Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
5. januar 2022
2021 - 11571
CES/Juridisk Afdeling
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 106 (UFO alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 106:
”Hvordan fortolker statsministeren sin tilsynsforpligtelse i forhold til sine ministre, og
hvilke opgaver mener statsministeren, der ligger deri?”
Svar:
Statsministeriet kan for så vidt angår statsministres tilsynspligt henvise til den davæ-
rende statsminister Lars Løkke Rasmussens besvarelse af 28. august 2017 af spørgsmål
nr. 1068 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Som det bl.a.
fremgår heraf, består der ikke et almindeligt over/underordnelsesforhold mellem stats-
ministeren og øvrige ministre, således at statsministeren med bindende virkning f.eks.
kan fastsætte, hvordan en fagminister skal administrere et område.
Som det tillige fremgår af den nævnte besvarelse, er det Statsministeriets opfattelse, at
statsministerens tilsynspligt ikke har karakter af en løbende tilsynspligt, der indebærer,
at statsministeren af egen drift løbende skal føre tilsyn og kontrol med fagministrene.
Det må derimod antages, at tilsynspligten i almindelighed alene udløses, hvis der fore-
ligger en særligt begrundet formodning om retsstridig adfærd af en vis væsentlighed.
I den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens besvarelse af 28. august 2017
henvises til den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts besvarelse af 6. de-
cember 2011 af spørgsmål nr. S 1070, som indeholder en nærmere gennemgang af til-
synspligten. Statsministeriet kan endvidere henvise hertil.
Statsministeriet kan desuden henvise til, at der den 24. november 2020 er oversendt en
supplerende notits udarbejdet af Justitsministeriet til Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg om visse statsretlige spørgsmål i relation til forløbet vedrørende manglende
hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet (MOF,