Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. december 2021
2021-3929
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 99:
Vil ministeren redegøre for, hvordan kumulative effekter på de in-
dre danske farvande og Østersøen – som følge af etablering af Ly-
netteholm og Kattegatforbindelse – i form af vandgennemstrøm-
ning, saltudskiftning eller andre mulige faktorer indgår i de respek-
tive miljøvurderinger og forundersøgelser af projekterne?
Svar:
Der er gennemført en grundig miljøkonsekvensvurdering af anlæg-
get af Lynetteholm, herunder af vandgennemstrømning, saltud-
skiftning mv. Spørgsmålene blev også meget grundigt behandlet i
lovprocessen med skriftlige udvalgsspørgsmål, tekniske gennem-
gange, eksperthøring, samråd mv.
For så vidt angår en fast Kattegatforbindelse, pågår der pt. en for-
undersøgelse. På dette undersøgelsesniveau foretages ikke vurde-
ringer af eventuelle kumulative påvirkninger, ligesom projektets
eventuelle påvirkning heller ikke indgår i andre projekter. Det skyl-
des bl.a. de tids- og udbredelsesmæssige usikkerheder, der er på
forundersøgelsesniveauet. Der er fx ikke taget nærmere stilling til
linjeføring og konkrete anlægsmetoder, som kan have stor varie-
rende betydning for vandgennemstrømning, saltudskiftning mv.
Såfremt et politisk flertal beslutter, at der efter forundersøgelsen
skal arbejdes videre med et Kattegatprojekt, vil der i forbindelse
med en kommende miljøkonsekvensvurdering blive set på de ku-
mulative effekter i forhold til relevante projekter. Der vil ligeledes
bliver gennemført en Espoo-proces, såfremt der vurderes at være
grænseoverskridende påvirkninger af Kattegatprojektet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht