revision af politiske partiers regn-

skaber. De to retningslinjer fremgår af afsnit 9.3.1 og 9.3.2 i ovennævnte vejledning, og

GRECO har oplyst, at retningslinjerne opfylder anbefalingen.

Ifølge retningslinjerne må regnskabet ikke revideres af en revisor, der er medlem af

partiet. Derudover er der en begrænsning i, hvor længe revisor må revidere regnskaber

for det samme parti.

Af vejledningens afsnit 9.3.1 fremgår bl.a. følgende:

”Det

henstilles

på baggrund af anbefalingen fra GRECO, at regnskaber fra politi-

ske partier revideres af en revisor, der ikke er medlem af partiet. Hvis regnska-

bet revideres af et opgaveteam, heriblandt en revisor, der er godkendt efter revi-

sorloven, hos en revisionsvirksomhed,

henstilles

det, at de øvrige medlemmer af

opgaveteamet ligeledes ikke er medlem af partiet.”

Af vejledningens afsnit 9.3.2 fremgår bl.a. følgende:

”Det

henstilles

på baggrund af anbefalingen fra GRECO, at den revisor, der un-

derskriver revisionspåtegningen ved revision af politiske partiers regnskaber,

senest

efter 7 år udskiftes for en periode af mindst 3 år.”

4.3.4. Regnskabet afgives under strafansvar

Oplysningerne i regnskabet er strafbelagte, og regnskabet afgives således under straf-

ansvar.

Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger i regnskabet, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder. På samme måde straffes den, der afgiver urigtig erklæ-

ring om, at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet. Der kan også

pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar.

5. Rigsrevisor kan kræve regnskabsmateriale forelagt

Rigsrevisor kan direkte fra partier og kandidater uden for partierne, der har deltaget i

det senest afholdte folketingsvalg og fået udbetalt partistøtte, kræve regnskabsmate-

riale vedrørende det ydede tilskud forelagt. Regnskabsmaterialet skal efter rigsrevisors

skøn være af betydning for gennemgangen af, om betingelserne for at yde tilskud efter

partistøtteloven er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med par-

tistøtteloven.

Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i partistøtteloven for regionale og kommunale

kandidatlister, der har modtaget partistøtte.

Jf. partiregnskabslovens § 6 a.

Jf. partistøttelovens § 7 c.

6. Kontrol og tilsyn efter partistøtteloven og partiregnskabsloven

Det er den myndighed, der udbetaler partistøtte (Indenrigs- og Boligministeriet, regi-

onen eller kommunen), der afgør, om de lovfastsatte, objektive betingelser for at yde

partistøtte er opfyldt. Dvs. om partiet har ansøgt om og indsendt de lovfastsatte erklæ-

ringer og eventuelt regnskab (for partier, der har deltaget i folketingsvalg). Se afsnit

4.1-4.3.

Indenrigs- og Boligministeriet kontrollerer herudover i forbindelse med behandling af

en ansøgning om partistøtte, om regnskabet indeholder de oplysninger, der kræves

efter partiregnskabslovens § 3 og § 4, stk. 2 og 3, herunder om regnskabet er revideret

af en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Ministeriet undersøger i den forbin-

delse, hvor mange udgifter der i regnskabet er anvendt til bl.a. lønninger, husleje og

valg, dvs. kategorier, der hører under politisk arbejde, og om disse svarer til eller over-

stiger det udbetalte partistøttebeløb i det pågældende år. Derudover kontrollerer den

myndighed, der udbetaler partistøtte, om erklæringerne indeholder de oplysninger,

som partistøtteloven kræver.

Den myndighed, der udbetaler partistøtte, fører derimod ikke kontrol med, om de

modtagne regnskaber fra partier, der har deltaget i folketingsvalg, erklæringer og op-

lysninger i øvrigt er korrekte. Regnskabet skal som nævnt i afsnit 4.3.3 revideres af en

revisor, der er godkendt efter revisorloven. Derudover afgives både regnskab og erklæ-

ringer under strafansvar (se afsnit 4.2.3 og 4.4.4). Rigsrevisor kan kræve regnskabs-

materiale vedrørende udbetalt partistøtte forelagt (se afsnit 5). Regnskab og erklærin-

ger skal således som udgangspunkt, bortset fra helt særlige tilfælde, lægges til grund

ved den udbetalende myndigheds (Indenrigs- og Boligministeriets, regionens og

kommunens) udbetaling af tilskud.

Dette skyldes, at man fra lovgivers side har øn-

sket at undgå, at der opstår fare for en politisk vinkel på en sag ved, at et ministerium

–

der jo ledes af en minister, som repræsenterer et parti

–

skal føre tilsyn med andre

partiers overholdelse af lovenes regler. Indenrigs- og Boligministeriet fører således

ikke et egentligt tilsyn med overholdelse af partistøtteloven og partiregnskabsloven.

Se de specielle bemærkninger til partistøttelovens § 7 a, stk. 3, som bestemmelsen var affattet i lovforslag

nr. L 170 af 21. februar 2001, der blev vedtaget som lov nr. 457 af 7. juni 2001, FT 200o-01, A, 5002, 5019.

Der henvises til afsnit 4.1.2.3, side 71, og afsnit 4.2.2.6.4, side 104, i betænkning nr. 1550/2015 om åben-

hed om økonomisk støtte til politiske partier.