Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del
Offentligt
2489146_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2021
2021-0035-0257
2171914
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B og C fra Folketingets
Udvalg for Forretningsorden den 24. november 2021.
Samrådsspørgsmål B
Erkender ministeren i forlængelse af sin besvarelse af REU alm. del –
spørgsmål nr. 1515, folketingsåret 2020-21, at han under 1. behandling
af lovforslag nr. L 187, folketingsåret 2020-21, om ændring af lov om
rigsretten har vildledt Folketinget, herunder bl.a. med sin udtalelse om,
at »[...] Rigsretten, som reglerne er i dag, efter en konkret vurdering kan
give tilladelse til transmission af lyd og billede«, når dette ikke afspejler
den gældende retstilstand, der forudsætter, at retten kun undtagelsesvis
kan tillade »genrebilleder«, herunder lyd og billeder umiddelbart forud
for begyndelsen af retsmødet, hvor hovedforhandlingen indledes, samt
fra domsafsigelsen?
Samrådsspørgsmål C
Erkender ministeren i forlængelse af sin besvarelse af REU alm. del –
spørgsmål nr. 1515, folketingsåret 2020-21, at det er vildledende over
for Folketinget alene at gengive en bestemmelses ordlyd, når den ikke
afspejler den gældende retstilstand?
1
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
2489146_0002.png
Svar:
Tak for ordet.
Med de samrådsspørgsmål, der stilles i dag, bliver jeg
opfordret til at erkende, at jeg skulle have vildledt Folke-
tinget. Dette skulle være foregået under førstebehandlin-
gen den 19. april 2021 af lovforslag nr. L 187 om øget
offentlighed ved Rigsretten.
Det er en særdeles alvorlig beskyldning, jeg her bliver
mødt med, og jeg må ærligt sige, at jeg er noget forundret
over, hvordan spørgeren kommer frem til sine spørgsmål.
Det er der i hvert fald to grunde til: For det første var
mine udtalelser under førstebehandlingen ganske enkelt
ikke vildledende. For det andet: Hvis man genbesøger
vores debat i Folketingssalen, var spørgeren i hvert fald
ikke i nogen vildfarelse, ligesom ingen andre tilstedevæ-
rende i Folketingssalen kan have været i tvivl om, hvor-
dan de skulle stemme, hvis de ønskede TV-transmission
fra Rigsretten.
[Udtalelser under førstebehandlingen]
Lad mig begynde med, hvad jeg rent faktisk sagde om
gældende ret under førstebehandlingen.
2
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
2489146_0003.png
Optagelse og transmission af lyd og billeder fra retsmø-
der er efter retsplejeloven forbudt, medmindre retten
undtagelsesvis giver tilladelse.
Med det private lovforslag nr. L 187, fremsat af Inger
Støjberg, blev der lagt op til at ”vende reglerne om”, så-
dan at optagelse og transmission af hele retsmøder i Rigs-
retten – også af vidneforklaringer – i udgangspunktet
ville blive tilladt.
Under førstebehandlingen af lovforslaget sagde jeg (og
jeg citerer):
”Sådan som reglerne er i dag, kan retten i en straffesag
undtagelsesvis og efter en konkret vurdering give tilla-
delse til transmission af lyd og billede. Det samme gæl-
der, når der som her er tale om noget så sjældent som en
straffesag, som Rigsretten behandler” (citat slut).
I forlængelse heraf oplyste jeg (og nu citerer jeg igen),
”at der er et vist rum, for at retten kan tillade transmission
af lyd og billede” (citat slut).
3
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
2489146_0004.png
Med udtalelserne gengav jeg ordlyden af retsplejelovens
§ 32, stk. 1, som er den bestemmelse, der regulerer ad-
gangen til at optage og transmittere lyd og billeder fra
retsmøder. Jeg tilkendegav samtidig, helt i overensstem-
melse med gældende ret, at tilladelse kan gives inden for
visse grænser – tilladelse kan gives inden for ”et vist
rum”, som jeg udtrykte det.
[Forarbejderne og retspraksis]
Dykker man længere ned i juraen, er der udstukket en
relativt klar og snæver ramme for, i hvilke undtagelses-
situationer og i hvilket omfang retten bør give tilladelse
til optagelse og transmission af billeder og lyd i straffe-
sager generelt. Denne ramme fremgår af forarbejderne til
retsplejelovens § 32, stk. 1.
Derfor kunne man måske også have forventet, at rets-
praksis på området ville være tilsvarende klar. I retsprak-
sis er der imidlertid flere eksempler på tilladelser, der går
videre end forudsat i forarbejderne, herunder eksempler
på tilladelser til optagelse til dokumentarbrug af hele
straffesager fra start til slut. Jeg omtaler nogle af de ek-
sempler i min besvarelse af 22. november 2021 af
spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Udvalget for Forretnings-
ordenen.
4
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
[Respekt for Rigsretten]
Så kan man spørge, hvorfor jeg så ikke under førstebe-
handlingen valgte at holde en juridisk forelæsning om
retspraksis og lovforarbejderne og deres retskildemæs-
sige betydning?
Sagen var den, at Rigsretten inden for kort tid med stor
sandsynlighed ville blive præsenteret for en anmodning
fra medierne om tilladelse til at optage og TV-transmit-
tere fra retsmøderne i den konkrete rigsretssag.
Dette ville i givet fald blive den første anledning for
Rigsretten til at anvende og fortolke retsplejelovens § 32,
stk. 1.
Nu er det sådan, at en rigsretssag i sagens natur vil være
genstand for en helt særlig offentlig interesse. Det gælder
specielt, når sagen – som i det aktuelle tilfælde – vedrører
en person, der er tiltalt for forhold begået i offentlig tje-
neste.
Justitsministeriet ville derfor – og henset til retspraksis –
på dette tidspunkt ikke udelukke, at Rigsretten ville
kunne nå frem til en beslutning om at tillade optagelse og
live
transmission fra rigsretssagen af andet og mere end
5
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
genrebilleder forud for retsmødets begyndelse og af
domsafsigelsen. Det kunne f.eks. ikke afvises, at Rigsret-
ten ville beslutte at give tilladelse til TV-transmission af
hele eller dele af forsvarernes og anklagernes afsluttende
procedurer.
Det ville være principielt forkert af mig som justitsmini-
ster at udtale mig på en måde, som kunne opfattes som
om, jeg forsøgte at påvirke Rigsrettens afgørelse om
transmission eller ej.
Havde jeg holdt den nævnte juridiske forelæsning, ville
jeg med andre ord ikke blot have overskredet min taletid
og formentlig kedet Folketinget, jeg kunne også være
blevet klandret for at gå den uafhængige Rigsret for nær.
[Spørgerens egne udtalelser]
Jeg forstår, at spørgeren uanset alt dette oplever mine ud-
talelser om gældende ret under førstebehandlingen som
vildledende.
Jeg tror nu faktisk ikke, at spørgeren selv var i tvivl, da
vi førstebehandlede lovforslaget.
Lad mig – i al stilfærdighed – minde spørgeren om en
udtalelse, spørgeren kom med under førstebehandlingen.
6
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
2489146_0007.png
En udtalelse, som faktisk ikke udtrykte nogen form for
vildfarelse i relation til retsgrundlaget.
Spørgeren udtalte bl.a. i et svar til den konservative ord-
fører (og jeg citerer), ”at det da er fuldstændig rigtigt, at
muligheden er til stede, men man kan jo nok også godt
høre på det, der bliver sagt fra Dommerforeningens side
i den her sag, at det er en mulighed, men at det nok ikke
er en mulighed, man har tænkt sig at benytte sig af” (citat
slut).
Jeg må bare sige, at spørgeren selv her med al tydelighed
demonstrerer, at spørgeren ikke har været bragt i nogen
form for vildfarelse foranlediget af mine udtalelser under
debatten.
[Lovforslaget var ikke overflødigt]
Jeg mener i øvrigt heller ikke, at andre tilstedeværende i
Folketingssalen kan have været i tvivl om, hvordan de
skulle stemme, hvis de ønskede TV-transmission af rigs-
retssagen.
I min tale gjorde jeg nemlig rede for regeringens tre
tungtvejende grunde til ikke at støtte forslaget, som var:
7
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
2489146_0008.png
1) Hensynet til, at man som vidne i en straffesag ikke
må overvære forklaringen fra den tiltalte eller an-
dre vidner, før man selv har afgivet forklaring,
2) hensynet til den ordentlige og uforstyrrede afvik-
ling af rigsretssagen og
3) hensynet til de vidner, som skal afgive forklaring i
Rigsretten, og til sagens øvrige aktører.
Havde jeg ment, at Rigsretten efter et frit skøn og uden
videre kunne lange en tilladelse til TV-transmission over
bordet, ville det så ikke have været mere nærliggende for
mig at slå på, at loven allerede gav mulighed for dette?
Jeg synes igen, at det viser, at præmissen for samråds-
spørgsmålene slet ikke hænger sammen.
[Dommerforeningens formands udtalelser]
Her til sidst vil jeg også gerne have lov at citere Dom-
merforeningens formand, Mikael Sjöberg, som før før-
stebehandlingen af lovforslaget udtalte følgende til DR i
et interview om lovforslaget (og jeg citerer):
”Rigsretten kan godt undtagelsesvis tillade en TV-trans-
mission. Men personligt synes jeg ikke, det er en god
idé” (citat slut).
8
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. november 2021.
Er det spørgerens påstand, at også Dommerforeningen
var ude på at vildlede os alle sammen om gældende ret?
[Afslutning]
Lad mig opsummere: Samrådsspørgsmålene bygger på
en præmis om, at jeg skulle have udtalt mig vildledende
under førstebehandlingen af L 187. Det er forkert.
Jeg forstår selvfølgelig til fulde, at man kan være politisk
uenig i, hvordan man skulle stemme til lovforslaget.
Jeg er derimod helt uforstående over for, at man beskyl-
der mig for at vildlede Folketinget. Og jeg finder det næ-
sten lidt komisk, at min brøde skulle bestå i, at jeg fra
Folketingets talerstol loyalt gengav ordlyden af en be-
stemmelse i en lov, som Folketinget selv har vedtaget.
Tak for ordet.
9