TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvor store ekstraudgifter skatteyderne samlet set er blevet bebyrdet med som følge af de 15 udskudte og aflyste konkrete baneprojekter som følge af mangel på validatorer siden 2018, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

25. januar 2022

2021-3784

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 25. november 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 93:

Vil ministeren – med Rigsrevisionens og Statsrevisorernes beret-

ning om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

(TRU alm. del – bilag 50) – oplyse, hvor store ekstraudgifter skat-

teyderne samlet set er blevet bebyrdet med som følge af de 15 ud-

skudte og aflyste konkrete projekter som følge af mangel på valida-

torer siden 2018, dels i form af fordyrelse af anlægsprojekterne og

dels i form af afledt tab hos togoperatørerne som følge af aflyst el-

ler uregelmæssig drift og tab af passagerer? Og vil ministeren op-

lyse, hvilke konsekvenser de 15 udskudte og aflyste projekter har

haft for togdriftens generelle omdømme/prestige og for udviklin-

gen i antallet af togpassagerer i Danmark?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålets første del vedrørende ekstraudgifter,

som skatteyderne samlet set er blevet bebyrdet med som følge af de

15 udskudte og aflyste konkrete projekter som følge af manglen på

validatorer siden 2018 for Banedanmark, DSB og Arriva.

Banedanmark oplyser følgende vedrørende ekstraudgifter i form af

fordyrelse af anlægsprojekterne:

”Generelt skal det oplyses, at de fleste af Banedanmarks projekter

indeholder en høj kompleksitet, hvor flere faktorer som fx teknisk

løsning, kapacitetsmangel mv. kan give anledning til forsinkelse.

Dette bevirker, at der ved udskydelser af projekter ikke kan udledes

en direkte økonomisk effekt af en specifik udskydelsesårsag, som fx

validatormangel.

I nedenstående tabel 1 er oplistet den samlede økonomiske effekt

af et givent projekts udskydelse. De 15 projekter er samlet i tabellen

med oversigt over den anslåede fordyrelse, som udskydelsen eller

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvor store ekstraudgifter skatteyderne samlet set er blevet bebyrdet med som følge af de 15 udskudte og aflyste konkrete baneprojekter som følge af mangel på validatorer siden 2018, til transportministeren

Side 2/4

aflysningen af det konkrete projekt har givet anledning til samlet

set.

Tabel 1. Estimat af samlede økonomiske effekter ved udskydelser

Projekt

Kate-

gori*

Anslået Anslået

pro-

øget

jektfor- vedlige-

dyrelse, hold,

mio. kr. mio. kr.

10 til 15

Aalborg Station: Hastighedsopgra-

dering, sporfornyelse og forbere-

delse til elektrificering

Fredericia-Vejle: Ballastfornyelse

Holbæk-Kalundborg: Sporforny-

else

København H-Høje Taastrup:

Sporfornyelse

Roskilde-Holbæk: Immunisering**

Aarhus-Langå: Hastighedsopgra-

dering og sporfornyelse

Fredericia Station: Spor- og per-

ronfornyelse

Langå station: Sporombygning og

hastighedsopgradering

Odense-Svendborg: Udrulning af

nye signaler

Næstved Station

0 til 5

0 til 2

0 til 5

-85

2 til 4

0 til 5

2 til 5

*Kategorierne er: 1) Aflysning, 2) Udskydelse og 3) Midlertidige løsninger.

**Det bemærkes, at den manglende immunisering Roskilde-Holbæk ifølge

DSB har medført merudgifter for DSB til ekstra materiel. Den opgjorte min-

dreudgift er alene ift. Banedanmarks udgifter.

Side 3/4

Der gøres opmærksom på, at listen med de 15 projekter i Rigsrevi-

sionens og Statsrevisorernes beretning om Banedanmarks håndte-

ring af manglen på validatorer oplister samme projekt flere gange,

da det enkelte projekt kan være udskudt ad flere omgange.

Udskydelser falder i grove træk i tre kategorier. I ovenstående tabel

1 er hvert enkelt projekt kategoriseret jf. nedenstående:

Aflysning af projekter.

