Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2500669_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. december 2021
2021-3765
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 92:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24. november 2021
fra Jørn Iversen ApS vedrørende regler for cyklers indretning og
udstyr, jf. TRU alm. del – bilag 68.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som admini-
strerer reglerne på dette område. Færdselsstyrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”I relation til vægt- og dimensionskravene for cykler bemærkes, at
det fremgår af bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers
indretning og udstyr m.v. (cykelbekendtgørelsen) § 5, stk. 3, at en
cykel, hverken i belæsset eller ubelæsset stand, må have en større
længde end 3,5 meter. Det fremgår af cykelbekendtgørelsen § 6,
stk. 1, at en påhængsvogn til en cykel såvel belæsset som ubelæsset
ikke må have en større bredde end 1 meter, at den samlede længde
af cykel og påhængsvogn i belæsset eller ubelæsset stand ikke må
overstige 3,5 meter og at påhængsvognens totalvægt ikke må over-
stige 60 kg. Såfremt påhængsvognen er forsynet med en påløbs-
bremse, må totalvægten ikke overstige 100 kg.
Det sammenkoblede vogntog bestående af en ”Fun2Go”-parcykel
med en tilkoblet ”Funtrain”-påhængsvogn vil have en totallængde
på knap 4 meter og vil med 4 voksne passagerer med en vægt på 80
kg have en totalvægt på 376 kg. Det fremgår af bilag 68, at det sam-
lede vogntog overskrider de maksimale 3,5 meter med 40-50 cm,
og at påhængsvognens totalvægt med to voksne passagerer vil
overskride de maksimale 100 kg. Færdselsstyrelsen er enig i disse
betragtninger, og kan yderligere konstatere, at påhængsvognens
bredde på 113 cm overstiger de maksimale 100 cm.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-21 fra Jørn Iversen Aps vedrørende regler for cyklers indretning og udstyr, til transportministeren
2500669_0002.png
Side 2/3
Færdselsstyrelsen har i fastsættelsen af bestemmelserne om cykler
og påhængsvognes maksimale vægt og dimensioner lagt vægt på, at
cykelinfrastrukturen i Danmark sætter en naturlig øvre grænse for,
hvor store cykler med og uden påhængsvogn, der kan færdes sik-
kert på eksempelvis cykelstier og gang- og stisystemer kan være.
Det er således Færdselsstyrelsens vurdering, at et vogntog på 4 me-
ter med en totalvægt på næsten 400 kg i mange situationer vil være
til unødvendig gene og fare for de bløde medtrafikanter, som den
skal færdes side om side med i trafikken.
Det er derfor Færdselsstyrelsens samlede vurdering, at de nuvæ-
rende regler for cykler og påhængsvognes maksimale vægt og di-
mensioner afspejler de fysiske rammer, som cykelinfrastrukturen
udgør, og derigennem sikrer den nødvendige færdselssikkerhed og
tryghed for bløde medtrafikanter.
I relation til spørgsmålet om antallet af børn, der lovligt kan befor-
dres på cykler bemærkes, at § 3, stk. 1, i cykelbekendtgørelsen be-
stemmer, at en cykel ikke må være indrettet til flere end 3 perso-
ner, og herudover må der medtages op til 4 børn ikke ældre end 7
år, såfremt reglerne i § 25 overholdes. Dette skal dog ske under
hensyntagen til cykelbekendtgørelsens vægt- og dimensionskrav.
Færdselsstyrelsen er ikke bekendt med, at de nuværende regler for
befordring af børn på cykler udgør en generel barriere for virksom-
heder, dagtilbud eller private pasningsordninger. Det var således
netop med henblik på at imødekomme et ønske fra dagtilbud og
private pasningsordninger, at antallet af børn under 7 år, der lov-
ligt kan befordres på cykel, i 2016 blev øget fra 4 til 6 børn.
Færdselsstyrelsen bemærker desuden, at det fremgår af Danmarks
Statistik, at den gennemsnitlige normering for børn i daginstitutio-
ner i alderen 3-5 år i 2018 og 2019 var henholdsvis 6,2 og 6,1 børn.
Normeringen for året 2020 var 5,8 børn.
Den i bilag 68 foreslåede cykel ”GOCAP” kommer til at veje 300-
500 kilo, når den belæsses med 8 børn, oppakning og en fører. Ef-
ter Færdselsstyrelsens vurdering kan dette udgøre en betydelig ud-
fordring for en fører uden den nødvendige erfaring med at føre en
så tung cykel i trafikken, samtidig med at antallet af børn forøges
og førerens udsyn m.v. herved kan svækkes.
Det er på baggrund af ovenstående Færdselsstyrelsens samlede
vurdering, at de nuværende regler for befordring af børn på cykler
udgør et færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt kompromis og
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-21 fra Jørn Iversen Aps vedrørende regler for cyklers indretning og udstyr, til transportministeren
2500669_0003.png
Side 3/3
samtidig sikrer den nødvendige fleksibilitet i dagtilbud og private
pasningsordninger.”
Som transportminister arbejder jeg aktivt på at forbedre trafiksik-
kerheden for alle trafikantgrupper i Danmark. Heraf har jeg et sær-
ligt fokus på de bløde trafikanter. I lyset af ovenstående faglige vur-
dering fra Færdselsstyrelsen lægger jeg vægt på, at de nuværende
regler for befordring af personer på cykler udgør et færdselssikker-
hedsmæssigt forsvarligt kompromis mellem daginstitutioners mu-
ligheder for befordring af personer og færdselssikkerhed. Reglerne
giver samtidig den nødvendige fleksibilitet i forhold til ønsket om
at kunne befordre børnene på cykel.
Derfor ser jeg på nuværende
tidspunkt ikke nogen grund til at ændre reglerne for cyklers indret-
ning og udstyr m.v.
Endelig skal jeg understrege, at erhvervsvirksomheder, herunder
producenter, leverandører og forhandlere, m.v., som har interesse i
at produktudvikle cykler for at forbedre mulighederne for, at flere
plejehjemsbeboere kan befordres på cykler, er velkomne til at kon-
takte Færdselsstyrelsen med henblik på at få vejledning i de gæl-
dende regler på området.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht