Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. december 2021
2021-3914
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Ka-
rina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 98:
Vil ministeren redegøre for, om det ifølge lovgivningen er vanvids-
kørsel, hvis en ældre person (uden forsæt) tager fejl og kører ned
på motorvejen i den forkerte retning? Og mener ministeren i be-
kræftende fald, at det har været tanken med loven, at den skulle
ramme mennesker uden fortsæt til vanvidskørsel? Der henvises til
artiklen ”Politiet jagter 85-årig vanvidsbilist” fra Newsbreak.dk den
26. november 2021 (https://newsbreak.dk/kultur/politiet-jagter-
85-arig-vanvidsbilist/859816!/)
Svar:
Vanvidskørsel er ikke et selvstændigt straffedelikt, men en beteg-
nelse, der anvendes i forhold til fastlæggelse af sanktioner for flere
forskellige grovere færdselsforseelser.
Ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 om ændring af færdselsloven blev
det fastlagt, at følgende færdselsforseelser i sanktionsmæssig sam-
menhæng betegnes som vanvidskørsel:
uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-
heder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme
eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
(straffelovens § 249, 2. pkt.),
forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller
førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10, jf. §
126, stk. 1, nr. 4),
kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100
pct. ved kørsel med mere end 100 km i timen (færdselslo-
vens § 126, stk.1, nr. 11)