I tilfælde af aflysning af projekter

gennemføres projekterne slet ikke – f.eks. i tilfældet med

projektet med immunisering af strækningen Roskilde-Hol-

bæk, hvor immunisering ikke fandtes at være den mest

hensigtsmæssige løsning. Denne beslutning blev truffet på

forligskredsmøde for Signalprogrammet i maj 2020. På

trods af omkostninger til undersøgelse og ekstern kvalitets-

sikring af den mulige løsning med immunisering af stræk-

ningen Roskilde-Holbæk er der samlet set et mindrefor-

brug på ca. 85 mio. kr.

Udskydelse i tid.

Projekter kan ved en forsinkelse eller ved

indledende afklaring af f.eks. valideringskapacitet give an-

ledning til en udskydelse i tid, således at projektet gennem-

føres med samme omfang på et senere tidspunkt.

Anvendelse af midlertidige løsninger.

Der ses ved behov

for udskydelse på flere mulige scenarier, hvoraf en mulig-

hed kan være at lave en midlertidig løsning med færre res-

sourcer. Den endelige løsning udføres efterfølgende. De

midlertidige løsninger vælges i høj grad ud fra et ønske om

at begrænse den trafikale konsekvens af udskydelsen. Et

eksempel herpå er projektet Næstved Station. Den midler-

tidige løsning giver typisk en mindre meromkostning.”

DSB oplyser følgende vedrørende ekstraudgifter i form af afledt tab

hos DSB som følge af aflyst eller uregelmæssig drift og tab af passa-

gerer:

”DSB kan oplyse, at det vil have økonomiske konsekvenser for

DSB, hvis et anlægsprojekt ikke gennemføres, eller hvis færdiggø-

relsen af et projekt udsættes. Det kan være i form af manglende

passagerindtægter, øgede udgifter til indsættelse af erstatnings-

transport eller udbetaling af rejsetidskompensation til kunderne.

Det har ikke været muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser

for DSB, som er forbundet med de 15 udskudte og aflyste projek-

ter.”

Side 4/4

Arriva oplyser følgende vedrørende ekstraudgifter i form af afledt

tab hos Arriva som følge af aflyst eller uregelmæssig drift og tab af

passagerer:

”Når infrastrukturen ikke lever op til forventningerne, giver det Ar-

riva ekstraomkostninger og reducerede billetindtægter. Omkost-

ningerne (ved aflysninger) er til indsættelse af erstatningsbusser

eller anden erstatningstransport, og de reducerede billetindtægter

er et resultat af, at passagererne falder fra. Mest åbenlyst får Arriva

ikke passagerindtægter ved et aflyst tog, og der er desuden den af-

ledte effekt, at passagererne også falder fra, når der indsættes er-

statningstransport. Arriva er en privat virksomhed, der ikke kan

sende regningen for disse ekstraomkostninger videre til staten og

dermed skatteyderne. Udskydelsen af Banedanmarks projekter har

derfor ikke kostet skatteyderne noget for afledt tab hos Arriva som

følge af aflyst eller uregelmæssig drift og tab af passagerer.”

Jeg har også forelagt spørgsmålets anden del vedrørende de konse-

kvenser, som de 15 udskudte og aflyste projekter har haft for tog-

driftens generelle omdømme/prestige og for udviklingen i antallet

af togpassagerer i Danmark for Banedanmark.

Banedanmark oplyser følgende:

”Udskydelse af projekter betyder, at en nødvendig fornyelse eller

opgradering af jernbanen ikke gennemføres. Dermed er der større

risiko for, at infrastrukturen bidrager til forsinkelser af tog. Dette

vil i sig selv bidrage negativt til jernbanens omdømme som trans-

portform. Derfor har det haft meget høj prioritet i Banedanmark at

håndtere situationen med manglende validatorer. Situationen i

2022 er, at alle valideringsopgaver på nuværende tidspunkt er res-

sourcebesat, og Banedanmark vurderer, at der senest fra andet

halvår 2022 vil være en større valideringskapacitet end antal nu-

værende opgaver.”

Jeg henholder mig til Banedanmark, DSB og Arrivas svar.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht