Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del
Offentligt
2491851_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Johan Næser
2019-0032/23-0002
994112
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 28. januar
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Gade (ALT) og Peter Ko-
fod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvilke retningslinjer og hvilken praksis ministeriet arbejdede efter i relevansvurderingen af materiale, der blev udleveret til Skattekommissionen.
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Foretningsor-
denen:
”Det fremgår flere gange af fodnote 10 på side 110 i kommentaren til lov
om undersøgelseskommissioner (1. udgave), at udlevering af materialer i
den omtalte situation under alle omstændigheder skal foretages ved »em-
bedsmænd, der ikke selv kan risikere et retligt ansvar i anledning af under-
søgelsen.« Betyder det, at embedsmænd, der selv kan risikere et retligt an-
svar i forbindelse med undersøgelsen, er inhabile, og i modsat fald, hvorfor
ikke? Og betyder en sådan inhabilitet, at de pågældende derfor som ud-
gangspunkt ikke må have ansvar for udlevering af materiale til kommissio-
nen, og i modsat fald, hvor findes der hjemmel til en sådan undtagelse fra
forvaltningslovens principper herom?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets notits af 30. januar 2019 om habilitet i
forbindelse med myndigheders materialeudlevering til en undersøgelses-
kommission. Notitsen vedlægges nærværende besvarelse.
Det fremgår bl.a. af notitsen, at det er almindeligt antaget, at forvaltningslo-
vens regler om inhabilitet suppleres af en uskreven retsgrundsætning om
speciel inhabilitet uden for forvaltningslovens område, herunder i forbin-
delse med faktisk forvaltningsvirksomhed. Om der foreligger en situation,
hvor den uskrevne retsgrundsætning om speciel inhabilitet finder anven-
delse, beror på en konkret vurdering af karakteren af den virksomhed, der
udøves.
De almindelige forvaltningsretlige principper, der finder anvendelse i for-
bindelse med myndigheders materialeindsamling til brug for en undersøgel-
seskommission, skal imidlertid ses i lyset af forudsætningerne bag den ud-
leveringsordning, som undersøgelseskommissionsloven bygger på.
Det er i undersøgelseskommissionsloven forudsat, at kommissionen anmo-
der om og modtager materiale fra de respektive myndigheder m.v. til brug
for sin undersøgelse. Myndighederne m.v. forestår herefter det indledende
arbejde med at fremfinde og udlevere relevant materiale i overensstemmelse
med kommissionens konkrete anmodning herom.
I overensstemmelse hermed har den hidtidige praksis for undersøgelses-
kommissioner været den, at tidligere kommissioner som udgangspunkt har
baseret deres undersøgelser på, at de berørte myndigheder har fundet og ud-
2
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvilke retningslinjer og hvilken praksis ministeriet arbejdede efter i relevansvurderingen af materiale, der blev udleveret til Skattekommissionen.
leveret relevant materiale til den pågældende undersøgelseskommission i
henhold til kommissionens konkrete anmodning herom.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det ville stride mod forudsætningerne
bag den udleveringsordning, som undersøgelseskommissionsloven bygger
på, hvis medarbejdere ansat i en myndighed, der indgår i en kommissions-
undersøgelse, generelt må betragtes som (afledt) inhabile som følge af inha-
bilitet hos ministeren eller en højtstående chef. I forlængelse af det anførte i
Oliver Talevski m.fl., Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret
& Folketingets rolle, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2002, side 110,
note 10 vurderes det dog, at i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis en udleve-
ringsanmodning helt snævert vedrører nærmere angivne dokumenter af væ-
sentlig betydning for vurderingen af ansvar, bør en udleveringsanmodning
behandles således, at den, der potentielt vil skulle ansvarsvurderes, så vidt
muligt ikke involveres i behandlingen af udleveringsanmodningen.
Det bemærkes i øvrigt, at ansatte i den udleverende myndighed i forbindelse
med materialeudleveringen vil være omfattet af de almindelige tjenesteret-
lige og strafferetlige regler.
3