TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om det ifølge lovgivningen er vanvidskørsel, hvis en ældre person (uden forsæt) tager fejl og kører ned på motorvejen i den forkerte retning, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

16. december 2021

2021-3914

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 2. december 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Ka-

rina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 98:

Vil ministeren redegøre for, om det ifølge lovgivningen er vanvids-

kørsel, hvis en ældre person (uden forsæt) tager fejl og kører ned

på motorvejen i den forkerte retning? Og mener ministeren i be-

kræftende fald, at det har været tanken med loven, at den skulle

ramme mennesker uden fortsæt til vanvidskørsel? Der henvises til

artiklen ”Politiet jagter 85-årig vanvidsbilist” fra Newsbreak.dk den

26. november 2021 (https://newsbreak.dk/kultur/politiet-jagter-

85-arig-vanvidsbilist/859816!/)

Svar:

Vanvidskørsel er ikke et selvstændigt straffedelikt, men en beteg-

nelse, der anvendes i forhold til fastlæggelse af sanktioner for flere

forskellige grovere færdselsforseelser.

Ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 om ændring af færdselsloven blev

det fastlagt, at følgende færdselsforseelser i sanktionsmæssig sam-

menhæng betegnes som vanvidskørsel:



uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-

heder (straffelovens § 241, 2. pkt.),

uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme

eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

(straffelovens § 249, 2. pkt.),

forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller

førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),

særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10, jf. §

126, stk. 1, nr. 4),

kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100

pct. ved kørsel med mere end 100 km i timen (færdselslo-

vens § 126, stk.1, nr. 11)



TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om det ifølge lovgivningen er vanvidskørsel, hvis en ældre person (uden forsæt) tager fejl og kører ned på motorvejen i den forkerte retning, til transportministeren

Side 2/2



kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over

(færdselslovens § 126, stk. 1, 10), og

spirituskørsel med en promille over 2,00.

Tilregnelseskravet i forhold til overtrædelse af færdselslovens be-

stemmelser er ikke forsæt, men derimod uagtsomhed. Med undta-

gelse af straffelovens § 252, stk. 1, kræves der således ikke forsæt til

de færdselsforseelser, der i sanktionsmæssig sammenhæng beteg-

nes som vanvidskørsel.

Kørsel mod færdselsretningen på motorvej vil typisk være omfattet

af enten færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, om særlig hensynsløs

kørsel eller af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, om tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvor der er forvoldt

skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.

Overtrædelse af § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), giver

en ubetinget frakendelse af førerretten og er i sanktionsmæssig

henseende omfattet af betegnelsen vanvidskørsel. Overtrædelse af

§ 125, stk. 1, nr. 1 (tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdsels-

sikkerheden), giver en betinget frakendelse af førerretten og er ikke

i sanktionsmæssig henseende omfattet af betegnelsen vanvidskør-

sel.

Det centrale for anvendelsesområdet for § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig

hensynsløs kørsel), er, at bestemmelsen skal anvendes ved kørsel,

der er karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hen-

synet til andre trafikanters sikkerhed, således at der stilles krav om

en kvalificeret form for tilregnelse. Et sådant krav stilles ikke i for-

hold til § 125, stk. 1, nr. 1 (tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden).

Om kørsel mod færdselsretningen på motorvej betragtes som sær-

lig hensynsløs kørsel (§ 126, stk. 1, nr. 4) afhænger efter retspraksis

således af de konkrete omstændigheder ved kørslen, herun-

der hvorfor der blev kørt i den forkerte retning, over hvor lang en

strækning kørslen har fundet sted, med hvilken hastighed, det øv-

rige kørselsforløb, mængden af øvrig trafik, oversigtsforhold og

eventuel anvendelse af havariblink.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht