Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del
Offentligt
2491850_0001.png
1. december 2021
J.nr. 2021-8902
Til Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 101 af 25. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V) og Sophie Løhde (V).
Morten Bødskov
/ Christina Faurby Birck
UFO, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvilke retningslinjer og hvilken praksis ministeriet arbejdede efter i relevansvurderingen af materiale, der blev udleveret til Skattekommissionen.
2491850_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer og hvilken praksis ministeriet arbejdede
efter i relevansvurderingen af materiale, der blev udleveret til Skattekommissionen, herun-
der hvordan inhabilitet i forhold til relevansvurdering er forsøgt minimeret?
Svar
Det følger af § 5 i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, at
undersøgelseskommissionens formand efter samråd med kommissionens øvrige medlem-
mer og udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.
Skatteministeriet har siden nedsættelse af Undersøgelseskommissionen om SKAT den 13.
september 2017 løbende været i dialog med undersøgelseskommissionen om udlevering
af materiale, krav og retningslinjer til materialets form mv. De nærmere rammer for un-
dersøgelsens tilrettelæggelse er således fastlagt af undersøgelseskommissionen, og Skatte-
ministeriet efterkommer de ønsker, som undersøgelseskommissionen måtte have.
Skatteministeriet har på baggrund af dialogen med undersøgelseskommissionen tilrette-
lagt en proces, der har til formål, at alt relevant materiale identificeres og kortlægges med
henblik på udlevering til kommissionen. Processen er der nærmere redegjort for i en me-
todebeskrivelse for Skatteministeriets udsøgning af materiale til Undersøgelseskommissio-
nen om SKAT, der løbende bliver opdateret og udleveret til undersøgelseskommissionen
ifm. justering og tilpasninger efter kommissionens ønsker.
Således er der efter dialog med undersøgelseskommissionen fastlagt klare metodevalg for
relevansvurdering af materiale, og undersøgelseskommissionen har løbende fået oplyst,
hvilke journalsager der er til- og fravalgt.
For så vidt angår spørgsmålet om habilitet kan der henvises til justitsministerens besva-
relse af 25. februar 2019 af spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen.
Side 2 af 2