Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. januar 2022
2021-3840
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 95:
Vil ministeren redegøre for lønniveauet for en lastbilchauffør?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Det følger af godskørselsloven, at vognmænd, der opererer i hen-
hold til en dansk tilladelse til gods- eller buskørsel, skal iagttage et
omkostningsniveau, når de aflønner deres chauffører. Omkost-
ningsniveauet må ikke afvige væsentligt og entydigt fra de omkost-
ningsniveauer, der findes i de retningsgivende overenskomster.
Der er ikke krav om at vognmandsvirksomheder skal være medlem
af en arbejdsgiverforening, men chaufførernes løn og ansættelses-
vilkår må ikke afvige væsentligt og entydigt fra de retningsgivende
kollektive overenskomster for chauffører.
Ifølge Danmarks Statistik var en gennemsnitsløn for lastbilchauf-
førgruppen (eksklusive unge og elever) ud fra en standardberegnet
månedsfortjeneste for både time- og fastlønnede chauffører i 2019
på 32.686,03 kr.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht